– Bliv hjemme, Maja! Skal jeg virkelig slæbe dig med alle vegne bare fordi vi er gift? – brokkede Alexander sig, mens han beundrede sig selv foran spejlet. Maja hørte slet ikke sin mand, for hun var i fuld gang med at pakke til en weekend hos vennerne i sommerhuset. Som den gode husmor hun var, gjorde hun sig altid umage, men i dag føltes alt anderledes. I entréen stod Alexander pludselig i hvid sommerskjorte, og Maja undrede sig. – Alex, hvorfor har du gjort dig så fin? Jeg gider ikke stå og skrubbe grillpletter af den skjorte bagefter, bare så du ved det, sagde hun med et smil. – Tag lige poserne med mad, de er klar! Jeg skifter bare kjole, så kan vi køre. Alexander kiggede skeptisk på de tunge poser. – Hvad er alt det for noget? – spurgte han modvilligt. – Vi skal jo på sommerhus-tur! Og min veninde Lykke er sød, men hun kan altså ikke lave mad. Jeg har taget alt med – nye kartofler, salater, kylling… Hvis Atrohin vil have sin kones mad, må han selv tage ansvaret – jeg vil ikke ringe efter vagtlægen senere! Alexander rynkede bare brynene endnu mere. – Maja, ved du hvad? Bliv hjemme i dag. Lav noget sundt til dig selv – eller endnu bedre: gå en tur i parken. Du har fået sideben af alt det hjemmearbejde. Jeg smutter bare lige op til Valdemar i fem minutter, så er jeg hjemme igen. – Hvad mener du – tager du afsted alene? spurgte Maja, mens Alexander sukkede højlydt. – Jeg har ikke nævnt det, men Valdemar og Lykke er blevet skilt. Han ville prøve noget nyt, og nu har han en ny kæreste! Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at tage afsted, men Valdemar vil have hjælp til grillen – ingen kan grille som mig! Sagde Alexander selvsikkert og flyttede poserne til side. Maja blev overrasket over nyheden. Hun og Lykke havde været tætte veninder, men det seneste stykke tid havde Maja nok at gøre med arbejde og sin gamle lejlighed, hvor lejerne havde lavet ravage og stukket af uden at sige noget. Nu overvejede Maja seriøst at sælge lejligheden… Tiden med veninderne var blevet knap, men aldrig havde hun forestillet sig, at det ‘perfekte par’ Atrohin ville gå fra hinanden så brat… – Sikke noget… mumlede Maja. – Har du fået dig en blond Barbie-kone, siden jeg ikke må komme med? – Maja, sludder! Hun er bare en almindelig kvinde, ligesom dig. Men bliv nu hjemme, skat. Du og Lykke får nok tid til at sladre om hende senere, sagde Alexander med et smil. Men noget i Maja trak alligevel – måske var det kvindelig solidaritet eller bare nysgerrighed. Hun fik overbevist Alexander om at tage hende med. **** Halvdelen af turen til sommerhuset blev brugt på, at Alexander tav og skældte ud over trafikken på motorvejen, mens Maja skrev med ejendomsmægleren angående salget af sin lejlighed. – Går det godt? Du klarer det vist uden mig, hva’? sagde Alexander, mens han i smug fulgte med på hendes mobil. – Det er ikke så let. De vil enten leje før køb uden depositum, eller også kræver de nye møbler og renovering – og du ved selv, hvordan der ser ud, sukkede hun. – Penge til renovering mangler ikke, – sagde han. – Alex, jeg vil bare gerne til Sydeuropa. Kan vi ikke tage på ferie? – Vælg: renovering eller ferie! Jeg har et arbejde, Maja – ferie kommer ikke på tale. Samtalen handlede nu om naboens datter, som ville leje lejligheden, men Alexander vrissede, at det bare var spild af tid. – Glem det, Maja! Ingen af dem betaler noget som helst. Vi renoverer, sælger, og SÅ bestemmer jeg, hvad pengene skal bruges til. Det burde jeg tage mig af – du er for blød, og den første køber vil få dig ned i pris så vi nærmest forærer lejligheden væk! – Vores lejlighed? spurgte hun. – Ja, vores. Vi er jo én familie! sagde han roligt. Da de omsider ankom, kom Valdemar Atrohin dem springende i møde med højt humør. – Hej gamle! Hvad tog jer så lang tid? Mens mændene hilste, kiggede Maja på Valdemar. Der var meget at se: smart T-shirt, stramme