Lene, hvor er du på vej hen? spurgte Mikkel overrasket, da han så sin kone gøre sig klar til at sove.
I seng, hvad så? svarede hun træt.
Skal vi vaske op? protesterede han.
Alle gæsterne var allerede gået. Festen havde været livlig og højlydt. Der var kun hendes mor tilbage i huset, men også hun havde snart lagt sig. Lene pakkede de sidste rester ned i plastbeholdere, fyldte opvasken i vasken og tænkte, at det nok var nok. Mikkel var ikke enig.
Jeg gør det i morgen! Eller gør det selv, hvis du vil!
Lene, husk at min mor overnatter her. Jeg kan næsten ikke forestille mig, hvordan hun vil se på det, hvis hun vågner op og ser det hele i morgen!
Åh, Mikkel, så er det bare opvask. Det er ikke hovedsagen. Det vigtige er, at festen gik i stå. Vi har haft det sjovt, danset og nu er vi klar til at lægge os. Lad mig ikke blive plaget videre. Jeg vasker i morgen jeg har ingen kræfter mere i aften.
Hørte du mig, trælse?
Forestil dig! Mens du slappede af, har jeg ryddet hele lejligheden, lavet mad til en hel bataljon, pyntet juletræet. Tak fordi Freja hjalp til. Du lovede jo at komme hjem tidligt og gøre noget også.
Jeg nåede det ikke. Bilen gik i stykker. Jeg sagde jo, det var sådan!
Så jeg siger igen, jeg vil sove! Hvis du ikke kan finde svampen og opvaskemiddel, så find dem! Jeg er klar til at snooze.
Lene gav op med diskussionen og gik direkte i seng. Hun var udmattet og længtes bare efter at falde i søvn.
Mikkel sad lidt i nettet, men gik aldrig i gang med opvasken. Han var også træt, men lagde sig med et vredt ansigt. Han bekymrede sig om, at han i morgen skulle høre sin mor kritisere, men ville stadig ikke røre ved opvasken.
Alle vågnede sent den første januar, for de var først gået i seng omkring fire om eftermiddagen. Tove, svigermor, var så træt efter gårsdagens dans, at hun sov længere end alle andre.
Den første voksne, der vågnede, var Lene. I stedet for at gribe et klude, lavede hun sig en kop kaffe og satte sig for at læse en kort historie på nettet sådan startede hun altid morgenen, især på den første dag i året.
Mikkel blev vækket af duften af kaffe, der svævede fra køkkenet.
Godmorgen! sagde han, mens han kiggede på opvasken i vasken. Har du stadig ikke vasket?
Godmorgen, solskin! svarede Lene med et smil. Du kan få kaffe, jeg har lavet to portioner i kaffemaskinen.
Han hældte kaffen op i sin krus og satte sig ved bordet. Da han huskede, at han ikke havde smagt kagen i går, skar han sig et stykke.
Skal du have et stykke? spurgte han sin kone.
Nej, jeg holder mig fra hurtige kulhydrater til morgenmad. Jeg spiste jo nok i går. Nu skal jeg holde mig fra brød i to dage. Ha en god appetit, min slanke cypres! drillede hun, idet hun pegede på den lille pølse, der stak ud under hans t-shirt.
Haha, så lader jeg det være til træningscentret!
Ja, ja! Spis, hvis du har lyst. Det er din sag.
Mikkel nippede til kaffen og spiste kagen; humøret løftedes straks.
Har Freja stået op? spurgte han om datteren.
Hun stod op, spiste sine cornflakes med mælk og gik så tilbage i seng igen, tror jeg. Jeg så hende ikke, men jeg hørte hende.
Lidt på en stille måde gik svigermor ind i køkkenet. Mikkel spændte sig, forudseende en skænderi, men Tove overraskede ham.
Åh, jeg har altid drømt om at se sådan et scenarie! sagde hun med et bredt smil.
Hvad mener du? stammede Mikkel.
Hvis du vidste, hvor forfærdeligt det er at skulle vaske op lige efter nytår eller en anden fest. Det er ren tortur! Jeg er så glad for, at du ikke er som din far!
Hvad mener du? Jeg troede, det ville gøre dig rasende!
Ikke sandt! Det var din far, der altid insisterede på, at opvasken skulle gøres om aftenen. Og så skulle netop jeg gøre den. Vi har flere gange fået heftige skænderier om det. Jeg måtte give efter, så jeg vaskede i stilhed, mens jeg hidsede på ham! Jeg har ofte givet efter i huslige spørgsmål
Mikkels far var gået bort for fem år siden efter et hjerteanfald. Moren var allerede kommet videre fra den tid, men nu sagde hun mærkelige ting. Sønnen havde altid troet, at hun var den, der gik op i renlighed, men hendes udsagn antydede noget andet.
Mor, er du seriøs?
Selvfølgelig! Din far var nemlig besat af renlighed. Det irriterede mig, men han havde også mange gode sider, så jeg måtte finde fred med det. Nogle gange var det så ekstremt, at huset næsten skulle holdes i kirurgisk renhed. Jeg tror, det var derfor, han gik bort så tidligt han lagde for meget vægt på tomme detaljer, som uvaske op efter en fest.
Jeg tror, du overdriver, mor!
Lene greb ikke ind. Hun var så optaget af sin historie, at hun næsten ikke hørte noget.
Nej, min dreng, jeg mener det. Min ven Gorm var også en, der bekymrede sig om unødvendige ting. Jeg prøvede at forklare ham, men han var så opdraget. Husk din bedstemor? Hun var også besat af renlighed og holdt børnene på en pedantisk standard. Måske er det derfor, han blev sådan. Jeg tror det! sagde hun, vendte sig så til svigerdatteren. Lene, du er en stjerne! Du lader dig ikke dras af provokationer!
Hvad? Lene løftede øjnene fra telefonen, da hun hørte sit navn.
Godt gået, så du lod opvasken stå til morgen! Jeg har altid drømt om den slags. Og du, Mikkel, er også god, for du lader ikke din kone blive sur over småting!
Ja, det gør jeg jo ikke! svarede Lene med et smil, mens hun tænkte på gårsdagens diskussion, men hun ville ikke kritisere ham foran svigermor.
Det er sådan jeg ser det! sagde Tove, mens hun lavede sig en kop te. Kvinden gør al madlavning til festen, og manden hjælper kun med at rydde op. Ikke altid, så retfærdigt er det, at han får den mest ubehagelige opgave!
Hvad er den mest ubehagelige? undrede Mikkel sig.
Den mest irriterende! grinede hun og pegede på vasken. Så Lene, lad os se tv og kigge på gårsdagens billeder. Vi har fået taget mange. Mikkel, du har jo færdiggjort din kaffe, så du kan selv tage dig af opvasken!
Jeg støtter dig! Mikkel, din mor er så forstående og retfærdig! Jeg er i ekstase! sagde Lene med et charmerende smil, rejste sig fra stolen og tog sin afkølede kaffe med.
De gik sammen ud af køkkenet, mens Mikkel blev alene tilbage. Han så på den overfyldte vask, rynkede panden og sukkede.
Hvorfor begyndte jeg overhovedet den her diskussion! rev han sig selv, mens han tændte for vandet.
Hvis de havde været to, kunne han måske have fundet på undskyldninger, men mod svigermor kunne han ikke argumentere. Så opstod en lille tradition i det unge ægteskab: Lene elskede den, mens Mikkel blot sukkede.
Men hvad gør man? Livet er jo ikke altid retfærdigt!
