Nå, vil du høre noget skørt? Min bror, Anders, flyttede til Aalborg efter han blev færdig med universitetet i Aarhus. Han havde egentlig tænkt sig bare at blive der et års tid for at arbejde, spare lidt penge op og så vende tilbage til Aarhus for at købe en lejlighed. Men, som det så ofte sker, gik tingene ikke som planlagt. Han mødte nemlig en pige deroppe, og de endte med at blive gift. Og så blev han jo bare i Aalborg.
Vi andre kendte slet ikke hendes familie, og faktisk kendte vi knap nok hans nye kone. Det var så tilfældigt lige da de skulle giftes, var jeg højgravid, jeg var simpelthen niende måned og lige på trapperne til at føde. Så jeg blev naturligvis hjemme. Min far kunne heller ikke få fri fra arbejdet, så det var kun min mor, der tog turen op og deltog i brylluppet. Mor fik lige hilst hurtigt på svigerdatteren, men holdt aldrig rigtig kontakten. De tog afsted på bryllupsrejse, og så kom min mor hjem et par dage senere. Hun sagde, at pigen var køn og virkede sød og smilende. Men årene gik, og vi kom aldrig rigtig tættere på hende.
Men så i år skete der noget nyt min bror skrev, at de ville komme og besøge os. De havde planlagt noget af en rundtur: første stop hos os, så skulle de videre til en vens bryllup, bagefter til en gymnasie-genforening, og til sidst et par dage på sommerhustur med hendes forældre ved Vesterhavet, inden de smuttede hjem igen. De skulle bo hos os i to dage. Jeg tænkte, det bliver da hyggeligt, vi har det småt, men vi kan låne svigermors sommerhus. Det er ikke blevet moderniseret i flere år, men man kan sagtens være der og jeg havde glædet mig og var i overraskende godt humør.
Men da de ankom, begyndte problemerne nærmest fra første sekund. Anders præsenterede mig, og svigerinden, Vibeke, hun brokkede sig lige fra starten. Hun havde haft det for varmt i toget, det var for larmende og ubehageligt, sagde hun.
Da vi så kom hen til sommerhuset, viste jeg dem rundt og du skulle have set hendes ansigt, da hun så bruseren og det lille toilet. Som om nogen havde tilbudt hende at bade i åen bag stationen. Hun trak Anders til side, og efter et lille rådslag sagde han, at min mand lige skulle køre dem ind til byen igen. Vibeke nægtede nemlig, at hun ville bruge det badeværelse. Så de kørte hjem til os, hun fik en tur under bruseren, lagde en seriøs makeup, og så kom de tilbage igen.
Ved maden gik det heller ikke. Vi havde ellers gjort os umage: smørrebrød, frikadeller og lidt forskelligt. Men der var både gluten og fedt, og hvad ved jeg, og det ville hun slet ikke røre. Hun spiste kun nogen gulerødder og tomater, men selv dem kiggede hun skeptisk på. Soveværelset i sommerhuset ville hun heller ikke bruge, så vi pakkede sammen og kørte tilbage til lejligheden i byen. Dagen efter gik vi en tur i byen, men det var som at gå tur med en treårig enten var det for varmt, eller så havde hun ondt i benene, eller også kedede hun sig.
Du kan tro, jeg var lettet, da de tog hjem! Jeg fatter simpelthen ikke, hvordan min bror magter Vibeke til daglig. Hun lagde os altså helt ned på bare to dageMen et par dage efter, mens jeg gik og ryddede op efter deres besøg, fandt jeg en lille seddel, der lå kilet fast under en kaffekop i køkkenet. Det var Vibeke, der havde skrevet med lille, pæn skrift: “Tak fordi vi måtte komme. Det er svært at være ny i en familie. Undskyld min særhed jeg prøver stadig at finde mig til rette. Tak for tålmodigheden. Vibeke.”
Jeg stod bare og stirrede på den et øjeblik. Pludselig så jeg hende for mig, nervøs og lidt malplaceret. Måske handler det ikke kun om dårligt humør eller mærkelige madvaner; måske handler det også om frygten for ikke at passe ind et fremmed sted, om usikkerhed forklædt som arrogance. Jeg lagde sedlen tilbage på køkkenbordet og tænkte, at næste gang hvis der nogensinde bliver en skal jeg prøve at se hende, ikke bare som “ham brors mærkelige kone”, men som en, der måske bare gerne vil høre til.
Og sådan endte de to dage, der startede som et mareridt, med en lille seddel, et lille håb, og en beslutning om at give det og hende en chance mere.
Min bror havde været gift i fem år, men vi havde aldrig mødt hans kone. Så fortalte han mig, at de ville komme og besøge mig sammen i to dage. De kom, og jeg kunne simpelthen ikke holde ud at være sammen med den kvinde.