Mette, kan du egentlig gøre sådan? Mads elsker dig, han havde planer, vi var ved at flytte sammen. Og du smadrer det hele på grund af en lille spøg, uden at give ham en chance.
Inge, jeg har jo allerede givet ham en chance. I hørte jo, hvad han sagde til mig dengang, ikke? Han talte med dig
Bip, bip, bip
Kunden er uden for dækning eller har slukket for telefonen, lyder den kølige kvindelige stemme i røret. Mette trykker på hæng op og med en skælven i stemmen slår hun et andet nummer.
Det er selvfølgelig ikke så smart at forstyrre en ældre dame, men når en fyr, du aldrig har set på en bar eller ude i byen, er væk klokken tre om morgenen, er det et sikkert tegn på, at noget er gået galt.
Hvis noget er gået galt, så er det kun familien, der kan håndtere det og Mette har jo ikke helt tilhørt den familie endnu.
Mads og hun var kun flyttet ind sammen i en måned, de havde ingen officielle papirer, så hvordan skulle hun ringe til myndighederne for at lede efter ham?
Hvad vil de sige? Rigtigt, hun er ikke hans hustru, så hun kan i praksis ikke gøre noget.
Hvis mor begynder at grave sig ned i jorden med næsen, så er det en helt anden historie.
Hallo? svarer en stemme med det samme.
Før Mette nåede at sige noget, hører hun Mads’ stemme i den anden ende. Han snakker med sin mor, og mens hun kort er væk fra telefonen, svarer hun på hans spørgsmål. Så vender hun sig mod den unge kvinde i røret.
Hvem er du?
Inge? Det er Mette, Mads kæreste. Har du Mads? Kan du give ham telefonen? Det er klokken tre, han er ikke hjemme, jeg tænker, at der er sket noget
Mads, det er dig, en lille lyd brummer, og få sekunder senere høres en rolig stemme: Jeg lytter. Hvem er du?
Det er mig. Mads, hvad sker der? Du kunne i det mindste have sagt, at du sov hos din mor eller mindst slukket din telefon. Jeg kan slet ikke finde et sted til mig selv her, jeg var bange for, at du var kommet ud for noget alvorligt.
Der er ikke sket noget med mig. Jeg er bare træt af dig. Jeg pakker og flytter til en anden by. Ring mig ikke mere. Jeg har taget mine ting, du bestemmer selv, hvad du vil gøre med lejligheden.
De lægger røret på. Mette sidder på sengen med munden åben og holder den forbandede telefon i hånden, mens hun forsøger at forstå, hvad der lige er sket.
Han dumpede hende, altså? Det virker så som om, det bare er sådan, at han er færdig. Det er ikke noget, jeg ikke har set før, og det er ikke engang ubehageligt.
Når man kun har boet sammen i en måned, er man underbevidst klar til, at fyren på et tidspunkt vil sige noget i stil med:
Ved du hvad, jeg tror ikke, vi passer sammen, undskyld.
Og så er jeg også klar til at sige det selv. Hvem ved, måske opdager du, at han smider skitne sokker under hovedpuden, eller at han har en besættelse af grøn slange. Eller at han bare laver mærkelige ting.
Selv med den forrige fyr gik det op i en højere ende, fordi vi var forskellige. Han ville have mindre, jeg ville have mere, så vi slap for at dræne hinanden.
Alle de tidligere brud gik normalt gennem en samtale, hvor man satte en streg og fortalte hinanden, at man kunne gå videre.
Men at blive dumpet over telefonen, på en andens telefon, uden nogen advarsel Det var første gang for mig. Jeg prøvede at fordøje det de næste tre uger sammen med min bedste veninde, som ærligt prøvede at finde på forklaringer.
Måske var han bange for, at du ville ?
Hvem? Jeg? spurgte Mette.
Med mit kaldenavn halvdelen og 45 kilo på vægten, er det kun at slås, når man står overfor en fyr, der vejer dobbelt så meget og er mindst en halv meter højere.
Selv hvis det var så, så kunne han have aftalt at mødes på et offentligt sted eller i det mindste svare på telefonen. Eller i det mindste sende en sms. Vi har jo alle tre beskedapps.
Det er jo ikke mændsart at afslutte over beskeder, rynker Katrine næsen.
