Man må ikke tage, hvad der ikke er ens eget

Man bør ikke tage det, der tilhører andre
Eneste datter i familien, Signe, var forkælet af sine forældre alt var altid for hende. Begge var akademikere og arbejdede på Teknisk Institut, faren som professor. Så længe Signe kunne huske, var hjemmet altid fyldt med gæster.
Hendes mor, Karen, var kendt for at lave fantastisk mad, store, flotte tærter og smukke anretninger.
Karen, du er simpelthen mestre for både øje og gane man får straks appetit, når man ser dit flotte bord, grinede gæsterne hver gang, de kom på besøg.
Signe klarede sig godt i skolen, ikke topkarakterer men altid solide 10’er og 12’er. Forældrene tvang aldrig hende til at læse lektier; hun var ansvarlig og disciplineret siden barndommen. Hun kom hjem, skiftede tøj, spiste, og satte sig til sine opgaver.
Signe, har du været til musikundervisning i dag?
Ja, mor, jeg tog cyklen derhen og kom lige hjem.
Hun gik på musikskole og spillede violin, elskede at spille hun glemte tid og sted, når hun trak buen. Musiklæreren brugte hende ofte som forbillede for de andre elever.
Årene i folkeskolen gik hurtigt. Signe havde mange venner hun var venlig og hjælpsom. De boede inde i København, så Signe drømte om at gå på universitetet der.
Du har det godt, Signe; dine forældre arbejder jo på universitetet, så du skal nok komme ind. Men mig? Jeg klarer mig knap nok i gymnasiet videreuddannelse er ikke noget for mig, sagde veninden Pia.
Hvad vil du så lave?
Jeg vil ud og arbejde. Min mor har trukket læsset længe alene. Det ville hjælpe hende, hvis jeg begynder at tjene penge, sagde Pia. De havde aldrig haft det så godt derhjemme, og det var nødvendigt at spare på alt.
Signe kunne slet ikke forstå, hvordan Pia levede; hendes forældre havde gode stillinger og Signe manglede aldrig noget.
Mor og far, jeg får brug for en ny kjole og sko til afslutningen, sagde hun.
Ja, min pige, i morgen er det lørdag så tager vi på shopping, lovede Karen.
De købte en smuk kjole, sko der passede til. Nu skulle hun bare gennem eksamen og fejre studentertiden snart stod voksenlivet for døren.
Signe kom ind på DTU. Forældrene havde selvfølgelig hjulpet, men Signe kunne også selv have klaret det; hendes mor kendte alle, så hun talte lige med de rette folk.
Så er det officielt: jeg er nu studerende, sagde Signe glad, da hun så sit navn på listen over optagede.
Tillykke, min pige, sagde faren begejstret og gav hende en dyr mobil, selvom det ikke var alle, der havde mobil den gang.
Signe nød livet på universitetet studier, undervisere, fester og venner. Helt anderledes end folkeskolen. Hun så ikke Pia så tit nu; Signe havde travlt, og Pia arbejdede på en fabrik med andre omgangskreds.
Om sommeren tog Signe med i arbejdslejre det var spændende og energisk. Hun var en flot og social pige, populær blandt fyrene, men kærligheden lod vente på sig. Det var mest venskab, enkelte møder intet seriøst.
På sidste år af studiet mødte Signe Thomas han havde gjort militærtjeneste og arbejdede på et værksted med elektronik. De mødtes tilfældigt i biografen, hvor hun var sammen med Pia.
Hej, må jeg sætte mig spurgte Thomas, da de drak milkshake i biografens café inden filmen.
Ja, selvfølgelig, sagde Pia, mens Thomas tydeligt kun havde øjne for Signe.
Thomas, præsenterede han sig. Der er mange gæster i dag, sagde han undskyldende, mens han satte sig.
Jeg hedder Pia, og det her er Signe, sagde veninden smilende.
Jeg ville se den nye film, min ven anbefalede den.
Vi har endelig haft tid til at mødes jeg arbejder, og Signe studerer, forklarede Pia, som kunne lide Thomas, men hans blik var fast på Signe.
De aftalte at ses efter filmen, da de sad forskellige steder i salen. De gik sammen en tur og Thomas fulgte dem hjem, først Pia, så Signe og fik hendes nummer.
Thomas var flot og klog; det var spændende for Signe, og hun forelskede sig. De begyndte snart at ses, og et halvt år senere blev de gift. Hendes forældre mødte Thomas og accepterede ham, han vandt hurtigt deres hjerte.
Efter universitetet arbejdede Signe kort, så tog hun barsel og fik sønnen Magnus. Hun var lykkelig med Thomas han var omsorgsfuld og en god far, altid støttende.
Mor, jeg har været heldig med Thomas jeg føler mig tryg med ham, sagde Signe ofte.
Jeg er glad for det, min pige. Thomas er en ægte mand og familiefar, sagde Karen, og faren elskede svigersønnen de spillede skak og talte om alt mellem himmel og jord.
