Tjenestepige til hans mor
Mikkel, jeg forstår det godt, men jeg er altså ikke ansat som kokkepige til din mor, hvæsede Rikke, mens hun lagde en dåse grønne ærter i indkøbsvognen. Jeg har bare lyst til at smide det hele, sætte mig i bilen og køre hjem. Du lovede en stille aften kun os tre, og nu står vi her og gør klar til en hel bataljon af familiemedlemmer, mens din mor sidder og slapper af! Synes du det er rimeligt?
Mikkel trak hovedet ned mellem skuldrene og lod som om ingredienserne i krabbestænger var det mest spændende i verden. Han lignede helt ærligt en hund, der er blevet taget i at rodede i skraldespanden.
Rikke, kan du ikke dæmpe dig? Folk kigger jo, det er altså lidt pinligt mumlede han og prøvede at tage hende under armen, men hun trak hånden til sig. Min mor har bare undervurderet hvor meget der skulle til hvem har ikke prøvet det? Lad os købe det hele på listen, tage hjem og få de salater færdige. Hold ud, for min og festens skyld.
Undervurderet. Sikke en pæn måde at sige det på.
Rikke pressede tænderne sammen af frustration. Hun vidste udmærket, at svigermor havde regnet det hele ud på forhånd.
Det hele startede for en uge siden med et opkald. Grethe Augustsen ringede for at lykønske de unge med nytåret og besluttede pludselig at invitere dem til sig.
Mine små, cooede svigermor med sådan en sukkersød stemme, at man næsten kunne risikere diabetes bare af at lytte. Kom nu hjem til mig til jul. Jeg savner jer sådan! Vi kan hygge os sammen, bare os tre, mindes gamle dage og snakke lidt. Det er så trist at sidde alene.
Rikke blev straks nervøs. Hun kunne fornemme, at der var mere bag det. De stille familiefester hos Grethe endte nemlig altid med et forhør om børnebørn.
Da Grethe første gang tog emnet op, var Rikke og Mikkel ikke engang gift.
Rikke, har du overvejet børn? spurgte hun pludselig, da de var alene.
Rikke blev helt paf.
Øh begyndte hun tøvende, febrilsk på udkig efter et passende svar. Jeg vil gerne have børn, men ikke lige nu. Mikkel og jeg er jo bare kærester endnu.
Åh, Rikke, papirarbejde er ikke nogen hindring for børn, viftede Grethe afværgende. Men tiden Uret tikker, du bliver ikke yngre. Og jeg heller ikke Jeg ender jo med at dø uden at se børnebørn.
Rikke forsøgte først at joke sig ud af det, men begyndte snart at bide fra sig. Til sidst prøvede hun bare at undgå møder med svigermor for at beskytte sine nerver.
De kendte derfor ikke rigtigt hinanden. Rikke ville gerne fortsætte sådan, men Mikkel blev ved han var for blød og kærlig til at sige nej til sin mor.
Rikke, kan vi ikke tage hjem til min mor? tiggede han efter endnu et opkald, med et bedende blik. Hun er gammel og ensom. Bare én gang. For min skyld.
Mikkel, jeg holder dig ikke tilbage. Tag du af sted du ved jo, jeg ikke fejrer jul.
Men se det som en almindelig familiemiddag, insisterede han. Mor vil gerne have et godt forhold til dig. Vi er jo familie
Rikke modstod længe, men endte med at give efter hun håbede det ville blive begrænset til et venligt smil og en kop te med kage. Hvor tog hun dog fejl
Det hele gik i spåner allerede aftenen før. Grethe insisterede på, at de skulle komme klokken otte for at nyde hinandens selskab længere. Rikke var lodret imod hun ville sove ud i weekenden. Efter hård forhandling fik hun lov at komme klokken ti.
Så stod de der, søvnige, ved svigermors dør og ingenting. Ingen duft af steg, ingen sydende pande. Hovedpersonen tog imod dem i fedtet morgenkåbe og hårruller.
Endelig! I kom da! udbrød Grethe til velkomst. Halv elleve! Gæsterne er lige på trapperne, og vi har ikke engang begyndt! I skulle være kommet tidligere! I må hjælpe nu.
Rikke stivnede, stadig med jakken på.
Hvilke gæster? spurgte hun forvirret.
Åh, ja altså Lise og Poul fra Horsens er i nærheden, det var synd ikke at invitere dem. Tante Helle fra tredje sal kommer. Min niece har lovet at kigge forbi Jeg kunne da ikke sige nej til alle. Nå, nok snak ind i køkkenet, der er kort tid!
Det gik op for Rikke, at katastrofen var total. De var ikke inviteret som gæster de var hentet ind som gratis arbejdskraft.
Festdagen blev et mareridt. Grethe transformerede fra værtinde til general, iført viskestykke, og gav gode råd. Hun lavede ikke selv mad faktisk manglede hun varer, så hun sendte Mikkel og Rikke i supermarkedet med en lang indkøbsliste.
Rikke drømte om at stikke af, men holdt ud for Mikkels skyld.
Kort efter stod de begge på deres arbejdspost Rikke ved skærebrættet, Mikkel med kartoflerne. Ingen feststemning, kun opgaver. De sled i varmen i fem timer uden pause.
Hen mod fire-tiden begyndte gæsterne at dukke op. Fint klædt, parfumerede, glade men Mikkel og Rikke var udmattede, snavsede og nærmest døde af træthed. Ikke engang lyst til at leve, langt fra at fejre.
Grethe havde til gengæld nået at skifte til pænt tøj og lægge læbestift. Hun sad i centrum og tog imod ros.
