Satte svigermor på plads til kvindernes internationale kampdag.
– Prøv lige at høre, Karen, det går altså ikke det her!
Hvis din mor allerede i starten af vores ægteskab opfører sig sådan, hvad tror du så, der sker, når vi får børn?! Så flytter hun nærmest permanent ind, og vi får slet ikke fred! sagde Anders, lettere opgivende over for Karens nyeste beskrivelse af, hvordan hendes mor bestemt ikke havde tænkt sig at spørge pænt, før hun brasede ind ad døren igen.
– Nå ja, hvis Fru Birthe ikke forstår ord, så ringer jeg altså til en låsesmed i morgen så kan han komme og skifte de låse! røg Anders.
– Åh, Anders, hun er jo altså min mor. Hun får nøglerne alligevel før eller siden. Skal du så skifte lås, hver gang hun får fat i en kopi? Og hun bliver da også vildt fornærmet, hvis hun opdager det. Kan vi ikke finde en mere fredelig løsning? En, hvor hun SELV finder ud af, at hun ikke skal bryde ind hele tiden! prøvede Karen at tale ham til fornuft.
– Karen, når din mor hverken forstår dansk, tegnsprog eller mine natlige armvift, så er der altså brug for drastiske midler, konkluderede Anders med alvorlig mine.
– Hvad mener du?! spurgte Karen og spærrede øjnene op over middagsbordet.
– Altså, hvis Birthe har en nøgle her, så har du vel også en nøgle til dine forældres lejlighed … eller hvad? spurgte Anders, nu med et snedigt smil.
Lørdag morgen havde Bent og Birthe planlagt at tage tidligt hen på torvet på Nørrebrogade, hvor det lokale kvindernes kampdagsmarked bugnede med grøntsager fra Sjællands landbrug. Pensionisternes udgave af Black Friday, hvor folk nøjedes med at stå op klokken syv for at spare 10 kroner på en bakke æg.
– Hold da op, Bent, se alt det oksekød, vi fik fat i! Og karperne – se nu, de spræller stadig i posen. Jeg steger straks den ene, og den anden kan Karen få jeg ser allerede Anders fjæs for mig, når Karlo Karpe larmer i posen! grinede Birthe, og glædede sig til at overraske sin svigersøn.
– Kom nu, Birthe, du burde altså lade de to være i fred. De vil jo bare have lidt privatliv, uden din snushane-næse de er trods alt over 30 år! Kan du ikke bare holde lidt ferie fra detektivrollen? pustede Bent, mens han forsøgte at dæmpe hende.
– Vent lige lidt … Bent, har du glemt bruseren? Kan du høre det, der løber vand derude? Birthe stormede tankeløst ud på badeværelset, men kom farende ud igen i vild panik.
– HJÆLP! Der står en nøgen mand på mit badeværelse! Han står under bruseren! råbte Birthe, som nu fór mere rundt end kaffe på en kupé på DSB.
– Hvem? Hvem står nøgen? Kan du forklare det ordentligt? spurgte Bent, stadig lidt bange for selv at kigge derud.
– Det er Anders! Hvad pokker laver han i vores lejlighed?! skingrede Birthe ud gennem stuen.
– Altså, der er ikke mere end det. Vandet hjemme hos os løber brunt, og jeg var svedig efter nattevagten, så jeg tænkte jeg lige kunne bruge jeres bruser! lød det, da Anders dukkede op i sin velkendte, lidt for korte slåbrok og lignede en, der var hjemme hos sig selv.
– Birthe, jeg vil lige sige noget her dagen før 8. marts: Det er altså ikke i orden for kvinder at hænge undertøj op på radiatorer og håndklædetørrer. Hvis det så bare var små, fine trusser men her … Altså, Bent, jeg misunder dig virkelig ikke! sagde Anders, mens han langsomt luntede ud i køkkenet og tændte for Birthes højtelskede espressomaskine klar til en kop kaffe.
– Hvad bilder du dig ind?! Mit hjem mit undertøj hænger lige dér, hvor jeg har lyst! hvæsede Birthe.
– Jaja, Birthe, men prøv lige at se på den kaffemaskine. Vi gav dig altså den der for et halvt år siden og den ser allerede værre ud end en gammel griseautomat nede på Lolland. Prøv nu at rense den bare en gang om ugen! lød det fra Anders, der begyndte at give svigermor en opsang.
– Nu må du lige styre dig, Anders, indførte Bent forsigtigt.
– Hvorfor styre mig? Kig dig omkring, Bent! Totalt hjemmelavet lagerrod på hele køkkenet, ost i køleskabet uden film, gamle varer, sur grød og så klager hun, når JEG kommer forbi uden at tage skoene af! fortsatte Anders, mens han fiskede gamle dato-varer fra køleskabet og dumpede dem direkte i skraldespanden.
Nu ville han også til at tjekke opvaskemaskinen, men Birthe stilte sig resolut i vejen, så han ikke kunne åbne den.
– Ud! Ud af mit hjem ellers ringer jeg til politiet og anmelder dig for indbrud! Og jeg er så ligeglad med, at du er min svigersøn du kan sagtens få lov til at svede den i Vestre fængsel! Min lejlighed, mit køkken, mit undertøj! råbte Birthe, som om hun førte an i et kæmpe Melodi Grand Prix.
Bent kunne ikke lade være at smågrine. Han lurede nu godt, hvad Anders havde gang i og havde allerede regnet ud, hvad klokken havde slået. Birthe, derimod, havde stadig ikke opdaget trickset.
– Se selv, Birthe! Sådan føles det, når nogen bare vælter ind og laver inspektion. Præcis det, du har gjort hos os i månedsvis uden varsel! Så næste gang du overvejer det, så glem ikke: Politiet vil da også gerne høre fra os, hvis det bliver nødvendigt! sagde Anders og begyndte at iklæde sig jeans og jakke klar til at forlade de gamles nyindrettede arena.
– For resten, tillykke med både forrige og næste mærkedag! Der står en god flaske snaps til dig, Bent, og til dig, Birthe, lidt vin og din yndlingsparfume. Karen sagde, det var mærket du bedst kan lide! Anders sendte et smil ikke nær så kæphøjt som før og lukkede døren stille bag sig.
Birthe, der var halvvejs hysterisk, nedsvælgede et hurtigt glas snaps og skyllede efter med kaffen, som Anders venligt havde brygget på den nu rensede maskine.
– Nå, Birthe, han er alligevel lidt af en diplomat, ham Anders. Elegant drejet bitter pille, men effektiv. Og du fik ovenikøbet lidt gave og god afslutning, grinede Bent, mens han beundrede vinen og parfumen, og stak et par billetter frem fra under brødkassen til Livets Komedie på Det Kongelige Teater.
Birthe kom sig, tog et langt kig på gavebordet, duftede til parfumen, og besluttede at fremover ikke troppe uanmeldt op hos Karen og Anders men fornærmet blev hun altså ikke. Og Anders? Han kunne nu få sig en skraber på sofaen uden frygt for, at Birthe pludselig rodede rundt i hans sokkeskuffe.