jeans med slid og huller – aldrig om han havde gået sådan klædt sammen med Lykke! – Maja, hvorfor står du der? råbte Valdemar og gav hende et kram. – Hej Valde. Trafik, som altid – maden ligger stadig i bagagerummet! – Drop nu det mad – I er gæster, min kæreste har bestilt alt fra restaurant, sagde Valdemar, der trak Maja ind i haven, mens taskerne blev glemt… I lysthuset, hvor de plejer at more sig, var stemningen ekstra livlig. Allerede på afstand hørte Maja kvindelatter, og da hun nærmede sig, så hun Valdemars nye flamme – en ung blondine og hendes veninde. De to kastede sig grinende ind til bordet efter en tur i poolen. Majas frygt blev bekræftet: Valdemar havde byttet Lykke ud med en plastik-Barbie med store læber og vipper. Selv følte hun sig ikke som nogen model, men direkte grim var hun heller ikke… Alexander og Maja satte sig diskret på bænken, mens hendes mand gjorde sig til for de unge kvinder og glemte alt om sin egen kone. Bordet var dækket med pizza og fastfood på plastiktallerkener… “Lykke ville blive chokeret, hvis hun så det her!” tænkte Maja, men sagde ikke noget. – Lad os præsentere os! Det her er Maja, Alex’ kone – hun arbejder hjemmefra, arbejdsløs kan man vel sige, lo Valdemar og præsenterede kærligt sin dronning, Angela, og veninden Dasha. Alexander blev ikke præsenteret, det bed hun mærke i. – Angela er kosmetolog, sagde Valdemar stolt. “Javel, ikke engang en butiksekspedient, som Lykke,” tænkte Maja. – Jeg er kosmetolog og make-up artist, sagde Angela. – Jeg kan give dig et godt tilbud, hvis du trænger! Maja følte sig utilpas mellem piger i strandtunika. Alexander smøgede op og gik i gang med grillen, Maja sad tilbage. – Slap lidt af og hyg dig, Maja! Dasha er frisør, hun kunne måske give din mand en ordentlig klipning, grinede Valdemar. – Sødeste, du behøver ikke være så hård ved Sashas klipning, han er en flot mand, indskød Angela. – Angela, lad os hoppe i poolen imens, sagde Dasha. – Vil du med, Maja? De smilte sødt til hende, men Maja rejste sig. – Nej, jeg vil ikke med. Valdemar, du skulle have ringet, så var jeg aldrig kommet, hvis jeg havde vidst, at det var sådan nogle værter her! Lykke var noget andet… – Glem nu den bonderøv, Maja! Angela og Dasha er søde nok, men du er faktisk ret grov, skyndte Valdemar sig at sige. – Sød? Hun har lige sagt, jeg ser så forfærdelig ud, hun kan give mig ‘rabat’ på behandlinger! Og hvorfor skal Dasha snakke med min mand? Bare så du ved det, Alex er for nærig til at gå til frisøren – vores nabo klipper ham gratis! Det kan han lide! råbte Maja og forsvandt. Alexander var på nippet til at savle over de slanke piger, men så Maja nærme sig. – Alex, kør mig hjem, sagde hun kort. – Skal vi nu ikke hygge os? Det er da meget sjovt! – Nej! Det var sjovt med Lykke, nu er det helt forfærdeligt! Sannek, kør din kone hjem! skreg Valdemar, mens han gik til poolen med kvinderne. Alexander gik hen og tog Maja fast under armen. – Hvad laver du, Maja? Du er blevet troldet af det hjemmearbejde – du kan da slet ikke være blandt folk mere! Tag ud at gå med naboerne eller tjek ind hos din mor! Jeg bestiller en taxa til dig! Maja rødmede af raseri, og pigernes latter fra poolen tændte vreden endnu mere. – Skal jeg ikke kunne slappe af blandt mine venner, uden at du altid brokker dig? Vi er trætte af hinanden, Maja – du er blevet en sur, kedelig gammel kone! sagde han. – Nå, så du vil have unge piger, ligesom Valdemar? Hvorfor sagde du ikke, at du allerede kendte dem? – Det var ikke vigtigt! Ja, jeg var på café med Angela, Valdemar og Dasha sidste uge – og hvad så? – sagde han. – Jeg ser, hvordan det er, Alexander. Du kan blive væk hjemmefra! sagde hun, og hældte marinade ud over ham, så skjorten var ødelagt. Maja stormede ud af haven og nåede busstoppestedet i sommerhusområdet. Hun ringede straks til Lykke og fortalte hende alt om, hvor dybt Valdemar