Mark studerede på universitetet i København, men han svævede pludselig væk det var som om hans ekskæreste fra gymnasiet, Signe, dukkede op mellem bøgerne, og han følte med ét, at han skulle gifte sig med hende. Signe var smuk på en stille, nordisk måde, men endnu mere var hun venlig og intelligent, og hun sad selv midt i søen på Holmen og færdiggjorde sit speciale. De aftalte over et bord med rugbrød og syltede sild, at når specialet var afleveret, så skulle de giftes.
Mark vandrede gennem gaderne, de flød og snoede sig som magiske strømme gennem hans drøm, indtil han kom hjem til sin mor på Frederiksberg for at fortælle om brylluppet. Men hans mor stirrede ham drømmende i øjnene og sagde: “Du skal gifte dig med Freja fra nabolejligheden, ellers bliver det ingen bryllup.” Hun spurgte ham, hvad der egentlig var vigtigst: karrieren eller kærligheden? “Jeg har drømt dig som direktør, Mark!” sagde hun, som om hun kendte fremtiden.
Freja stammede fra en rig familie på Strandvejen, og hendes følelser for Mark var gamle som kronerne på Tivoli-træerne. Men Mark var allerede flettet sammen med Signe, der kom fra en familie uden navn, uden gamle slægter, og Signes mor blev hvisket om på den lokale kaffebar. Hvad vil folk dog sige? lød det som skygger under moders stemme.
“Jeg behøver ikke en svigerdatter til,” sagde hans mor, og hendes ord rullede afsted med vinden. Mark prøvede at overtale hende længe, men hun stod fast som gamle bøgetræer, og til sidst truede hun med at lægge en gammel dansk forbandelse over ham, hvis han giftede sig med Signe. Mark var bange og hans mod forsvandt som morgentågen over Øresund. Han og Signe var sammen i seks måneder, før det hele blev opløst, lige så langsomt som en skumring over Amager.
Til sidst blev det Freja, han giftede sig med hun elskede ham virkelig, men de holdt ingen fest. Mark ville ikke, at Signe skulle se billeder af hans bryllup. Sådan begyndte deres liv sammen; Freja fra sit herskabshjem, Mark flyttede ind og blev hjulpet op ad karrierestigen af sine forældre. Men lykken kom aldrig ind ad døren.
Mark ville ikke have børn. Da Freja opdagede det, og ikke kunne nå ham, tog hun initiativ og søgte om skilsmisse. Det skete, da Mark nærmede sig de fyrre, Freja var otteogtredive. Hun fik senere et barn og blev virkelig glad.
Mark blev ved med at drømme om Signe, prøvede at finde hende blandt de dansende skyer over Præstø og på de regnvåde fortove, men uden held. Det var som om hun var forsvundet og til sidst fik han at vide af en gammel ven, at hun havde giftet sig hurtigt og hendes mand havde været en slyngel.
Efter det flyttede Mark tilbage til sine forældres gamle lejlighed på Vesterbro, og glassene klirrede som bølgerne i en mørk, dansk nat. Han stirrede på et gammelt fotografi af Signe og kunne aldrig tilgive sin mor, hvad drømmen havde bragt ham.
