I over ti år har jeg ikke haft kontakt med hverken mine forældre eller min storesøster. Jeg indså for længe siden, at jeg var den uelskede datter. Deres mentalitet var nærmest: “Alt for den ene, intet for den anden.” Jeg, Astrid, var kun sytten, da min søster Karen blev gravid og blev gift. Kort efter jeg fyldte atten, besluttede vores forældre at give Karen en toværelses lejlighed. Dengang var de unge, raske og forholdsvist velhavende, så det var intet problem at give så stor en gave til deres ældste datter. De fik endda sat lejligheden i stand og købte alt nyt interiør.
Jeg følte mig helt udenfor og tog mig sammen til at spørge: “Må jeg også få en lejlighed?” Mine forældre afviste mig med ordene: “Du går stadig på universitetet. Vi kan tale om det, når du selv vil stifte familie.” Nogle år senere, da jeg var 22 og havde afsluttet mit studie på Aarhus Universitet, havde jeg ikke planer om at blive gift, men jeg ønskede at flytte hjemmefra og starte mit eget liv. Jeg bragte det op igenmen nu var familiens økonomi forandret. Deres forretning var ikke længere, hvad den havde været. “Når vi ikke er her længere, får du denne lejlighed,” sagde de. “Den er meget bedre end Karens, den har tre værelser og har kostet lidt mere. Indtil da bor vi sammen, så du kan hjælpe os, når vi bliver gamle.”
Jeg kunne ikke lade være med at tænke: “Hvordan får jeg denne aftale på skrift? Min søster har vel også krav på arv?” Jeg prøvede at fornemme, hvor jeg stod, og spurgte mine forældre: “Har I tænkt jer at sætte lejligheden over på mig? Mener I, at Karen vil kræve sin del? Hun har allerede sit eget hjem hvorfor skal hun så have noget af mit?” Inderst inde vidste jeg dog godt, at man aldrig kan få for meget plads, og jeg kunne mærke deres favorisering tydeligt.
På det tidspunkt stod Karens mand i økonomiske problemer, og trods mine forældres svindende midler hjalp de trofast Karen og hendes familie med støtte og penge. Mig hjalp de dog aldrig på samme måde.
Nu, ti år senere, er jeg stadig fremmedgjort fra min familie. Mine forældre blev vrede, da jeg sagde, vi burde have det hele på plads på papiret, og nægtede at gøre det officielt. Så jeg tog konsekvensen, fandt en lejlighed til leje i København og begyndte at klare mig selv. Hele denne tid har mine forældre aldrig forsøgt at genetablere kontakten, og i dag er det kun mig selv, jeg kan stole på.