var sunket. – Hvad vil du? – råbte Lykke i telefonen. – Det er bare mig, Lykke… – Du og din Alexander – jeg vil aldrig se jer igen! Han… han… – Lykke brød grædende sammen. Maja forstod ingenting, men Lykke forklarede, at det var Alexander, der havde introduceret Valdemar for Barbie-blondinen, og det var derfor, han havde forladt hende. De to kvinder blev dog forsonede efter al snakken, men en bitter smag var tilbage. Maja indså, at Alexanders interesser var et andet sted. **** På taxaturen tog Maja hjem til sin mor i en hyggelig forstad til byen, hvor hendes to drenge holdt sommerferie. Moderen blev overrasket over besøg. – Hvorfor er du her så sent? – Åh, alt er bare for meget derhjemme. Jeg vil bare slappe af lidt – det er jo sommerferie, og vi kommer aldrig ud. – Men hvad med Alexander? – Han arbejder jo altid. Men hvorfor skal jeg egentlig altid vente på ham? Hvorfor holde ferie hjemme for hans skyld? – Men Maja, du er jo gift. Kan man rejse væk uden sin mand? – Klart da! Han hygger sig jo også uden mig, sagde Maja. Hun fortalte sin mor om den pinlige dag hos Valdemar. – Han vil have “nye oplevelser”, mor! Går og flirter med de damer, mens vi sidder hjemme i fire vægge. Jeg tager børnene med på ferie. Pengene til renovering må vente. Zina støttede datteren, men rådede hende til ikke at gøre noget forhastet for børnenes skyld… Snart kom drengene hjem. – Mor, hvorfor er du her? – Jeg er kommet efter jer! – Hjem? Nej, mor, vi vil ikke hjem! – Vi tager hjem og så på ferie – moster Lene har inviteret os til Sydeuropa, sagde Maja glad. Oplevelserne i Valdemars sommerhus satte alt i relief. Kærlighedskrisen var indlysende. Maja var fanget i arbejde, hverdag og børn, mens hendes mand prioriterede sig selv. Hun forstod nu, hvor langt de var gået hver deres vej. “I dag løj han… og i morgen gør han som Valdemar og smider mig ud og tager min lejlighed,” tænkte hun og skrev straks til naboen, at hun ville udleje lejligheden til naboens datter. Allerede næste dag fik hun betaling. Det havde hun gjort trodsigt over for Alexander – og det føltes godt! **** Efter “den sjove grill-aften” boede Alexander hos sin mor og spekulerede over, hvordan han kunne vende tilbage til Maja og undskylde, som om intet var hændt. – Åh Maja! Hun ødelagde det hele – hele min aften! – brokkede han sig, da hun ikke tog telefonen. – Ja ja, hun skal nok køle af. Hun er vel ikke dronning! Efter tre dage og mange mislykkede opkald vendte Alexander hjem – til tomt hus, tom køleskab og tomme skabe. – Maja, hvad foregår der?! råbte han, da han endelig fik fat i en stemme. – Far, mor er ikke hjemme, sagde Ilja i telefonen. – Hvor ER I?! – Vi er ved moster Lene ved havet – mor bader lige. – Hvornår kommer I hjem? – Ved ikke. Mor har ferie. Hun har ikke sagt det. Nu skal jeg løbe, far! – lød det glade svar. – Farvel, sagde Alexander irriteret. **** Ugen gik ved stranden, og Maja og drengene kom hjem – glade og brune. Alexander var i rasende dårligt humør – ikke kun over, at hun havde brugt fælles penge på ferie, men også fordi hun havde udlejet lejligheden bag hans ryg. Maja hilste ikke engang, men gik ind for at pakke ud. Drengene kastede sig glad over farmors hjemmebag, og Alexander gik målrettet ind til sin kone. – Har du ikke noget at sige?! – Om hvad? – Sagde Maja bare. Det kogte indeni Alexander. Hans kone havde ALDRIG opført sig sådan: tage på ferie uden ham og bruge penge fra pengebunken… – Maja, de penge var til RENOVERING af vores lejlighed! – Min lejlighed. Du lagde fem tusind, resten var mine egne. – Vend dig ikke om, jeg vil have svar! Hvad fanden med lejligheden!? – Jeg har udlejet den. Naboens datter manglede et sted at bo, så sådan blev det, svarede hun roligt. – Du skulle have solgt den. Pengene skulle bruges rigtigt! Jeg sagde ingenting om, at du tog på ferie – men det her er for meget! – Tag det roligt, Alexander. Sagde du