Olga havde brugt hele dagen på at forberede nytårsaften: hun gjorde rent, lavede mad og dækkede bordet. Det var hendes første nytår uden forældrene og sammen med sin elskede. Hun havde nu boet hos Torben i hans lejlighed i tre måneder – han var 15 år ældre end hende, tidligere gift, betalte børnepenge og tog gerne en øl for meget… Men alt det virkede ligegyldigt, når man var forelsket. Ingen kunne helt forstå, hvorfor hun havde forelsket sig i ham: han var bestemt ikke nogen Adonis, tværtimod – lidt smågrim, havde et virkelig dårligt temperament, var utroligt nærig og der var aldrig penge. Og hvis der endelig var penge, så kun til ham selv. Men det var netop i denne “skæve fugl” at lille Olga blev forelsket. Også de seneste tre måneder havde hun håbet, at Torben ville sætte pris på, hvor nem og huslig hun var – og at han ville fri til hende. Han sagde altid: “Vi skal bo sammen først, så jeg kan se, hvilken husmor du er. Du ender måske ligesom min eks.” Hvem hans eks i øvrigt var, forblev et mysterium – Olga kunne ikke få noget at vide. Så hun anstrengte sig for at vise sine bedste sider: hun skændtes aldrig, hvis han kom hjem beruset, lavede mad, vaskede tøj, gjorde rent, og købte mad for egne penge (hun ville jo ikke være for materialistisk i hans øjne). Selv nytårsbordet havde hun dækket for sine egne penge – og endda købt ham en ny telefon i gave. Mens Olga gjorde klar til fest, gik Torben ikke til spilde: han fejrede på sin egen måde, det vil sige han drak med gutterne. Han kom hjem lettere fuld og annoncerede, at de fik gæster til nytår. Hans venner, som Olga ikke kendte. Olga havde dækket bordet, kun en time til midnat. Hendes humør var ødelagt, men hun bed sig i læben – hun ville jo ikke være som hans eks. En halv time før midnat væltede en fuld skare mænd og kvinder ind. Torben livede straks op, bød alle til bords, og drikkeriet tog fart. Han præsenterede ikke engang Olga for gæsterne – ingen lagde mærke til hende, de sad bare og pjattede i deres eget selskab. Da Olga sagde, at der var to minutter til nytår, og man burde fylde champagneglassene, kiggede alle på hende, som om hun var en ubuden gæst. – Hvem er hun? – sludrede en fuld pige. – Senge-nabopigen, – grinede Torben, og alle morede sig på hendes bekostning. De spiste hendes mad og gjorde nar af hende. Til klokkeslaget lo de ad den naive pige og roste Torben for det “smarte træk” at have skaffet sig en gratis hushjælp. Torben forsvarede hende ikke, men grinede blot med de andre – sad der og gnaskede hendes mad og “tørrede fødderne af på hende”. Olga listede ud, pakkede sine ting og tog hjem til sine forældre. Et mere forfærdeligt nytår havde hun aldrig haft. “Hvad sagde jeg,” sukkede hendes mor; hendes far åndede lettet op. Og Olga, efter at have grædt al sin sorg væk, tog de lyserøde briller af. En uge senere, da Torben havde brugt alle pengene, dukkede han op hos Olga og spurgte fuldstændig uskyldigt: – Nå, hvorfor gik du så? Blev du fornærmet? – Da han så, hun ikke ville forlige sig, prøvede han at vende det om: – Nå, det er da meget godt gået – du hygger dig hjemme hos mor og far, og jeg har ikke en krone! Du er akkurat ligesom min eks! Olga blev målløs over hans frækhed. Hun havde så ofte i tankerne formuleret, hvordan hun ville sige ham sin mening, men nu stod hun der, stum. Til sidst sagde hun ham et par sandheder (i værste vendinger) og smækkede døren. Sådan begyndte Olgas nye liv ved nytår.

31. december

I dag har jeg forberedt mig hele dagen til nytårsfesten. Jeg har gjort rent, handlet ind, kokkereret og dækket bord. Det er første gang, jeg skal holde nytår uden mine forældre i stedet sammen med min kæreste.

