Da, ven, jeg vil lige fortælle dig om noget, jeg har gået og tænkt på. Kan du huske, jeg fortalte om min mor, da hun blev gravid uden at være gift? Det var lidt af en skandale derhjemme. Min mormor, Karen, var helt ude af sig selv. Hun behandlede min mor så hårdt gjorde livet virkelig svært for hende. Men min mor, Trine, tog det på sig med tålmodighed og kæmpede videre, uden at brokke sig.
På min fødselsdag skete der noget vildt. Mormor låste faktisk min mor inde derhjemme og tog nøgle med sig helt sindssygt. Heldigvis var min moster, Lone, der. Hun havde været ambulanceredder tidligere, så hun var snu. Lone fik fat i nøglen, kom ind og hjalp min mor ud. Og sådan blev jeg født, selvom det ikke var under de nemmeste forhold. Min mor har altid elsket mig enormt højt det kunne jeg mærke.
Mormor, som på det tidspunkt var meget ældre, lærte mig alle mulige ting om havearbejde og landbrug. Jeg blev ret god til nogle af tingene, men hver gang jeg lavede fejl, kunne hun være virkelig hård. Hun skældte ud med ord jeg slet ikke forstod dengang, men jeg kunne mærke, at de skulle gøre mig vred eller ked af det. Jeg forstod aldrig helt, hvorfor hun var sådan, hvorfor jeg ikke blev elsket, eller hvad jeg havde gjort forkert. Det var mærkeligt, for hun havde selv haft det svært hendes mand gik bort tidligt, så hun burde jo vide, hvor hårdt det er at opdrage børn alene.
Jeg voksede op uden nogen mænd omkring mig hverken morfar, far eller bror. Senere fandt min mor kærligheden igen, giftede sig og fik to børn mere. Desværre døde hendes mand hurtigt, og alligevel overøste mormor de nye børn med kærlighed meget mere end jeg fik. Jeg kunne ikke lade være med at blive lidt misundelig.
Nu, hvor Karen er væk, og jeg ikke er barn længere, kan jeg stadig huske den tid. Følelsen af at være anderledes end resten sidder stadig i mig. Hendes hårde ord kan jeg stadig høre, og de vækker gamle følelser, selv nu.
For nylig var jeg ude og handle med min mor her i Roskilde. Vi mødte en dame, Ingrid, som var glad og tilbød en pose med frugt og slik til os. Hun fortalte, at hendes datter skulle være mor, og at brylluppet var lige om hjørnet. Alle i landsbyen vidste, at datteren var gravid og stadig single, men Ingrid strålede af kærlighed og ærlighed. Det ramte min mor dybt, for det mindede hende om alle de svære tider, hun havde gennemlevet, og om alle de fordømmelser hun blev mødt med.
Jeg elsker virkelig min mor og er dybt taknemmelig for alt det hun har gjort, alt hun har holdt ud for mig. Trine har aldrig behandlet mig dårligt hendes kærlighed er helt ren og ægte.
Hvis jeg selv skulle have stået i mormors situation, så ville jeg håbe, jeg kunne give mere forståelse og støtte til mit barn, selv når det hele er svært. Det vigtigste må være at møde ens børn med kærlighed og medfølelse det skaber jo de stærkeste bånd, uanset hvad omstændighederne er.
