– Inge, du bliver den vigtigste fisk i mit akvarium, siger min kæreste med sikker stemme.
Mine øjne bliver store:
Er du seriøs, Mikkel? Jeg vil være din eneste fisk, ikke bare en af mange Er du gift? Hvorfor får jeg det først at vide, når jeg er på vej til din familie?
Nej, jeg er ikke gift, men svarer Mikkel tøvende.
Forklar mig alt, så jeg kan forstå de danske mænd, fortsætter jeg.
Mine forældre har allerede fundet en brud til mig. Jeg kan ikke sige nej. Vi kan indgå et midlertidigt ægteskab, og du skal også blive medlem af Folkekirken. Ellers vender Mikkel sig om og stirrer ud af flyets vindue.
Jeg er i fjerde måned af graviditeten, og hans ord får mig til at miste farven. Hvorfor siger han det i luften, når han kunne have fortalte mig alt på jorden før afrejsen? Jeg lukker øjnene, prøver at holde mig rolig jeg skal jo ikke hoppe ud af flyet. Min familie og kolleger havde advaret mig:
Gå ikke ind i hans verden, Inge. Der er en anden religion, en anden mentalitet, en anden holdning til kvinder. Du vil kun blive stukket i krøller
Jeg lytter ikke, jeg ved intet om, hvad der venter.
Jeg er underviser på et sprogcenter og underviser udlændinge i dansk. I september starter en ny gruppe, og blandt dem er Mikkel fra Nordjylland. Den unge mand fanger straks min opmærksomhed han er veltrænet, smuk, legende, en rigtig dansk cowboy.
Mikkel bor på kollegieværelset, går flittigt i skole, er høflig uden at prale. En dag kommer han hen til mig med en usædvanlig forespørgsel:
Underviser Inge, hvor meget koster ekstra timer?
Ingenting. Hvorfor? Du klarer dig fint i undervisningen, svarer jeg uden at tænke over, at jeg nu er fanget i hans net.
Må jeg invitere dig til en konsultation? spørger Mikkel med blik, der allerede flakker.
Ja, hvis du insisterer. Hvad skal vi tale om? svarer jeg, uden at ane hans planer.
Relationer, svarer han kort.
Den aften mødes jeg med Mikkel i hans kollegieværelse, hvor jeg straks får kuldegysning over den slidte, gammeldags indretning: knirkende møbler, beskidte vinduer, ingen varm vand. På et lille bord ligger en friske rose i en vase, en tallerken med renset frugt og en flaske vin. Jeg tænker, at han har gjort en indsats.
Vi snakker om livet, studierne, hans forældre. Alt virker anstændigt, men den aften starter en række intense møder, der som vilde heste galopperer gennem vores liv. Vi falder ned i afgrunden, stiger op mod himlen, forsvinder fra jorden. Ti år senere vil jeg helst undgå at gentage den brændende kærlighedens efterdønninger.
Fakultetet kender til vores affære. Kollegerne ryster på hovedet, de studerende hvisker om vores skæve romance.
Inge, bliv ikke skør. Stop før det er for sent. Hvorfor har du brug for Mikkel? Han har masser af unge kvinder, der vil gifte sig med ham allerede fra 13-årsalderen i hans hjemland. Du er 27, skal du ikke finde en dansk mand? Fald ned fra dine rosa skyer, advarer en af kollegerne, gift med en alkoholiker.
Åh, piger, jeg ville også elske at opleve så mange lidenskaber! drømmer en anden ugift kollega.
Jeg mister mig selv. Jeg er villig til at løbe efter Mikkel til verdens ende, men ikke til hans hjemland. På sommerferien beslutter vi at besøge hans slægt i Aarhus. På flyet begynder Mikkel at tale om, at han vil gøre mig til hans hovedfisk, altså hans første kone i en slags harem. Det skræmmer mig.
Flyet lander i Danmark, og hans venner solbrune, smilende, som om de er fra en reklame tager os med til hans forældres hus. Jeg bliver mødt varmt, mens Mikkel fungerer som oversætter, fordi hans forældre kun taler dansk. I hjørnet sidder en pige på omkring femten år, kun øjnene kan jeg se. Hendes alder gemmes bag tunge tøj.
Mød Freja, vores datters kommende brud, introducerer Mikkels far uden at tøve.
Jeg ønsker at forsvinde gennem jorden. Freja er ikke nogen skønhed, men jeg er høj, har en slank figur som en timeglas, men jeg er 27, mens Freja kun er femten. Jeg vender hjem nedtrykt og melankolsk. Der er ingen vej tilbage, barnet er på vej. Jeg må skifte min farverige garderobe ud med grå, sorte hijaber, nikaber, slør. Jeg lader kun mascara og blyant blive i min makeup, fokuserer på øjne og øjenbryn.
Jeg accepterer det midlertidige ægteskab, konverterer til Folkekirken, gør alt for min mand. Jeg elsker Mikkel og vil underkaste mig ham.
Syv år er gået. I den tid er Mikkel, Freja, jeg og børnene flyttet til England. Jeg har tre sønner, Freja har to døtre. Mikkel forsørger familien, men jeg føler mig som en gammel elsker, en fremmed i sit eget liv. Min jalousi over den unge Freja, der nu er den officielle hustru, er enorm. Når Mikkel ser på Freja, brister mit hjerte i smerte.
Det er uudholdeligt. Jeg vil flygte fra dette forestillede paradis, men jeg ved, at ved en skilsmisse vil børnene blive hos ham. Jeg beslutter mig for et sidste træk. Jeg taler med Mikkel om, at jeg vil flytte tilbage til Danmark.
Inge, hvad mangler du? spørger han.
Undskyld, Mikkel, du kan ikke forstå min sjæl. Slip mig, beder jeg med tårer i øjnene.
Så gør det, bliv hos dine forældre. Børnene og jeg vil savne dig. Kom hjem så hurtigt som muligt, siger han og kærtegner min skulder.
Om en måned flyver jeg hjem.
To år er gået siden da. Jeg taler med børnene og Mikkel på telefon. Freja har fået en søn. Mine drenge vokser, husker mig. Jeg er i en indre konflikt, savner, græder og føler mig fastlåst.