Jeg har nu boet i Leifs lejlighed i tre måneder. Han er 15 år ældre end mig, har været gift før, betaler børnebidrag og han kan bestemt også lide at tage en øl (eller flere) indimellem. Men når man elsker én, betyder den slags jo ingenting. Hvorfor jeg faldt for ham, kan ingen rigtig forstå han er langt fra køn, nærmest det modsatte, har et frygteligt temperament, og nærigheden er helt utrolig. Der er aldrig penge til overs, og hvis der endelig er lidt, bruger han dem på sig selv. Men alligevel, det var altså Leif, jeg blev forelsket i.

I de måneder, vi har boet sammen, har jeg gjort alt for at vise, hvor god og nem jeg er at være sammen med og hvor godt jeg kan holde hus. Jeg håbede, Leif ville se, at jeg var det modsatte af hans eks. Vi skal lige se tiden an, og jeg skal se, hvordan du er til at holde hus. Min eks var ikke nogen succes, kan jeg sige dig, sagde han engang. Hvad ekskonen egentlig var for én, fandt jeg dog aldrig ud af, han var altid ret vag.

Så jeg anstrengte mig. Blev ikke sur, når han kom fuld hjem, lavede mad, vaskede, gjorde rent, handlede ind for mine egne penge (fik den tanke, at han jo ikke på nogen måde skulle tro, jeg var interesseret i pengene). Selv nytårsbordet har jeg dækket for mine egne penge og jeg har endda købt ham en ny mobiltelefon i gave.

Mens jeg forberedte festen, havde Leif for travlt med sine egne forberedelser nærmere bestemt: drikke sig fuld med gutterne. Han dukkede op et par timer før midnat med sprutånde og annoncerede, at han havde inviteret et par venner mænd og kvinder, folk jeg aldrig har mødt før ovre til at fejre nytår hos os.

Stemningen var ikke i top, men jeg prøvede at bide det i mig ville jo nødig ligne hans eks. Da nytåret nærmede sig, væltede Leif og hele den larmende, berusede bande ind. Leif så ud til at more sig, satte sig for bordenden og festede igennem videre. Vennerne kendte mig ikke og gad heller ikke hilse jeg sad bare der og blev ignoreret, mens de snakkede og grinede sammen. Da jeg diskret gjorde opmærksom på, at vi skulle til at fylde champagneglassene, gloede de på mig, som om jeg var den, der var ubuden gæst.

Og hvem er hun egentlig? spurgte én af de berusede kvinder.

Bare min senge-nabo, grinede Leif, og så lo de allesammen af mig.

De spiste al maden, jeg havde lavet, og mens de smovsede, lavede de sjov med, hvor naiv jeg var og roste Leif for at have fundet sig en gratis hushjælp. Leif sagde ikke ét ord til mit forsvar han grinede bare med, ham, der sad og nød min mad og tørrede fødderne af på mig.

Jeg listede forsigtigt ud, pakkede mine ting og gik hjem til mine forældre. Jeg har aldrig haft et så forfærdeligt nytår før. Min mor sagde selvfølgelig: Det sagde jeg jo. Far sukkede lettet. Og efter jeg havde grædt alle mine skuffelser ud, forsvandt de sidste rest af lyserøde briller.

En uge senere, da Leif var løbet tør for penge, dukkede han op hjemme hos mine forældre, som om intet var hændt.

Nå, men hvorfor gik du egentlig blev du fornærmet? sagde han uskyldigt, og da han kunne se, jeg ikke var til at overtale, begyndte han at brokke sig: Nå, det var da utroligt du ligger bare derhjemme hos mor og far, mens jeg har ingenting, ikke engang en bid mad! Du begynder jo at minde om min ekskone!

Jeg var mundlam af hans frækhed. Jeg havde tit tænkt på, hvad jeg egentlig ville sige til ham, når dagen kom. Men nu, hvor han stod der, var det eneste, jeg kunne finde ud af, at sende ham, hvor pebret gror og smække døren i hovedet på ham.

Sådan blev det til, at mit nye år også blev begyndelsen på et nyt liv. Jeg har lært, at det ikke nytter noget at håbe, nogen ændrer sig og slet ikke, hvis de ikke sætter pris på dét, du gør. Jeg fortjener bedre.