Mit navn er Jens Andersen. Jeg er 65 år gammel. Jeg er gift, men på mine gamle dage har jeg forelsket mig i en anden kvinde. Min kone, Inge, er 62 år. Vi har en voksen søn, Hans, som for længst er blevet gift og har fået børn. Efter Hans flyttede hjemmefra og stiftede sin egen familie, har jeg opdaget, at Inge og jeg er blevet som fremmede for hinanden.
Da vi gik på pension, ønskede jeg, at vi skulle købe et lille hus på landet. Inge var ikke begejstret for ideen. Alligevel fik jeg hende overtalt, og snart købte vi et hyggeligt hus i en lille landsby på Fyn. Om sommeren flyttede vi dertil, og jeg nød virkelig livet i det grønne. Men Inge brød sig slet ikke om tilværelsen på landet. Hun ville hellere ligge på sofaen, læse bøger og se tv. Hun nægtede at hjælpe mig i haven og sagde, at hun ikke følte sig tilpas. Så jeg måtte klare alt arbejdet alene.
Da efteråret kom, rykkede vi tilbage til Odense. Inge blev glædeligt omsværmet af byens liv med det samme. Men efter blot en uge pakkede jeg mine ting og tog tilbage til landsbyen. Jeg kunne mærke, at jeg havde det bedst der. Inge blev i byen, og nu ser vi kun hinanden sjældent.
I landsbyen mødte jeg en kvinde, Kirstine Pedersen, som er 60 år. I begyndelsen var hun meget reserveret over for mine følelser, men nu har vi det skønt sammen. Jeg vil skilles fra Inge, men jeg frygter, hvordan Hans vil reagere. Indtil videre har jeg sagt til min kone, at jeg tager mig af huset men jeg bruger også meget tid sammen med Kirstine.
Inge ved endnu ikke noget om det. Jeg kan ikke beslutte mig til at fortælle hende, at jeg ønsker skilsmisse. Jeg står ved et skæbnesvangert vejkryds, og jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre.