ikke selv, at jeg ikke skal slæbe dig med overalt bare fordi vi er gift? Jeg behøver ikke gøre rede for ALT – og det gør du da heller ikke. Det er min lejlighed, og jeg bestemmer! – Nej! Vi deler, og det gælder også din lejlighed! Snerrede Alexander. Han kunne ikke fatte, at Maja kunne finde på bare at forlade ham sådan – de havde jo levet sammen siden studietiden og opdraget to børn… Kærligheden var stærkt falmet, men ikke død nok til skilsmisse! – Du får halvdelen – men ikke af MIN lejlighed. Den sælger jeg – EFTER vi bliver skilt, sagde Maja lige så stille. – Skilt? Nej! Det gør vi ikke! Vi har børn! Du er urimelig! Maja rystede på hovedet. – Undskyld, men du har fløjtet rundt med de damer uden at tænke på hverken mig eller børnene. Find dig en hjælpsom Dasha, som kan lave mad til dig – jeg vil også ha’ noget nyt. Ligesom Atrohin! sagde hun og indgav skilsmisse… Men hvor skulle de to nu bo i den lille lejlighed? Maja sendte sønnerne hjem til mormor igen – og stoppede helt med at lave mad til Alexander. Selvom hun elskede at lave mad, nægtede hun at forkæle den utro snylter. Hun satte sig endda på kur – som han så kækt havde rådet hende til, så han kunne “hjælpe hende af med sidebenene”. Alexander måtte nøjes med kantinemad på jobbet og hurtigmad, men det blev hurtigt for dyrt for hans smag. Først brugte han demonstrativt altanen som seng, men da regnen og kulden satte ind, måtte han flytte hjem til sin mor igen – der heller ikke var glad for at have ham boende. Hun fik fortalt hele nabolaget, at det var Majas skyld, hun ‘flirtede løs på ferien’. Maja morede sig over hans forbitrede ansigt, men kæmpede stadig for at holde et alvorligt udtryk, når de stødte sammen i lejligheden. Efter en uge på havregrød og en våd altan gik han endelig. **** To uger efter haven hos Valdemar ringede Alexander til Dasha: Nu var han jo “praktisk talt fri” og snart single – men blev brat afvist. – Vi hyggede os den dag, Sasha, men der er ikke mere i det, svarede hun kælent. Hun huskede tydeligt den nærige familiefar, der ikke engang kunne sende en blomst efter festen. – Men Dasha, var du ikke frisk på kaffe? Du gav mig jo et klip… – Nåh, er du ikke vant til at blive klippet af naboen? svarede hun syrligt. Dasha ringede aldrig tilbage, og Majas kommentarer havde ikke hjulpet på hans sag… SLUT

Karen, bli nu bare hjemme. Skal jeg virkelig slæbe dig med overalt, bare fordi vi er gift? brummede Anders, mens han tog sig til rette foran spejlet. Karen hørte knap nok sin mands ord. Hendes tanker var et helt andet sted, hun gjorde sig klar til at tage ud til sommerhuset sammen med vennerne. Hun greb fat i store indkøbsposer, som den gode værtinde hun altid var. Alligevel føltes denne dag anderledes end de andre.

I entréen fik Karen øje på sin mand i en kridhvid sommerskjorte, hvilket virkelig vakte hendes undren.
Anders dog, hvorfor er du så fin i tøjet? Jeg nægter altså at vaske grillpletter ud af den skjorte. Bare så du ved det, sagde hun og rystede på hovedet. Tag lige poserne med mad, de er færdigpakkede. Jeg smutter lige op og skifter kjole, så er vi klar til at køre.
Anders stirrede skeptisk på de to tunge madposer, Karen rakte ham.
Hvad er alt det her? spurgte han modvilligt, mens han tog imod.
Anders! Vi skal jo i sommerhus. Og ved du hvad, Hanne, selvom hun er min gode veninde, så kan hun altså ikke lave mad. Jeg har pakket det hele selv: små, nye kartofler, salater, hønsekøds-pie Hvis Jesper vil spise sin kones mad, må han om det, men jeg gider ikke ende med mavepine. Sorry, men det er jo sandt.
Manden trak bare på brynene og rynkede panden endnu mere.
Karen, ved du hvad. Bliv hjemme i dag. Lav noget let og sundt, eller endnu bedre: gå en tur i parken og bevæg dig lidt. Du har altså fået sideben af alt det stillesidende arbejde. Jeg skal bare hurtigt forbi Mikkel og hjælper ham med grillen. Det bliver ikke længe.
