-Mille, bliv nu bare hjemme. Skal jeg virkelig slæbe dig med overalt kun fordi vi er gift? mumlede Anders, mens han beundrede sit spejlbillede i entreens spejl. Mille hørte ikke engang sin mands brokkeri; hun var i fuld gang med at pakke til turen i sommerhus hos vennerne. Som en rigtig dansk husmoder var Mille altid forberedt og organiseret, men i dag var alting anderledes end normalt.
I entreen så Mille sin mand i en hvid sommerskjorte og spærrede øjnene op.
-Anders, har du klædt dig sådan på til grill i sommerhuset? Jeg gider altså ikke vaske fedtpletter ud af den skjorte, hun rystede smilende på hovedet og fortsatte: Tag lige poserne med mad, de står klar. Jeg skal bare lige skifte kjole, så er vi klar.
Anders kiggede dømmende på de to tunge indkøbsposer, Mille rakte ham.
-Hvad er alt det? undrede han sig og tog poserne modvilligt.
-Kom nu Anders, vi skal i sommerhuset. Jeg har taget mad med unge kartofler, salater, kyllingetærte Du ved godt min veninde Lykke laver frygtelig mad, så nu slipper vi for at blive syge af hendes kreationer, forklarede Mille bestemt.
Anders rynkede endnu mere på brynene.
-Mille, bliv nu bare hjemme i dag. Lav noget let og sundt mad, eller endnu bedre: tag en løbetur rundt om søen. Ærligt talt, du kunne godt trænge til lidt motion efter så meget kontorarbejde. Jeg smutter bare forbi Mads i fem minutter og så hjem igen.
Mener du, du vil tage af sted alene? spurgte Mille. Manden sukkede.
-Jeg har ikke ville sige det, men de er blevet skilt. Mads ville prøve noget nyt, nu har han fundet sig en anden. Jeg havde ikke rigtig lyst til at tage af sted, men Mads vil have mig til at tænde op i grillen. Ingen kan grille som mig, det ved du. Han smilede selvtilfredst og puffede taskerne fra sig.
Nyheden slog Mille lidt ud; hun havde ikke set Lykke i et par uger, travl som hun var med sin gamle lejlighed. Lejere var smuttet uden varsel, og det mindede hende om, at den lejlighed måske burde sælges. Hun havde haft nok at se til med både job, børn og alt det praktiske men Lykke og Mads havde virket som det perfekte par.
Det var dog utroligt, sukkede hun. Er der så allerede flyttet en eller anden opstrammet dame ind, og er det derfor, jeg ikke må komme med?
-Anders grinede, Ah, hun er bare en helt almindelig kvinde. Som dig, cirka. Det her må du overlade til os mænd. Slap nu af, Mille. Du og Lykke skal nok få snakket ud om det hele senere.
Noget indeni hende nægtede dog at lade Anders tage alene af sted. Om det var solidariteten med Lykke eller bare nysgerrighed, så insisterede Mille på at tage med.
***
Halvdelen af turen til sommerhuset gik i tavshed, mens Anders bandede over trafikken. Mille skrev frem og tilbage med en ejendomsmægler angående hendes lejlighed.
-Hvordan går det med salget? Kan du overhovedet finde ud af det uden mig? snerrede Anders uden at løfte blikket fra vejen.
-Hva? Nå, åh Alle vil bare have enten nymalet eller flytte ind med det samme. Du ved jo selv, hvordan den ser ud, svarede Mille, træt.
-Penge til renovering er ikke et problem, indskød Anders.
-Jeg vil hellere en uge til Skagen. Kunne vi ikke tage på ferie sammen?
-Du må vælge: renovering eller ferie! Og desuden har jeg ikke tid for mit arbejde, sagde han bestemt.
Mille nævnte, at genboen havde spurgt, om hendes datter og svigersøn måtte bo i lejligheden. Anders rystede på hovedet over idéen.
-Du er for blød, Mille. Første den bedste får dig skubbet ned i pris, og så sælger vi for småpenge!
-Vores lejlighed, mente du? spurgte Mille stille.
-Ja, vi er jo et team. En familie, Mille.
Vel ankommet til sommerhuset blev de mødt af en sprudlende Mads.
-Gamle venner! Hvor har I været så længe? råbte han og vinkede.
Mens mændene udvekslede håndtryk, betragtede Mille forbløffet, hvor anderledes Mads var modejeans, trendy t-shirt over den lidt for runde mave. Med Lykke havde han aldrig turdet gå klædt sådan.
-Mille, kom nu ind, slap af! Min nye kæreste har bestilt mad udefra, Mads tog hende under armen og ledte hende væk fra bilen.
