En ensom gammel dame fodrer en herreløs hund, og hvad der sker bagefter chokerer hende fuldstændigt
Anna Jensen bor i udkanten af en lille landsby i Nordjylland, som næsten ingen kender. Huset er gammelt med slidte persienner, en vildtvoksende have og en stilhed, der fylder hele rummet. Efter at hendes mand er død, og børnene er flyttet til Århus, er hendes hverdag blevet ensformig te, strikning, havearbejde og aftenens DRradio.
En efterårsdag, mens himlen er grå og bladene falder som brændte breve, ser hun en skygge bag hegnet. Det er en hund flad, beskidt, med udstikkende ribben og øjne, der virker som om de bærer på et menneskeligt løb. Den gøer ikke, den knurrer ikke den stirrer blot.
Anna smider lidt kold mad på en tallerken og en skive spegepølse. Hunden nærmer sig forsigtigt, spiser alt og går så igen. Næste dag vender den tilbage, og så igen, og igen.
Hun kalder den for Baron, selvom den ligner mere en vandrer end en adelig. Dag for dag begynder hunden at stole på hende den logrer med halen, gnider sig mod hendes hånd og følger hende helt ned til brønden.
En nat hører hun et kraftigt gøen. Hun går ud på gården Baron løber vildt rundt om skuret. Når hun kommer nærmere, hører hun en lyd fra indersiden. Hun tager sin lygte, åbner døren og næsten besvimer. Indenfor står en dreng, beskidt, slank, med en revnet jakke og bange øjne.
Venligst slap mig ikke hvisker han.
Det viser sig, at han er et barn, der er løbet væk fra børnehjemmet. Han har flygtet fra en ond pædagog. Baron har fundet ham i skoven, givet ham mad, varmet ham med sin egen krop og bragt ham til en person, som han mærker som god.
Anna tænker ikke længe hun skjuler drengen. Da politiet kommer (naboerne har kaldt på grund af gøen og lyset), overleverer hun ham ikke med det samme. Efter en samtale med den eneste betjent i området får hun at vide, at drengen har været savnet i lang tid, og at hans pædagog allerede er fyret. Drengen bliver sat i en ny adoptivfamilie, men før han går, hvisker han:
Nu er du min bedstemor Må jeg skrive til dig?
Baron bliver i haven. Men han er ikke længere herreløs han er nu den egentlige hersker over gården.
Siden da har Anna Jensen fået en ny familie en hund, breve fra sit barnebarn hver uge og den fornemmelse, at livet, ligesom en hundes hale, kan svinge tilbage uventet og bringe lykke med sig.