Skal du af sted alene? spurgte Karen forbløffet, mens Anders knejsede.
Jeg havde ikke tænkt mig at sige noget, for du er altid så optaget af arbejde, vi taler jo næsten aldrig sammen længere. Men Mikkel og Hanne er gået fra hinanden. Mikkel trængte til lidt forandring, så nu er der en anden kvinde. Jeg gad egentlig ikke tage af sted, men han bad mig hjælpe med at grille. Der er ingen, der kan vende bøffer som mig.
Anders smilede selvsikkert og skubbede poserne til side.
Nyheden slog Karen ud. Hun og Hanne havde været tætte veninder, men den seneste tid havde Karen haft nok at se til med sin egen lejlighed, som hun havde haft fra før hun blev gift med Anders.
Karen balancerede job, hjemmeliv og nu dette rod med sine gamle lejere, der pludselig var forduftet og efterlod en forladt og rodet lejlighed. Hun overvejede seriøst at sælge boligen
Hun havde ikke haft meget tid til veninderne sikkert derfor var hun gået glip af, at det perfekte par Mikkel og Hanne var gået i stykker.
Jamen dog pustede Karen ud. Der render vel en pyntet Barbie rundt og gør sig til i stedet, og derfor gider du ikke have mig med?
Karen, det er ingen Barbie. Bare en normal kvinde. Ligesom dig. Jeg ved jo ingenting! Bliv nu hjemme, skat. Du og Hanne skal nok få snakket om hende den nye.
Alligevel var der noget i Karen, der tvang hende til at tage med. Måske var det kvindelig solidaritet måske bare nysgerrighed. Hun insisterede, til Anders modvilligt tog hende med.

***

Halvdelen af vejen til sommerhuset var Anders tavs og irriteret over trafikken og alle de klodsede bilister på landevejen.
Karen skrev med ejendomsmægleren om at sælge lejligheden.
Og hvordan går det så? Klarer du det uden mig? snappede Anders, mens han holdt øje med hendes telefon.
Hvad? Med lejligheden… Ingen beslutning endnu. Nogle vil leje den med det samme efter de har lagt depositum. Andre vil have nyrenoveret og møbleret, og du ved jo, hvordan den ser ud, sagde Karen træt.
Penge til renovering skaffer vi let, påpegede Anders.
Jeg vil hellere søge sydpå, måske skal vi tage drengene med til Vesterhavet?
Du vælger: enten lejlighedsrenovering eller badeferie. Og glem ikke, jeg har et arbejde. Hvem skal ellers forsørge os?
Karen nævnte, at naboen havde spurgt, om hendes datter og svigersøn måtte leje lejligheden. Karen var allerede indstillet på det. Anders blev henrykt den idé spildte bare tiden, mente han.
Hvem vil du udleje til? Kom nu til fornuft, Karen! De betaler jo aldrig! Vi får lavpris for den. Hellere fikse den op og sælge den, så bestemmer jeg, hvad pengene bruges på, formanede han hende. Jeg skulle have klaret det selv! Du er alt for blød, Karen den første køber presser dig ned i pris, og så har vi bare foræret den væk.
Vi? gentog Karen tørt.
Ja, vi vi er en familie, et fællesskab, Karen, svarede Anders roligt.
Vel fremme ventede vennerne. Ud af havelågen kom Jesper i overraskende højt humør.
Der endelig er I! Hvad trak ud? spurgte Jesper kækt.
Mændene hilste med et håndtryk, og Karen steg nysgerrigt ud af bilen og betragtede Jesper. Der var noget at kigge på: Moderne t-shirt, der fremhævede hans ølmave, smalle jeans med huller på knæene noget han aldrig ville have haft på sammen med Hanne!
Karen, kom nu her! råbte den hopla-klædte Jesper og krammede hende hjerteligt.
Hej Jesper. Trafikkaos, som altid. Maden ligger i bagagerummet. Jeg har ordnet det hele til picnicen.
Smid den mad, du er jo gæst, ikke kok. Min kæreste har bestilt alt fra restaurant, sagde Jesper og trak Karen ind i haven.
Poserne forsvandt i bagagerummet og blev glemt…
I lysthuset, hvor selskabet plejede at mødes, var stemningen helt anderledes end før.
Længe inden de var tæt på, hørte Karen vild kvindelatter. Da hun nærmede sig, så hun Jespers nye kæreste. En yndig blondine, flankeret af sin veninde. De lo højt, lige kommet op fra poolen.
