Sidste år tog vores søn, Jonas, på sommerferie hos sin mormor. Han glædede sig helt vildt, pakkede tasken længe før tid og drog afsted som om han aldrig skulle hjem igen.
Mormor tog sig godt af ham. Hun var begejstret over at have sit barnebarn og forkælede ham på alle tænkelige måder. Hun sagde ja til alt fuldstændig frisluppenhed! Da Jonas ankom til landsbyen, følte han sig som en fri fugl. Han var i den syvende himmel. Han plejede altid at glæde sig til at komme til mormor og morfar, hvor forældrene ikke havde nogen indflydelse overhovedet. Men i år fik han ikke den frihed, han havde drømt om.
Samtidig med Jonas besøg kom mormors anden datter også hjem moster Ingrid, der normalt arbejder rundt omkring i landet og sjældent har ferie. Hun bor faktisk hos mormor det meste af året, men Jonas aner ikke ret meget om det. Han er vant til kun at finde mormor og morfar derhjemme, og ingen andre, der bestemmer. Jonas og Ingrid har mest kun talt sammen over video det bliver ikke til meget i virkeligheden, så hun har aldrig rigtig blandet sig i hans opdragelse. For ham har hun mest været lidt af en tryllemoster, der kommer forbi med gaver engang imellem.
Men da de pludselig skulle være sammen i nogle dage, begyndte moster Ingrid at blande sig. Det var ikke populært! Hun påpegede, at man ikke skulle smække med dørene, at tøjet ikke bare kunne ligge i bunker, og at skærmtid altså ikke var uendelig. Kort sagt: hun havde styr på detaljerne. Jonas var mildest talt utilfreds. Han smuttede op til mormor og sagde: Mormor, Ingrid er vildt streng! Hvornår tager hun afsted igen?
Men mormor forklarede, at moster Ingrid altså gerne ville hjælpe med opdragelsen, ikke gøre livet surt for ham. Det var bare hendes måde at vise omsorg på, og Jonas burde faktisk vise lidt respekt. Det tog han dog ikke helt til sig. Næste gang Ingrid sagde noget til ham, tog han mod til sig og sagde, at det altså kun var mormor og morfar, der måtte bestemme og at hun ikke skulle blande sig!
Ingrid trak bare på smilebåndet og brugte en mindre evighed på at forklare ham, at hun altså også boede der og havde lige så meget ret til at sige noget. Det endte med, at Jonas indså, at det nok var smart at undskylde, og siden den dag har der ikke været problemer imellem dem. Han fik vist et mere nuanceret billede af livet på sommerferie. Det blev absolut ikke nogen daseferie i frihed, sådan som han havde forestillet sig. Der var stadig nogen, der holdt øje med ham akkurat som derhjemme.
Vi griner stadig af historien, når vi samles. Og familien har konkluderet, at Jonas bør kigge forbi mormor noget oftere så kommer ferierne nok lettere næste gang.