Signe måtte begynde forfra
Men lykken varer sjældent evigt. Magnus var fem, da Thomas og Signe kørte galt en motorcykel ræsede ud imellem dem. Signe blev slynget ud af bilen måske reddede det hende, men Thomas døde. Magnus var heldigvis hos bedsteforældrene.
Hvorfor, Gud? sukkede Signe på hospitalet, hvor hendes mor sad hos hende.
Tak og lov, Signe, du er vågen græd Karen selvom ben og ribben er brækkede, lever du.
Signe begravede Thomas i kørestol. Hun kom sig langsomt, støttet af forældrene, boede med Magnus hos dem. Sorgen varede længe kun Magnus trøstede hende.
Tak Gud, gentog hun, mens hun kiggede på sit billede hvad skulle jeg gøre uden Magnus? Kun hans tilstedeværelse gav hende liv.
Signe måtte starte forfra, alene.
Mor, jeg beslutter mig for at flytte til Skagen vi har jo sommerhus der. Det vil gavne mig og Magnus, han elsker havet. I kan komme på besøg. Alt her minder om Thomas.
Forældrene accepterede. I Skagen fandt Signe ro, fik job som administrator på et hotel, begyndte igen at tale med folk. Magnus var begyndt i skole, og de gik til stranden i weekenden.
En dag mistede hun sin vielsesring på stranden den var værdifuld og fyldt med minder om Thomas. Hun græd, ledte i sandet.
Hvorfor græder du? lød en mands stemme er der noget galt?
Jeg har mistet min ring den betød alt for mig
Hvem går på stranden med smykker?
Det gør jeg. Har du flere spørgsmål?
Okay, jeg hjælper dig jeg hedder Kristian. Og dig?
Signe, sagde hun, og de begyndte at lede i sandet til sidst fandt de ringen i hendes tøj.
Tak, Kristian.
Er du her på ferie? spurgte han jeg er her med en ven, han er stadig på hotellet, han tog lidt for meget i går, så jeg er alene i dag.
Nej, jeg bor faktisk her, sagde Signe.
Efter en snak inviterede Kristian hende på café.
Det er på tid at forlade stranden, sagde Signe vi bliver solskoldede, så lad os gå på café det er alt for varmt.
De nød kolde drinks i et køligt café. Magnus var hos bedsteforældrene i en måned, han havde selv bedt om det, så hun kunne slappe af. Kristian fortalte med det samme, at han var gift og havde en datter. Han arbejdede i lufthavnen i Aarhus.
Signe fortalte ham sin historie, om tabet af Thomas.
Derfor begyndte jeg forfra jeg tog min søn med herop.
Det var nemt at tale med Kristian jordnær og venlig. Efter caféen fulgte han hende hjem de sagde farvel. Tre dage senere ventede han hende med blomster, da hun kom fra arbejde.
Hej, jeg savnede dig, sagde Kristian og rakte blomsterne.
Hej, sagde Signe glad jeg har faktisk ferie fra i morgen!
Dejligt, så har vi mere tid! sagde Kristian. Så inviterer jeg dig ud at spise, du kan møde min ven.
I restauranten morede de sig senere fulgte Kristian hende hjem og blev. Noget opstod imellem dem.
Gud, jeg er forelsket, tænkte Signe.
Hun havde været alene siden Thomas døde nu tilbragte hun hele ferien med Kristian. Han ringede hjem for at få ekstra ferie. Men snart måtte han tage hjem. Afskeden var svær. En uge efter ringede han.
Signe, jeg kommer snart; jeg kan ikke undvære dig. Jeg har fortalt min kone alt, og hun vil skilles.
Skæbnen ville prøve hende endnu en gang
Signe var lykkelig hun tænkte ikke på, hvad Kristians kone og barn følte det betød ikke så meget.
Jeg er også kvinde og ønsker lykke.
Kristian kom, snart blev de gift, da skilsmissen var faldet. Et år senere fik Signe en datter begge var glade.
Men skæbnen ville prøve Signe endnu en gang. Ti år senere begyndte Kristian at søge andre kvinders selskab. Skagen er en by med mange fristelser. Skænderier opstod, han løj i starten, men tilstod hurtigt og Signe havde også set ham på stranden med yngre kvinder.
Hun søgte skilsmisse; Kristian flyttede tilbage til Aarhus og blev igen sammen med ekskonen. Han glemte ikke datteren, betalte gode børnebidrag. Børnene voksede op. Magnus flyttede til bedsteforældrene i København, blev gift under studiet. Datteren blev boende hos Signe, gift og flyttede for sig selv.
Signe fik to børnebørn og en barnebarn. De besøger hende, hendes ældre forældre kommer også, tit sammen med Magnus. Hendes liv er nu børn og børnebørn.
Og Kristian? Han kom aldrig tilbage i hendes liv. Signe besluttede: Aldrig mere mænd, hun er sikker:
Jeg har måttet betale for min kærlighed til en gift mand. Man skal ikke tage det, der tilhører andre det bringer aldrig lykke.
Signe ville ikke mere udfordre skæbnen hun er bange for, at det, man sender ud, kommer tilbage igen. Derfor bor hun nu alene.
Tak fordi du læste med, og for din støtte. Al held og godhed til jer alle!