Kære dagbog,
I går kom min storebror, Mikkel, på besøg efter ti år i USA. Han og hans kone, Freja, har boet i Chicago, så de sjældent kommer hjem til os. Det var hans tredje tur i hele perioden, og han medbragte en masse fine tøj og diverse importerede gaver til mor og far.
Da Mikkel besluttede sig for at søge lykken i udlandet, måtte jeg tage mig af forældrene. Nu forstår jeg, at jeg burde have håndteret tingene anderledes, og jeg fortryder, at jeg først ser det nu.
Mikkels ankomst løftede straks morens humør. Hun glemte på én hånd alle sine smerter og gik straks i gang med at bage småkager og lave mad til os. Forældrene var så glade for, at både deres søn og svigerdatter var hjemme. Mens Mikkel og Freja lå på sofaen og så fjernsyn, skyndte far sig rundt for at underholde vores amerikanske børnebørn, mens mor steg i køkkenet og lavede flæskesteg og rugbrød.
Der gik to uger med ægte julesjov. Freja sad fra morgen til aften i køkkenet eller foran TV’et med en kop te i hånden. Hun spurgte aldrig, om hun kunne hjælpe med at rydde op eller tage sig af noget andet. Da de skulle af sted, gav far os en kuvert med penge. Mikkel grinede: Hvad skal jeg bruge i USA for en håndfuld kroner? Men han afslog ikke pengene.
Om aftenen, efter gæsterne var gået, steg morens blodtryk igen. Min kone måtte lave te til hende og holde vagt hele aftenen. Far bad mig om at hugge lidt brænde, selvom han i går havde vist, hvor dygtig han var med øksen. Jeg så min kone splittet mellem køkkenet, moren og rengøringen det var en tung byrde.
Hvordan er livet med forældre? Min kone og jeg har været gifte i næsten ni år, men vi har boet i mine forældres hus hele tiden. Nu er de gået på pension, så ansvaret for reparationer, rengøring og alt det praktiske er faldet på os. Vi har selv betalt for udskiftning af vinduer, nye tagsten, ny hegn og en komplet renovering alt i danske kroner.
Mikkel dukker kun op en gang i året, men når han gør, bliver stemningen lys og livlig, som om han aldrig har været væk. Vi besluttede at blive boende i forældrehuset, så vi nemt kan hjælpe dem, når de har brug for det. Jeg har indset, at min beslutning om at flytte ind var dårlig, men vi har investeret så meget tid og penge i huset, at det nu er svært at give slip. Mine forældre ser ikke vores indsats; de roser kun Mikkel foran slægt og venner, mens de kalder mig og min kone for spildere. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal håndtere det.
Lære af dette: Man skal sætte pris på den hjælp, man får, uden at lade sig nedbringe af andres ros eller kritik. Det vigtigste er at holde sammen som familie og huske, at respekt og taknemmelighed er grundstenene i et godt hjem.
