KÆRLIGHED UDEN ENDE
Per og jeg blev engang gift ikke bare af fornuft men også af en næsten eventyrlig kærlighed. Men med tiden begyndte kærligheden langsomt at sive ud af vores liv, først som små dråber, siden som en strøm. Selv da vores datter blev født, kunne det ikke standse strømmen. Snart voksede den til en hel flod. Min kærlighed blev til korte affærer, forbigående forelskelser jeg kunne hverken lade være eller ønske at høre til kun én kvinde. Jeg forførte kvinder med min selvtillid, lune og hvem ved hvad mere…
Min uudtømmelige kærlighed delte jeg ud til alle. Slanke og runde, lyshårede og mørkhårede, glade og eftertænksomme, gifte og søgende. Kvinderne gengældte altid. Min kone, Else, lod som om hun ikke bemærkede det. I hvert fald hørte jeg aldrig bebrejdelser eller kvinderaseri fra hende. Og jeg sørgede for, at Else ikke manglede mandlig opmærksomhed.
Men en dag blev min vilde kærlighed pludselig standset af en kvinde ved navn Birgitte. Hun tryllebandt mig med sin skønhed og kvikke sind! Med Birgitte og kun hende (udover min kone) tilbragte jeg al min fritid. Hun havde en mand, men de gik jævnligt fra hinanden. For hende var jeg et frisk pust og en hel verden. Vores forhold varede i tre år.
I mellemtiden voksede vores datter Sine op. Efter gymnasiet tog hun på udveksling til USA og vendte aldrig tilbage til Danmark. Hun giftede sig med en amerikaner i Los Angeles, fik tre børn og havde hænderne fulde. Jeg og Else blev inviteret derover for at hjælpe. Sines mand havde kun sin far, Michael hans mor var død.
Vi rejste til USA og passede børnebørn i to år. Men snart bemærkede Else, at jeg begyndte at gøre klar til at tage hjem igen. Hun spurgte hvorfor, men jeg gav ingen forklaring, bare rejste min vej. Da jeg landede i København, tog jeg straks hjem til Birgitte.
Her er jeg! Jeg kan ikke leve uden dig. Sig bare til, så bliver jeg her! Du har forhekset mig, Birgitte!
Per, har du glemt du, jeg er gift? Jeg er glad for at se dig, men længere går det ikke…
Jeg var slet ikke forberedt på at blive afvist. Skuffet vendte jeg tilbage til familien i Los Angeles. Men der havde Else forberedt en lille overraskelse:
Per, Michael og jeg har besluttet at flytte sammen. Du har vist ikke rigtig noget at bebrejde mig for? Du er fri som fuglen. Vi skal nok tage os af børnebørnene uden din hjælp. Og hvad skulle du overhovedet lære dem? … sagde Else ondskabsfuldt.
Vidste du det hele tiden? spurgte jeg nervøst.
Selvfølgelig. “Velmenende venner” slipper man ikke for, svarede Else med et smil og et glimt i øjet.
Jeg rejste tilbage til Danmark. Endnu en gang søgte jeg Birgitte op:
Du har ikke fortrudt, vel Birgitte? Skal vi ikke slå os sammen?
Nej! Du farer rundt i Amerika, og så skal jeg sidde her og ombestemme mig? Du løb jo fra mig! Ved du hvem der fik mig på fode igen? Min egen mand! Per, det her er slut, sagde Birgitte fast.
…Forladt både som mand og elsker gik jeg hjem. Jeg lukkede mig inde og kom ikke ud i tre dage.
Så bankede det på døren. Udenfor stod en yngre kvinde.
Goddag, onkel Per! Kan du ikke kende mig? Jeg er veninde med din datter Sine. Hvordan har hun det? spurgte kvinden og smilede forlegent.
Det går fint. Er du Karla? Jo, jeg husker dig… sagde jeg ligegyldigt og gabte.
Onkel Per, har du noget salt? Du er jo min nabo, sagde Karla og blev lidt mere modig.
Jeg kiggede nærmere på Sines veninde. Hun var virkelig sød og charmerende.
Kom indenfor, Karla. Jeg laver lige lidt te, sagde jeg og fandt kopperne frem.
Åh, onkel Per! Jeg har elsket dig siden jeg var ung. Du har altid været mit idol! Jeg fandt mig en mand, men du havde jo altid travlt Men jeg er stædig! Jeg ventede!
Jeg er 56 år, Karla er 33. Nu venter vi os vores første barn sammen.
