Kære dagbog,
Jeg har lige vendt hjem efter to år i udlandet, hvor jeg arbejdede som konsulent i København. Da jeg satte min kuffert i døren til min gamle lejlighed i Aarhus, fik jeg den overraskende besked, at min søn, Mikkel, har fået en overraskelse.
Min datter, Freja, har giftet sig med en tysk statsborger, og de boede sammen med mig i to år, mens jeg passede vores lille barnebarn, Magnus, og holdt husstanden i orden. Freja og hendes mand arbejdede i samme firma i Odense og kom først hjem om aftenen. Jeg håbede, at denne ordning ville fortsætte, men en dag sagde de, at de ikke længere havde brug for min hjælp og bad mig om at flytte ud. En måned senere stod jeg igen i min egen lejlighed, men også her blev jeg mødt med kolde skulder.
Mens jeg boede hos Freja, gik Mikkel igennem en skilsmisse fra sin første kone, Lise, og flyttede ind i min lejlighed. Han bragte sin anden kone, den gravide Signe, med sig uden at spørge mig om tilladelse. Nu står vi med tre personer, og snart fire, i en etværelseslejlighed, mens hverken Mikkel eller jeg har råd til at leje et nyt sted. Jeg ringede til Freja i håb om, at de ville tage mig tilbage, men de har deres eget syn på tingene og inviterer mig ikke.
Mikkels opførsel er forståelig; han havde ikke regnet med, at jeg skulle vende tilbage. Jeg ender med at sove på sofaen i køkkenet, mens jeg i løbet af dagen går ud for at handle ind, besøge venner og lede efter et deltidsjob. Mikkel og Signe taler sammen som normalt, men hun ignorerer mig i vores eget hjem. Det er tydeligt, at min tilstedeværelse ikke er velkommen.
Jeg er nu seksti år gammel og føler mig overflødig, mens andre overtager min husstand. Jeg søger et halvtidsjob og drømmer om at kunne stå på egne ben igen. De nye svoger bor på landet i et lille landbrug nær Vejle. Skal jeg bede Signe om at flytte hjem til sine forældre? Har Mikkel mulighed for at finde arbejde i den lille by? Jeg ved det ikke. Jeg står ved en korsvej, uden at kunne beslutte, hvad der er den rigtige handling.
Læringen for mig er, at selv når livet kaster uventede udfordringer, må man holde fast i sin værdighed og fortsætte med at søge sin egen plads selvom vejen er svær og ensom.
JensJeg har besluttet at melde mig til et kursus i digital markedsføring, så jeg kan finde et arbejde, der giver mig både indkomst og selvstændighed.