I pavillonen ventede latter og unge, solbrune piger, der netop var kommet op fra poolen. Mads nye kæreste, Anne, og hendes frisørveninde Katrine var alt andet end diskrete med deres plastikglas og beachwear.
Mille følte sig klodset og akavet i selskab med de to piger, hvis udseende emmede af extensions og gellak. Anders skyndte sig at vise sine grill-evner, men opmærksomheden var rettet mod de unge kvinder.
-Bare snak lidt sammen, Mille. Katrine laver klip, hvis Anders vil gøre noget ved den halvkedelige frisure, lo Mads højt.
-Nej, tak, svarede Mille, Min mand bliver klippet af vores nabo, og det passer ham fint!
Mille følte sig ude af trit og sagde, hvad hun mente om selskabet; hun savnede de gamle tider med Lykke, omend ingen lyttede.
Anders, der ikke orkede hendes utilfredshed, anklagede hende for aldrig at kunne være i godt humør.
-Du er blevet en sur gammel kone, Mille. Jeg vil bare have en hyggelig dag!
Hun forstod nu, hvorfor han ikke ville have hende med. I arrigskab gik tydede hun hen til grillen:
-Kør mig hjem, Anders!
-Nu stopper du, Mille! Her sidder vi da godt.
-Vel, det gjorde vi da Lykke var her. Nu er det til grin! Jeg vil hjem!
Sammen med sine egne tanker og i stigende frustration ringede Mille senere til Lykke for at fortælle, hvordan det hele var endt.
-Men Mille, råbte Lykke, din mand introducerede hende for Mads! Han ødelagde vores ægteskab!
Mille forstod, at ikke engang hun selv havde fuld indsigt i, hvad der var sket.
***
Mille krøb tilflugt hos sin mor, Karen, i en lille landsby nær Roskilde. Hendes to drenge var som altid på sommerferie hos mormor.
Karen bød på te, og Mille brød sammen og fortalte om episoden i sommerhuset.
-Mille, du må ikke tage forhastede beslutninger. Børnene har jo brug for begge forældre, formanede Karen.
-Min ferie skal ikke altid afhænge af Anders arbejde, mor. Han holder jo også ferie uden mig!
Kort efter vendte drengene hjem.
-Var I på stranden uden os, mor?
-Ja, og næste gang skal I med. Vi tager til Læsø, som moster Lone har inviteret os til.
Oplevelsen havde gjort Mille bevidst om, hvor meget forholdet til Anders var faded væk. Engang tog de alt op til diskussion nu var det kun hans mening, der styrede.
Samme dag lejede hun sin lejlighed ud til naboens datter, som hurtigt betalte et depositum. Mille gjorde det trodsigt, men følte sig lettet.
***
Anders overnattede hos sin egen mor, Birgitte; han havde ikke i sinde at give sig. Han vaskede sin skjorte, spiste mors brød, og forsøgte at få Mille i røret. Ingenting lykkedes. Hun tog ikke telefonen, og børnene svarede, at de var på ferie hos moster Lone.
Da Mille og drengene endelig vendte hjem fra stranden, blev hun mødt af en surmulende Anders:
-Du brugte vores opsparing på sol og strand!
-Det var min lejlighed og mine penge! Du lagde én femtedel i puljen, resten var mine egne, svarede hun.
Anders indså, at hun havde indgået lejeaftalen uden at have konsulteret ham.
-Du skulle have solgt den og delt pengene lige over!
-Vi deler selvfølgelig de ting, man skal, Anders. Men min lejlighed ejede jeg før vi blev gift. Den sælger jeg, når jeg selv vil!
-Vil du tage fra mig og børnene? Vi skal ikke skilles! rasede han.
-Du har glemt vores børn for længst, Anders. Jeg vil også prøve noget nyt. Sov ude, spis ude gør hvad du vil. Jeg ønsker et andet liv, sluttede Mille. Hun ansøgte om separation med det samme.
De forsøgte at bo under samme tag, men det lykkedes dårligt. Mille sendte drengene til mormor igen og lavede kun mad til sig selv.
Anders sov stædigt på altanen, men da sensommerregnen satte ind, flyttede han tilbage til sin mor.
***
To uger efter ringede Anders til den smilende Katrine fra sommerhuset, men hun takkede venligt nej hun havde fået andre planer, sagde hun kjælent, og mindede ham drillende om naboklipperen, som var både billigere og sjovere.
Anders opdagede på den hårde måde, at den, der ikke sætter pris på det, han har, let mister det til fordel for det, han troede var grønnere på den anden side.
Og Mille? Hun opdagede, at det aldrig er for sent at vælge selv og sætte sine egne grænser uanset hvad andre siger. Man skal turde leve for sig selv og sine børn, i stedet for at leve i skyggen af andres vilje. Af og til må man træffe svære valg, hvis man vil genfinde glæden.
