Jeg savner ham. Jeg har aldrig før savnet et menneske på denne måde. Og jeg forstår ikke hvorfor for jeg følte mig aldrig helt tilpas sammen med ham, og der var ting ved ham, jeg ikke brød mig om.
Vi lærte hinanden at kende på Facebook. Vi begyndte at skrive sammen, og en dag inviterede han mig på en kop kaffe. Vi gik i en park i København. Den dag var jeg helt nede følelsesmæssigt jeg var modløs, og min krop gjorde ondt, fordi jeg havde trænet hårdt i fitnesscenteret, så mine ben smertede frygteligt. Det var aften, himlen var klar, og det var iskoldt, mens vi talte i parken. Vi snakkede om livet, om hvem vi var, og alt føltes ret intimt.
Da vi skulle hjem, gav jeg ham et langt kram. Det var som at føle sig hjemme selvom han ellers virkede kold, alvorlig og ret reserveret. I det kram mærkede jeg, at han nok ikke var helt sådan inderst inde. Måske var det også lidt akavet for ham det var det i hvert fald for mig. Men jeg kunne fornemme, at han heller ikke havde det særlig godt, og at det kram virkelig betød noget for ham. Vi sagde farvel med endnu et, lidt kortere, kram.
Vi fortsatte med at skrive sammen til sent. Sådan gik dagene godmorgen fra ham, samtaler hele dagen, konstante beskeder. Vi begyndte at ses mere. Vi snakkede om vores drømme og forskellige scenarier for fremtiden. Han fortalte, at han boede sammen med en ven. Senere fortalte han om sin ekskæreste. Han sagde, at han godt kunne lide at skrive med piger, også dem han havde datet før. Til sidst flyttede han hjem til sine forældre.
Da vi blev kærester, fortalte han mig sandheden: Han havde faktisk boet sammen med sin ekskæreste. Ifølge ham var der intet mellem dem længere heller ikke før men de arbejdede stadig sammen.
Han lagde et billede op af dem sammen. På hans fødselsdag havde jeg tænkt mig at hente ham og tage ham ud at spise på en smuk restaurant i middelalderstil jeg ville overraske ham. Men ved frokosttid fik jeg en ubehagelig besked på Instagram fra en kvinde, der svinede mig til. Jeg svarede ikke. Jeg spurgte ham bare, hvad det var. Han fortalte mig, at det var hans eks at hun ofte satte folk til at genere andre eller sendte ubehagelige beskeder. Jeg svarede ikke, før jeg havde snakket med ham. Han sagde, at han nok skulle tage sig af det, men alligevel fortsatte beskederne. Til sidst svarede jeg bare kort tilbage. Jeg er ikke typen, der synker ned på andres lave niveau. Så blokerede jeg hende.
Vi kom forbi den episode. Vi fortsatte videre. Vores forhold blev endda tættere. Vi delte endnu mere. Jeg havde ikke noget arbejde, og han opmuntrede mig til at finde et. Nogle gange hjalp han lidt til med udgifterne, selvom jeg havde det virkelig svært med det. Jeg bad ham aldrig om noget det gjorde han selv. Da han skulle på ferie, foreslog han, at jeg blev hos ham. Jeg blev, men begik en fejl ved at blive begge uger.
Han testede mig ville se, hvordan jeg var derhjemme. Vi brugte mange penge på mad udefra, for han mente, at hvis vi lavede mad, ville det bare spilde tid det var så let bare at købe mad. Ferien sluttede, og der var brugt alt for mange penge. Jeg sagde til ham, vi burde spare lidt, men han hørte ikke efter. Senere sagde han, at jeg ikke havde hjulpet ham med at spare at hvis han brugte penge, lod jeg ham blot gøre det, selvom jeg sagde, vi skulle lave mad og være forsigtige.
