Tante Sonja, undskyld ulejligheden, kan du passe mit barn et øjeblik? – På dørtrinnet stod en ung kvinde med et bekymret udtryk i ansigtet. – Hvad? – Lejlighedens ejer lod, som om hun ikke forstod. – Naboerne fortalte mig, at du nogle gange tager dig lidt af andres børn, når forældrene lige skal noget. – Kvinden forsøgte at smile. – Husk, kære, der findes ikke andres børn. De er allesammen vores, – sagde Tante Sonja højtideligt. – Ja, ikke? – nu smilede moren lettet. – Så vil du gerne passe ham? – Hvor længe vil du overlade ham til mig? – Bare et par timer. – Præcis to timer? – Måske tre… – indrømmede moren usikkert. – Nej, sådan gør vi ikke, – sagde den ældre dame bestemt. – Jeg tager kun imod dit barn for et præcist antal timer, og det hele skal skrives ned. – Skrives ned? Hvorfor det? – Fordi du for hver minut du kommer for sent, skal betale mig 100 kroner ekstra. – 100 kroner per minut? Er det alvor?! – Ja, netop. Så en time ekstra koster dig 6.000 kroner. – Nå! Hvad koster så tre timer? – Hvilket køn har barnet? – Hvad betyder det? – Selvfølgelig betyder det noget. En pige koster 1.000 kroner for tre timer, en dreng 2.000 kroner. – Hvorfor er der forskel? – Kan du ikke selv se forskellen på piger og drenge? – Næ, de er stort set ens… – Netop! Det er nuancerne, det handler om. Hvis du har en dreng… – Ja, jeg har en dreng. – Så må jeg gøre mig ekstra klar før han kommer. – Hvad mener du? – Jeg skal stryge min morgenkåbe, lave manicure, lægge øjenskygge, læbestift og så videre. Makeup er ikke billigt. – Men min Mads er kun fem år! Hvorfor behøver du alt det? – Hvad spørger du om? Drengen skal jo have god smag fra barnsben af. – Og piger? – De lærer det selv. Men en dreng skal vide forskel på pæne og mindre pæne damer. Ellers risikerer du, at han slæber en sjusket pige med hjem som voksen! Du går vel ikke selv rundt for din søn i hullede strømpebukser og en nusset morgenkåbe? – Gør jeg…? – Kvinden tænkte sig om og blev flov. – Bør jeg ikke? – Kære barn! – udbrød Tante Sonja. – Husk nu: en dreng vælger en hustru, som hans mor har lært ham det. Vil du have en rodet svigerdatter…? – Nej, bestemt ikke! Så må jeg godt komme med min søn? – Hvornår? – Nu. Jeg sagde jo, det kun var i et par timer. – Ingen forsinkelser? – Okay, jeg henter ham præcis om tre timer. – Så kom med ham. Om femten minutter. Forresten, hvad interesserer dit barn sig for? – Hvad mener du? – Taler han om teknik, videnskab eller om kunst? – Men han er kun fem? – Netop derfor spørger jeg. – Hvorfor? – Fordi børns interesser formes nu. Min egen Peter kunne skille et cykelhjul ad som femårig. Senere også en bilmotor. – Som femårig?! – Ja, hans far var Danmarks bedste mekaniker! Vidste du ikke det? – Nej. – Synd. Min anden dreng spillede violin som femårig – på trods af at hans fars navn er ikke Joseph men Niels, så musiske gener var der ikke. Nu underviser han på musikkonservatoriet. Det viser bare, man kan alt, hvis man vil! Og min tredje… – Ham har jeg hørt er sportsmand? – afbrød den unge mor. – Nemlig! Derfor har vi stadig ribber i stuen. Vil din Mads klatre, viser jeg ham nogle gode øvelser. – Du? – moren blev overrasket. – Virkelig? – Hvorfor ikke? Jeg har både klaver, violin, bøger om teknik, musik og fiskeri. Siger du, hvad din dreng kan lide, skal jeg nok underholde ham de tre timer, så han glemmer alt andet. – Han interesserer sig faktisk ikke for noget… – sagde moren trist. – Hvad drømmer han om? – Ingenting, tror jeg. – Hvad? – udbrød Tante Sonja. – En rigtig dreng på fem bør drømme om tryllestave, at flyve som fugl, at være rumvæsen, krave ind i vaskemaskinen mens den kører, eller skille fjernsynet ad, og klappe en levende tiger i zoo. Vil han ikke noget af det? – Han vil kun have en mobil som de voksne… – sukkede moren. – Forstået, – nikkede Tante Sonja. – Så kom straks med ham! Nå nej, om femten minutter. Du får prisen som for en pige, bare 1.000 kroner. – Hvorfor det? Han er jo en dreng! – Ja, men et barn er ikke kun sit køn. Men jeg lover dig – jeg gør ham til en rigtig knægt! – Hvordan? – moren blev bange. – Bare rolig, det klarer jeg. Men næste gang, når han beder om at komme igen – og det vil han gøre – tager jeg fuld pris for en dreng. Er det en aftale? – Tjah… Jeg har ikke noget valg. – Fint! Hent din dreng. Jeg gør mig klar. Næste morgen, straks Mads vågner, spørger han: – Mor, må jeg komme over til Tante Sonja igen i dag? – Hvorfor? – spørger moren jaloux. – For der er så spændende hos hende! – udbryder sønnen.