Sådan gik det så er det mandigt? Ingen forklaring, ingen ordentlig snak, bare sådan
Jeg har ingen ord, kun udtryk, og dem mangler også. Jeg forstår ikke engang, hvad jeg har gjort forkert.
Uanset hvad du har gjort, kan du ikke slå naturen, siger min veninde og smiler.
Hun gav mig et godt råd:
Smid fyrens tanker ud af hovedet. Vær glad for, at du kun har brugt så lidt tid på ham. Hvor lang tid var det egentlig?
En måned sammen, og før det en måned med dating.
Åh, så er det jo ingenting. Han gik ud af din lejlighed af egen vilje.
Det var bare en lejemål, den er min.
Men du kan jo godt lide den. Du praler selv, da du første gang flyttede ind.
Havde du ikke disse halvvise forhold, så havde du bare boet i din vens panelblok, men for de samme penge har du nu fundet en bedre lejlighed, selvom du selv betaler.
Ja, uden en god grund til at flytte ud med en fyr, som ikke kan bo i centrum, ville jeg ikke have sat mig i en ny lejlighed. Jeg kunne heller ikke have forladt den gamle psykisk.
Se, der er noget godt at hente ud af det her. Vi finder dig en ny fyr, bare rolig. Hvilke år vi har!
Katrine holdt sit ord, og en uge senere gik Mette på en date med broren til en ven, som virkede som en god fyr, hvis man kun tænker på fortsat kontakt og ikke på at starte en familie med det samme.
Da hun kom tilbage fra daten med en buket blomster, blev hun forbløffet, da Mads sprang ud fra postkassen i trappeopgangen.
Buu! Blev du forskrækket?
Ja, sagde hun. Hvad laver du her?
Jeg forstår det ikke Og hvad er den her pind?
Blomster. En ny fyr gav dem. Du dumpede mig, men jeg huskede, at du sagde, at du skulle til din familie i et par uger.
Mette, er du seriøs? Jeg drillede bare! Jeg skulle bare til mine slægtninge et par uger.
Var det ikke bedre at skrive en besked eller efterlade en seddel? Du forstår vel, at når du siger, du smider en, så vil den person ikke længere håbe på noget?
Hvis jeg bare var rejst, ville du have ringet mig konstant de sidste to uger. Jeg ville have ønsket stilhed.
Min mor fortalte, hvordan jeg løb hjemmefra som 13årig og boede hos min bedstemor. Det var også sådan for mig.
Mette er ikke Mads’ mor, og hun synes, at i sine 20something år er den adfærd, som en 13årig kan vise, helt uacceptabel. Så hun sendte Mads af sted, langt ud i en lille peruvian landsby. Senere kom hans mor for at konfrontere hende.
Mette, kan du virkelig så? Mads elsker dig, han lavede planer, og I var ved at bo sammen.
Inge, jeg har allerede givet ham en chance. I hørte ham tale til mig, ikke?
Ja, han sagde noget, men spøgen gik galt. Han har sine særheder, men det gør ham ikke til en anden slags menneske, er det ikke?
Jeg lever mit liv, jeg vil ikke have en person, der laver vanvittige ting.
Jeg forstår, at din dreng er den bedste for jer, men de fleste af de kvinder, jeg kender, ville ikke kunne holde ud med det.
En elsker sin partner for den, han er, med alle hans fejl og styrker.
Så held og lykke til Mads i hans søgen.
Det gik op for Mette, hvorfor Mads virker så fastlåst. Med sådan en mor, der altid taler som om, han er centrum af verden, får han troen på, at alting skal dreje sig om ham. Men livet er anderledes, og det skal han nok lære på den hårde måde.
Mette ville aldrig påtage sig hans problemer, og hun sagde det direkte til den kommende svigermor med de mest frække ord, mens hun sendte ham af sted mod den peruvian landsby.
Om han nåede der eller ej ved vi ikke, men det ser ud til, at de ikke kom tilbage til hende så måske var det den rette vej.
Fem år senere, gift med Søren, hørte hun fra fælles bekendte, at Mads stadig bor hos sin mor, har ikke fundet en passende pige, og skyder altid skylden på andre, men aldrig på sig selv. Så han har tydeligvis ikke lært noget. Det er nok bedst, at han ikke starter en familie og formerer sig.