Åh, Grethe, du er så dygtig sikke en middag du har lavet! roste en fremmed dame svigermor, mens hun tog af den salat, Rikke havde skåret.
Man prøver alt for gæsterne, svarede Grethe beskedent og smilede.
Midt i det hele begyndte Grethe igen, på sin evindelige snak om uret. Hun holdt en lang tale om børnebørn hvis ikke Mikkel havde trykket sin knæ mod Rikkes, havde hun sluppet vindrødskålen ud over bordet.
Det var sidste gang, sagde Rikke tørt til Mikkel i bilen hjem. Jeg kommer ikke mere i din mors hus. Du må selv tage over jeg er færdig.
Mikkel sagde ikke imod, men nikkede.
Tre måneder gik. Rikkes ryg var for længst holdt op med at gøre ondt, men hun var stadig bitter. Derfor blev hun anspændt, da Mikkel meddelte, at hans mor gerne ville se dem igen.
Hun inviterer os til den 8. marts. Hun siger det kun bliver os tre måske Tante Lise kommer hurtigt forbi, men ellers ingen, sagde Mikkel. Men jeg tvinger dig ikke, bare så du ved det.
Mikkel forventede ballade, men Rikke kiggede bare tankefuldt ud ad vinduet, og sagde til sidst:
Fint. Sig til din mor, vi kommer.
Rikke Mener du det? Du sagde jo
Jeg husker hvad jeg sagde. Men hvis jeg nægter, begynder hun at ringe dagligt og presse os, som sidst. Jeg vil gøre det så hun ikke inviterer mere, ikke trygler og ikke spiller offer. Bare stol på mig hvis du ikke vil stå og svede ved komfuret igen.
Mikkel valgte at holde lav profil
Den 8. marts begyndte mod forventning uden stress og alarm. Rikke og Mikkel blev i sengen til langt op ad formiddagen, så fjernsyn og spiste is direkte fra bakken. Ingen klargøring, ingen makeup, ingen jagt på pæne skjorter.
Først middag begyndte Grethe at ringe.
Hallo, Grethe Augustsen? Du tror det nok ikke Vi har lige åbnet øjnene, sagde Rikke med falsk beklagelse. Vi var sent oppe med venner, og sov helt over.
Men Rikke, jeg har jo ventet Skynd jer! Gåsen bliver kold!
Vi er snart på vej om en time måske, max halvanden, lovede Rikke, og lagde på.
Mikkel så uroligt på hende, men sagde intet. Hellere sengen end en køkkenvagt hos svigermor.
Ved ét-tiden ringede Grethe igen. Rikke lod telefonen ringe lidt, før hun svarede.
Vi er næsten på vej, Grethe skal bare have fat i en taxa, så kommer vi straks, sagde hun, stadig i sengen.
Yderligere en time gik, forklaringen blev opdateret.
Der har været en ulykke på motorvejen trafikken står helt stille, meldte Rikke med dæmpet tv-lyd. Men det løser nok snart.
Hen mod halv fire mistede Grethe tålmodigheden.
Hvor pokker er I? hun råbte, helt uden morgens milde stemme. Hvor kan I bruge så lang tid? I kunne have gået herover!
Rikke lyttede der var stemmer og latter i baggrunden. Hun spurgte direkte:
Grethe, har du gæster?
Gæster eller ej hvad betyder det? svarede Grethe irriteret. Slægtningene kom forbi med en hilsen. Skal jeg smide dem ud? Kommer I eller ej?! Jeg er træt og kan snart ikke mere!
Det stod jo klart Grethe havde igen samlet folk og ventede på gratis arbejdskraft. Men nu måtte hun selv klare kabyssen.
Ved du hvad vi kommer ikke, sagde Rikke roligt.
Hvad?!
Jeg er blevet dårlig har fået køresyge. Vi vender om og kører hjem.
Der blev stille og så gik Grethe helt over gevind.
Hvordan kan du! Utaknemmelige menneske! Jeg har knoklet hele dagen, for hvem?! For hvem?! Det er med vilje! Du driver rovdrift på mig! Hvis jeg får et slag nu Mikkel, kom til telefonen!
Mikkel havde hørt det hele, men løftede ikke engang blikket. Rikke trykkede på afslut opkald og slukkede sin mobil.
Hvad sagde jeg der var gæster, de ventede bare på os skulle klare deres fest. Så må din mor selv klare sig.
Om aftenen tog vi til mine forældre.
Forskellen var tydelig fra døren. Der var travlhed, ja, men helt anderledes stemning. Ingen sad og ventede på at blive serviceret. Min mor forsøgte at få plads til den kæmpe salatskål. Selv far stod og smurte madder.
Godt, de unge kom! jublede han, da han så os. Mikkel, tag lige stolene ind i stuen, så kan I sidde.
Mikkel gjorde det jeg hjalp min mor med at dække bordet.
Her skete hjælpen af lyst, ikke tvang. Det føltes ikke som udnyttelse, men helt naturligt. Alle bidrog, så vi kunne nyde det sammen.
Ved bordet kiggede jeg på min smilende mor og på Mikkel, der hyggesnakkede med far, og mærkede hvordan spændingen lettede. Retfærdigheden var genoprettet. Ja, det kostede konflikter, måske blev broerne til Grethe brændt, men bedre dét end at være tjenestepige på andres fest.
Personlig læring: Nogle gange må man tage konflikten, hvis man vil respekteres for det handler ikke om at please, men om værdighed.
Tjenestefolk til hans mor