Først da jeg flyttede sammen med min elskerinde, gik det op for mig, hvilken kæmpe fejl jeg havde begået

Min kone, Astrid, havde altid været meget genert. Når vi var sammen med venner, var hun stille og beskeden. Hun tog sjældent ordet først, og hun begyndte kun at tale, hvis nogen spurgte hende direkte om noget. Astrid lavede aldrig ballade, aldrig jalousidramaer. Hun rettede stille sin opmærksomhed mod mig, satte aldrig krav og tog med et lille nik imod alle mine gaver.
Vores forhold var som noget ud af en drøm, hvor alt bare svævede i den rette retning. Ingen hemmeligheder, alt blev løst sammen, som om skyerne delte sig for os. Når jeg kom hjem fra arbejdet i Aarhus, rodede jeg med nøglen, vidste at der duftede af frikadeller, Astrids smil ventede mig, og stuen var altid magisk ryddet op, som om små nisser havde været på spil. Hvad mere kunne jeg egentlig forlange?
Men virkeligheden har altid sine små sprækker, hvor eventyret siver ud. Selvom jeg trak vejret dybt i mit perfekte danske familieliv, drømte jeg om noget vildere. Noget i Astrid manglede stadigsærligt i vores natlige kapitel. Nærmere sagt, det kapitel, som næsten aldrig blev skrevet. Uden helt at forstå hvorfor, opsøgte jeg en udenomvej og fik en elskerinde.
Og som i en bølgende, mærkelig drøm, hvor alt pludselig vender, fandt Astrid ud af det. Vi gik fra hinanden.
Jeg flyttede ind hos min elskerinde, men der ventede kun kaos. Hver dag trådte jeg på gamle rugbrødsskorper, og mørke aftener summede af tavshed. Der var ingen duft af mad, ingen samtale, bare grå, væltede møbler og tomme blikke i mørket. Vi havde intet at sige hinanden.
Drømme og virkelighed smeltede sammenog jeg længtes efter det hjem, jeg havde mistet. Men det var for sent. Astrid havde allerede fundet en ny. En anden, som hun lod sin blide opmærksomhed glide over.
Den danske drøm stod stille, og jeg kunne ikke tilgive mig selv. Jeg havde mistet min drømmekvinde for et eventyr, som aldrig blev andet end et forvredet mareridt blandt rugbrødsskorper og kolde aftener i skæret fra en fjern, uopnåelig sol over Aarhus.