Karens værste anelser blev bekræftet: Jesper havde skiftet Hanne ud med en ung Barbie-pige med fyldige læber, lange negle og kæmpe stort opsat hår. Karens egen figur var ikke just modelagtig, men grim var hun dog ikke dog mærkede hun deres blikke.
Anders og Karen satte sig i udkanten. Hendes mand kastede sig straks ud i at servicere Line og Tanja, uden at skænke konen et blik. Det bemærkede Karen naturligvis.
Maden var ikke andet end et par pizzaer og fastfood på plastik Hanne ville tabe kæben, hvis hun så, hvad Jesper nu lod sig bespise med! tænkte Karen, men sagde intet.
Lad os nu præsentere. Det her, det er Karen, Anders kone. Freelancer altså, arbejdsløs, lo Jesper skævt. Og så har vi kærligheden selv: min dronning, dejlige Line og hendes veninde Tanja.
Selv Anders blev ikke introduceret for pigerne. Karen bemærkede det straks.
Line arbejder som kosmetolog, tilføjede Jesper stolt.
Det er ikke som Hanne i Kvickly, tænkte Karen.
Jeg er både kosmetolog og makeupartist, sagde Line kækt. Jeg kan give dig rabat, hvis du har behov.
Karen sad utilpas mellem piger i strandkjoler.
Anders rullede ærmerne op på den hvide skjorte og gik i gang med grillen. Karen blev siddende.
Karen, snak nu lidt med dem! Hvorfor så mut? forsøgte Jesper at opmuntre. Tanja er frisør, hun kan give Anders en frisur, der ikke ligner farmors klipning!
Tanja, sig ikke sådan om Anders. Han er flot, sådan en kunde vil alle mestre gerne have. Hun har allerede tilbudt ham en klipning, snøvlede Line.
Line, kom med i poolen mens grillmaden bliver klar, lokkede Tanja. Vil du ikke være med, Karen?
De gjorde sig til med smil og kommentarer, men Karen rejste sig.
Nej tak. Og Jesper, du skulle have ringet. Jeg havde ikke været kommet, hvis jeg vidste, hvem der var kone her nu. Da det var Hanne…
Karen, hold nu op med den snak om bondetøsen Hanne! Line og Tanja er jo søde, du er bare grov, snerrede Jesper.
Søde?! Hun sagde, jeg trængte til skønhedsbehandling og tilbød rabat! Og Tanja hang på min mand! For jeres information er Anders alt for nærig til den slags. Nabokonen klipper ham gratis, og han elsker det! slyngede Karen ud og gik direkte til grillen.
Anders stod og savlede over de to slanke veninder, men så snart han mærkede, at et skænderi var under opsejling, trådte han væk.
Anders, kør mig hjem, sagde Karen vredt.
Karen, nu gider jeg ikke mere drama. Vi sidder jo hyggeligt?
Hyggeligt? Da Hanne var her, jo. Nu? Føj, hvor er det småligt! Hvem er de damer egentlig?
Anders, din kone trænger til hvile, kør hende nu hjem, fnes Jesper og forsvandt med veninderne til poolen.
Anders slap grillen, tog Karen under armen og sagde skarpt:
Karen, hvad laver du? Du er blevet helt sær af dit hjemmearbejde kan ikke snakke normalt med folk længere. Tag hjem, gå i parken med nabokonen eller besøg din mor, drengene keder sig hos hende alligevel. Jeg bestiller en taxa!
Karen rødmede af raseri.
Linen og Tanjas fnisen ved poolen fik hende til at eksplodere endnu mere. Selv hvis de grinede af noget andet, følte Karen sig ramt.
Skal jeg ikke kunne hvile mig i venners selskab uden dit evindelige brok? Karen, vi trænger til en pause. Du er blevet sur og kedelig som en gammel bedstemor! råbte Anders.
Du har vel også brug for nye piger, ligesom Jesper?! Hvorfor sagde du ikke, du allerede kendte dem?
Hvorfor? Fordi jeg ikke gad. Ja, jeg sad med Line, Jesper og Tanja på café sidste uge. Og hvad så?
Så er det så. Du behøver ikke komme hjem, sagde hun lavt og hældte marinade over hans skjorte.
Skjorten var ødelagt.
Karen forlod Jespers have og hastede til den eneste busstoppested i sommerhusområdet, ramt af en storm af tanker. Nu var det tydeligt, hvorfor Anders ikke havde ønsket, hun tog med.
Undervejs ringede hun til veninden Hanne, for at sladre og udspy vrede over Jesper.
