Mens mødrene oversvømmer onlineforummer med bekymrede spørgsmål om, hvad der skal med i førstehjælpskassen, og om de får lov til at tage barnevognen med ind i kabinen, sidder andre rejsende tæt på og forbereder sig nervøst på deres flyvning. Det virker så simpelt nu. Før i tiden var det måske nogen, der forsøgte at overlade den dårlige samvittighed til dem, der brokkede sig over børn fordi børn skal elskes. Nu beder folk direkte flyselskaberne om at opsætte særlige sektioner, så man kan slippe for at sidde blandt hinanden. Hvornår opstod det her, egentlig?
God flyvetur og velbekomme!
Hvornår blev det moderne at nægte at lukke livet ude, bare fordi man har fået børn? Man fortsætter med at arbejde, have venner, tage til sammenkomster og ja, man rejser, så meget man har lyst til. Uanset hvor lille barnet er. Vores mødre havde ikke på den måde mulighed for eller fantasi til det samme. Det er svært at forestille sig en mor med en baby på en café i Vesterbro i 1960erne. Dengang ville det nærmere blive set som et eventyr, der var meget langt væk.
Uanset hvor desperat man prøver at undsige det, så er det stressende at tage på langfart med et lille barn både for barnet og for forældrene. For at alle kan være nogenlunde glade, må man gøre sig umage. Det er det, mange ikke længere gider. Så snart ferien starter, lader de også forældreansvaret holde ferie. Børnene får lov til mest at passe sig selv. Så ender det med, at de voksne faktisk gør sig afhængige af omgivelsernes overbærenhed.
Men hvem ønsker sig reelt en flyvetur uden komfort? Ingen gider at indkassere to timers bøvl og postyr, når man har betalt 3.000 kroner for billetten. Passagererne brokker sig endda over rygafstand og benplads for at kunne hvile og strække benene. Så hvad med den plads, der forvandler sig til et legeland, fordi en femårig bag dig lige skal undersøge, hvordan et flysæde egentlig rokker? Jeg har aldrig set nogen smile overbærende og lege geder med barnet, når det sker.
Daginstitution på retræte.
Jeg forsøgte engang at være høflig. Da en kvinde satte sig ved siden af mig med et spædbarn på armen, glemte jeg næsten at trække vejret. Men straks blev det klart, at det bare var begyndelsen resten af hendes flok på tre børn sad strategisk rundt på stolerækkerne, efterladende tasker, legetøj, sutter og flasker på kryds og tværs. Jeg skulle næsten bare have meldt mig ind i familien. Det var faktisk ret ubehageligt. Jeg blev bedt om at holde alle mulige ting uden ét eneste vær så venlig og blev næsten skoldet med varmt vand fra en halvåben termokande flere gange. Fantastisk! Der var ikke andet at gøre end at drømme mig ud gennem vinduet.
En gang på toget så jeg følgende mærkværdige scene: en mor og hendes fireårige datter havde sat hinanden stævne hele de 26 timer, turen varede. Moderen kæmpede tydeligt for ikke at forstyrre nogen, men det betød Ida, skal vi gå herover?, Ida, skal vi gå derhen?, Kom, vi kigger ud af vinduet, Nu tegner vi! og så 40 minutters larmende tegning, hvor hele vognen blev involveret i diskussionen om, hvilken farve kat eller hund, der nu skulle males. Det er ikke til at sige, hvad der var værst.
Hvordan skal man ikke føle sig fristet til at indtage dommerrollen og forslå, de bare blev hjemme, indtil børnene blev store? Skulle barnet være så roligt, at hun kunne tegne stilfærdigt i tre timer og til sidst falde i søvn med hovedet i en umalet hund fair nok. Men Findes der børn sådan?
Det var slet ikke at nævne alle spædbørnene, der hyler under både afgang og landing. Og hvis der før kun var et enkelt barn i kabinen, så finder man nu mindst tre eller fem plus deres brødre og søstre, som spæner og piber i midtergangen. Man forlader sådan en flyvetur i omtrent samme tempo, som flyet landede.
Lad mig sige det tydeligt: jeg er ikke børnefrit. Jeg har selv prøvet at rejse med små børn. Men helt ærligt det var tvunget, ikke af lyst. Jeg har ikke nerver til at skulle servicere et barn på ferie. Vi begyndte først at rejse igen, da barnet var stort nok til at tælle på fingrene, forstå simple beskeder og finde sig i at sidde stille: Sæt dig her, rør ikke ved noget. Det kan lade sig gøre. Men folk i dag vil give børnene hele pakken af udviklende aktiviteter, gymnastik og løb det er jo også vigtigt for en lille dansk krop og så er det dét.
