Der var gået et år siden fødslen af vores første barn. Det var en begivenhed, der havde rystet hele familien, og mine svigerforældre besluttede at forkæle os med en stor gave deres egen lejlighed. Denne nyhed burde have fyldt mig med glæde, men inderst inde længtes jeg efter tiden med vores gamle lejebolig, og jeg kunne ikke lade være med at give mine svigerforældre skylden for, at den nu var væk.
Efter brylluppet havde min mand, Jonas, og jeg nøjedes med en lille, hyggelig lejlighed til leje i Valby. Vi knoklede begge på vores jobs og betalte hver eneste huslejekrone med stor omhu, drømmende om måske engang at leje et hus i Hellerup. Pludselig opdagede jeg, at jeg var gravid. Vi havde egentlig tænkt os at vente nogle år med børn, men livet valgte for os.
Da Jonas forældre, Birgitte og Henrik, fandt ud af, at de snart skulle være bedsteforældre, ville de sikre, at deres kommende barnebarn fik det bedste. Med deres trygge opsparing købte de et hus til sig selv oppe i Humlebæk og forærede os gavmildt deres rummelige toværelses lejlighed i Frederiksberg. De fik sat det hele i stand, fik malet væggene og hjalp os med at opgradere vores slidte møbler. Selvom vi var oprigtigt taknemmelige for gestussen, havde vi intet at skulle have sagt i forhold til indretningen. Vi flyttede ind med taknemmelighed, men vidste ikke, hvad der ventede os.
Snart blev svigerforældrenes hyppige besøg en fast del af vores hverdag. Hver gang de kom, lavede de om på tingene efter deres eget hoved. Jeg følte mig ofte som en gæst i mit eget hjem min stemme talt ikke med. Birgitte roder rundt i vores skabe og spisekammer, endda selv når vi ikke er til stede. Mit behov for privatliv blev tilsidesat; selv placeringen af et enkelt glas blev endevendt og diskuteret. Fra tid til anden foretog de forårsrengøring, hvor de smed ting ud, de mente, vi ikke havde behov for hvilket førte til, at vi spildte timer på at lede efter forsvundne sager.
En dag blev det hele for meget. Henrik havde ved et uheld smidt vigtige papirer ud, hvilket endte i et voldsomt skænderi mellem ham og Jonas. De talte ikke sammen i flere måneder. Nu sidder Jonas og overvejer, hvordan vi kan få vores selvbestemmelse tilbage måske endda ved at tage nøglerne fra dem.