Hvad vil du? lød det koldt fra Hanne.
Det er Karen, gik det op for hende i chok.
Lad mig være! Du og Anders… han han Hanne græd.
Karen forsøgte at forstå, hvad hendes mand havde rodet sig ud i.
Din mand præsenterede min Jesper for den der blondine! Nu er han væk forstår du? Jeg blev forladt på grund af Anders! Kom ikke og sig, du ikke vidste det!
Men Karen vidste faktisk ikke ret meget. Hanne forklarede, hvordan Anders havde præsenteret Line for Jesper deres arbejdsrelation blev hurtigt til mere, og nu var de ude af billedet begge to.
Efter Hannas fortælling blev kvinderne forsonet, men stemningen var trykket.
Karen begyndte at forstå, at hendes mand skjulte interesser og hun kunne ikke bare finde sig i det længere.

***

Hun tog en taxa hjem til sin mor i udkanten af byen. Hendes sønner var, som de plejede, på sommerferie hos bedstemor og legede med nabolagets børn.
Karens mor, Birte, blev overrasket over at se hende sådan sent.
Karen, hvorfor så sent? Er der sket noget? bekymrede Birte sig.
Nej, jeg har bare fået nok hjemme. Jeg vil holde ferie med jer, nu hvor sommeren flyver afsted, svarede Karen.
Men Anders skal jo arbejde, han har jo faste arbejdstider. Du kunne tage fri?
Præcis! Hvorfor skal jeg vente på ham? Hvorfor skal jeg sidde hjemme uden sommer? udbrød Karen.
Du er jo gift, hvordan kan du tage på ferie uden din mand? spurgte Birte forsigtigt.
Helt ærligt, mor, han tager jo til grillfester uden mig. Så kan jeg da godt tage ferie med mine børn!
Birte tilbød hende en kop te, og Karen fortalte, hvad der var sket i Jespers sommerhus.
Han vil have oplevelser! Går i byen med den blege kælling mens vi bare sidder hjemme det stopper her. Jeg tager drengene med på ferie. Pengene, vi sparede op til min lejlighed, bruges på os nu.
Birte forstod og bakkede hende op, men bad hende om at tænke sig lidt om for børnenes skyld.
De opdagede ikke engang, at drengene kom hjem.
Hej mor! Hvorfor er du her? undrede den yngste sig.
Jeg er kommet for at hente jer, sagde Karen.
Skal vi hjem? Nej, det vil vi ikke! råbte de begge.
Vi tager hjem og så går turen mod vestkysten, til moster Anna. Hun har længe inviteret os, men der har bare aldrig været tid, sagde Karen og krammede sønnerne.
Oplevelsen hos Jesper satte tankerne i gang. Måske stod de over for det velkendte forholdskollaps.
Karen havde knoklet hjemme, passet børnene alene, mens Anders nedprioriterede familien. De var gledet fra hinanden, hun havde ikke engang lagt mærke til, at fælles interesser var forduftet. Karen fulgte bare strømmen, lyttede altid til Anders, som mere og mere satte sit eget behov først.
I dag løj han for mig, og i morgen flytter han måske ud som Jesper? tænkte hun, besluttede sig og tog mobilen frem.
Hun skrev til naboen, at hun nu var klar til at leje sin lejlighed ud, og allerede næste dag var betalingen tikket ind. Bare for at gøre trods mod Anders og det skulle vise sig klogt.

***

Efter den muntre grillfest overnattede Anders hos sin egen mor.
Han brugte weekenden derhjemme, grubler over hvordan han igen kunne glide ind i hverdagen med Karen uden alt for megen ballade efter episoden i sommerhuset.
Åh, Karen. Du har ødelagt en aften, mumlede han, mens han skrubbede marinade ud af skjorten.
Karen svarede ikke, og Anders forudså det.
Du tror, du er noget særligt, Karen, fnøs Anders og forsøgte at vaske pletterne ud.
Efter tre dages selvisolation hos moren vendte han hjem til en tom lejlighed.
Ingen i huset, ingen mad i køleskabet, skabe uden indhold. Mobilen var tavs. Det begyndte at gå Anders på.
Karen, hvad foregår der?! råbte han, da han endelig fik hul igennem.
Far, mor er her ikke, lød den ældste, Jonas.
Dreng Hvor er mor? Hos mormor?
Nej, vi er ved vestkysten. Hjemme hos moster Anna. Mor er ude at bade, svarede Jonas.
Hvornår er I hjemme så?
Det ved jeg ikke. Mor har ferie. Farvel, lød det henrykte barnestemme.