Derefter sagde han, at han skulle betale regninger, og at det stressede ham og det gjorde mig ked af det. Jeg fandt et job, og så sagde han, at nu ville han teste mig. Prøven var, om jeg ville give ham penge for at bo hos ham og for alt det, han havde brugt. Han sagde, han følte, han forsørgede mig. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle svare. Jeg prøvede at lære at være i et forhold.
Han sagde, at alting ville ændre sig og det gjorde det. Der kom næsten ingen planer mere, vi sås sjældent, og beskederne blev korte. Han sagde, at han skulle indtjene tabte penge igen, at hans økonomi haltede, og at han ikke engang spiste ordentligt. Alt begyndte at falde fra hinanden.
En dag sagde han, at jeg havde kostet ham penge, at jeg havde skadet ham økonomisk selvom jeg aldrig havde bedt ham om noget. Jeg arbejdede på det tidspunkt, og nogle gange betalte jeg, andre gange han. Men nu lavede vi ikke længere planer. Alt var forandret. Vi blev enige om at slutte. Vi sagde pænt farvel, taknemmelige for de gode stunder og læringen. Vi lukkede døren pænt.
Senere forsøgte vi igen. Vi snakkede. Men jeg brød mig ikke om at være hos ham efter arbejde uden at få mad. Nogle gange inviterede han mig ikke engang til at spise. Jeg overvejede, om jeg skulle tage mad med, eller spise meget hjemmefra for ikke at ende sulten. Jeg sagde til ham, hvordan jeg havde det, men han sagde ingenting og tilbød heller ikke nogen løsning. Det fik mig til at føle mig som min egen opgave. Det dræbte forholdet.
En dag, mens vi rejste sammen i bussen, fik jeg det dårligt og var ved at besvime. Jeg satte mig på gulvet for ikke at falde. Han reagerede ikke. Det gjorde, at jeg for alvor lukkede af inde i mig selv. Jeg ville ham egentlig stadig, men jeg vidste, at han ikke var den mand, jeg ønskede i mit liv også selvom vi havde talt om alle vores drømme og mål.
Jeg bad ham ofte om ikke at lægge os til at sove uvenner. Alligevel begyndte jeg at falde i søvn ved siden af ham, mens jeg græd. Indtil jeg en dag besluttede, at nu var det nok. Jeg stod tidligt op, pakkede mine ting og gik. Vi snakkede sammen bagefter. Jeg fortalte ham, hvordan jeg følte. Jeg havde givet ham en tegning, han var glad for, men jeg tog den ned fra væggen og tog den med mig. Det skulle jeg aldrig have gjort. Noget gik i stykker både i ham og mig.
Flere uger senere talte vi igen. Han sagde, at da jeg tog tegningen tilbage, tog jeg også lykken fra ham, døren var blevet lukket helt. Vi lukkede for alvor af. Nogle gange sendte jeg ham taknemmelige beskeder eller små videoer, men han svarede aldrig. Alt var tomt.
En nat, omkring midnat, fik jeg en besked fuld af fornærmelser at jeg var en kvinde, der havde fjernet ham fra hans familie. Jeg slettede samtalen og blokerede. Så begyndte firmaet, hvor han arbejdede, at kontakte mig på sociale medier. Jeg vidste, det var hans eks eller den nye kæreste. Jeg svarede ikke. Jeg kontaktede ledelsen og satte en grænse jeg sagde, at hvis det fortsatte, ville jeg gå videre med det juridisk. Så stoppede det.
Jeg blev ked af det. Jeg ændrede mig. Jeg forstod, at han ikke var den mand, jeg ønskede. Vi skiltes på god fod, men at se ham igen med en, der havde skabt så meget kaos, gjorde ondt.
Nogle gange savner jeg ham. Jeg savner nogle af de gode øjeblikke. Men kun det. Én ting ved jeg: Hos mig fandt han ro og stolthed. Jeg tror ikke, han får det samme med hende og jeg tror heller ikke, han bliver den mand, han gerne vil vise frem for verden.