Farvel, svarede Anders utilfreds.

***

En uge ved Vesterhavet gik stærkt.
Karen og sønnerne vendte friske og glade hjem. Anders mødte dem i dårlig stemning.
Han var bitter, ikke kun fordi konen havde ignoreret ham en uge, ej heller kun pga. penge til ferie, men over noget dybere: Han havde mistet kontrollen.
Karen hilste ikke på ham hun gik direkte for at pakke ud.
Drengene gaflede i sig boller, Anders mor havde givet ham madpakker til de sidste dage.
Da de var væk, gik Anders direkte til Karen:
Skal du ikke forklare dig? spurgte han strengt.
Om hvad?
De var begge opkogte efter en uge hver for sig.
Penge til renovering De var til lejligheden, men du brugte dem på dig selv.
Min lejlighed. Husk: du smed fem tusinde kroner i, jeg smed halvtreds. Resten var mit.
Vend dig ikke væk! Jeg er ikke et barn, råbte Anders. Hvad har du gjort ved lejligheden?
Jeg har udlejet den. Naboens datter og svigersøn flytter ind.
Karen vendte sig for første gang imod ham. Anders var synligt slidt. Han havde tabt sig, mager og sur, klar til at udbrede sig om, at hun ikke havde rådført sig.
Du skulle have solgt! Pengene til renovering Det her er kaos! Jeg sagde ikke engang noget da du tog på ferie uden mig.
Og skal jeg slæbe dig med overalt, bare fordi vi er gift? svarede Karen roligt næsten et ekko af hans egne ord.
Og jeg skal da heller ikke afrapportere hvert et skridt, vel? Lejligheden er min. Jeg bestemmer!
Nej! Vi deler alt også den. Jeg har ret, Karen, Anders forsøgte at bevare roen, men lykkedes ikke.
Det var for meget. Han havde egentlig aldrig forestillet sig, at hun bare gik de havde været sammen siden uni, havde børn Det passede ham egentlig.
Men at henvise til gamle følelser, efter episoden i sommerhuset, føltes pinagtigt. Der var stadig lidt varme, ikke nok til at blive skilt men nok til at kæmpe
Vi deler det hele, undtagen min lejlighed, Anders. Den sælger jeg efter skilsmissen, sagde Karen fattet.
Skilsmisse?! Nej! Vi skal ikke skilles, Karen! Vi har to børn! råbte han.
To børn, ja. Du har kun glemt dem de sidste mange uger, tordnede Karen. Tag du bare Dorte og Tanja til café, jeg vil leve mit eget liv. Jeg vil også have fornyelse, som Jesper! Hun gik straks i gang med at søge om skilsmisse.

Men indtil da skulle de bo sammen.
Karen sendte drengene til mormor igen og stoppede med at lave mad til Anders. Det var anstrengende, men hun motiverede sig selv ved at holde diæt som Anders altid så omhyggeligt havde foreslået.
Anders forsøgte sig nogle gange med det tomme køleskab men Karen mente det alvorligt. Han spiste på kantinen og caféer, men det var dyrt for en nærig mand.
De første par dage sov han på altanen på en sammenrullet madras. Men så kom regnen. Det blev koldt, og han måtte flytte ind til sin mor, som ikke var meget for at have en voksen søn rendende uden grund.
Anders lagde skylden på Karen, sagde til svigermor, at hun havde haft en affære på ferie.
Karen morede sig over hans fornærmede fjæs hver dag. Hun holdt så meget smilet tilbage, men kunne ikke lade være, når de krydsede hinanden i køkkenet eller gangen.
Efter en uge på frysetørret suppe og sofaer, slæbte Anders sine kufferter tilbage til sin mor.

***

To uger efter festen i sommerhuset ringede Anders til Dorte. Nu var han jo nærmest fri mand. Men hun afviste ham køligt.
Anders, det var bare for sjov. Intet andet, lød det fra hende.
Hun huskede tydeligt gnieren, der ikke havde sendt hende så meget som en rose efter grillfesten.
Dorte? Skal vi ikke ses igen? Det blev jo lidt kaotisk den aften. Og den der klipning forsøgte han.
Mine planer er ændret, Anders. Hvis jeg får tid, ringer jeg. Men du klippes jo vist gratis hos naboen? sagde hun med et skævt grin.
Dorte fandt aldrig tid til Anders igen. Og sandheden var, at Karen havde fortalt hende lidt for meget så interessen kølnede ganske hurtigt.

Slut.