– Undskyld, tante Sonja, jeg forstyrrer, men kunne du passe mit barn et øjeblik? I døråbningen stod der en ung kvinde med et undskyldende blik.
– Hvad siger du? Lejlighedens indehaver lod som om, hun ikke forstod anmodningen.
– Naboerne har sagt, du nogle gange lige hurtigt kan passe andres børn, mens forældre er væk et smut? Pigen forsøgte sig med et smil.
– Husk, min pige, der findes ikke andres børn. De er alle vores, erklærede tante Sonja højtideligt.
– Ja, selvfølgelig, smilede moderen nu lettet. Så du siger ja?
– Hvor længe regner du med, jeg skal passe ham?
– Bare et par timer.
– Altså præcis to?
– Måske tre timer svarede moderen nu mere tøvende.
– Nej, min pige, sådan leger vi ikke, sagde den ældre dame bestemt. Jeg tager kun imod barnet for et præcist antal timer, og der skal underskrives på det.
– Underskrive? Hvorfor det?
– Fordi for hver eneste minut, du bliver forsinket, skal du betale mig 10 kroner ekstra.
– Hvor meget?! Det kan da ikke passe?!
– Jojo. Lige præcis 10 kroner pr. minut. Hvis du så kommer en time for sent, koster det dig 600 kroner ekstra.
– Hold da op. Hvad tager du så for at passe ham i tre timer?
– Og hvad køn har du på barnet?
– Gør det en forskel?
– Naturligvis. En pige koster 100 kroner for de tre timer, en dreng 200.
– Hvorfor den forskel?
– Det kan du da selv se Mærker du ikke forskellen på en pige og en dreng?
– Nej, ikke rigtigt. Ud over lidt småting er de jo næsten ens.
– Men det er lige præcis i småtingene, sagen ligger! Hvis du kommer med en dreng
– Ja, jeg har en dreng.
– Så er jeg nødt til at gøre mig i stand først.
– Undskyld, hvad mener du?
– Helt bogstaveligt. Min morgenkåbe skal stryges, manicure ordnes, mascara, lidt øjenskygge, læbestift. Dagens makeup er ikke ligefrem billig.
– Jamen! udbrød moderen forbløffet. Min Mikkel er kun fem år! Hvad skal han med makeuppen i dit ansigt?
– Hvad mener du? En dreng skal have sans for æstetik fra starten af!
– Og hvad så med en pige?
– En piges sans for skønhed udvikler sig af sig selv. Men drengen skal forstå forskellen, eller ender du pludselig med en svigerdatter, der møder op i hullede strømpebukser? Går du selv rundt i det foran ham?
– Mig? Moderen så pludselig lidt betænkelig ud. Må man ikke det?
– Lille skat! klukkede tante Sonja. Husk det nu: En dreng vælger kone, som hans mor var. Hvis du vil risikere en rodehoved til svigerdatter…
– Nej, det vil jeg ikke! Kan jeg efterlade ham nu?
– Hvornår?
– Nu. Sagde jo, jeg skal væk i et par timer.
– Uden at komme for sent?
– Okay… Jeg lover, jeg er tilbage om præcis tre timer.
– Så aflever ham om et kvarter. Hvad interesserer din dreng sig for?
– Hvordan mener du?
– Taler han hele tiden om maskiner, videnskab? Måske om kunst?
– Han er jo kun fem år!
– Netop derfor spørger jeg.
– Hvorfor da?
– Fordi børns interesser grundlægges i den alder. Min Peter skilte cykler ad som femårig, senere bilmotorer.
– Som femårig?!
– Naturligvis. Hans far, min mand, var bedste mekaniker i Odense. Det ved du da?
– Nej.
– Det kunne du ellers have gjort. Min anden søn spillede violin som femårig. Vi sagde ofte til ham, det var bedre at skifte interesse, men han ville ikke høre nu underviser han på musikkonservatoriet. Så alt er muligt hvis man vil. Og den tredje
– Var det ikke ham, der blev sportsmand? afbrød moderen.
– Korrekt. Derfor har vi stadig en ribbe på væggen. Hvis din Mikkel vil prøve, lærer jeg ham flotte øvelser.
– Du? udbrød moderen overrasket. Kan du det?
– Hvorfor ikke? Har både klaver, violin, tekniske bøger, noder, fiskebøger liggende. Sig, hvad han kan lide, så får han tiden til at flyve.
– Han er faktisk ikke særligt optaget af noget specielt, sagde hun trist.
– Og hvad drømmer han da om?
– Åh… Jeg tror ikke han drømmer om noget rigtigt.
– Hvad?! Tante Sonja blev forundret. En rigtig dreng på fem bør drømme om en tryllestav, at flyve, blive rumvæsen, kravle ind i vaskemaskinen, når den kører. Eller pille ved en tiger i Zoo! Har han slet ikke sådan nogle drømme?
– Kun én ting: Han vil have mobiltelefon ligesom de voksne, sagde hun med opgivende stemme.
– Klart, nikkede tante Sonja. Så kommer du straks med din dreng. Nej, om femten minutter! Og jeg tager kun hundrede kroner som for en pige.
– Hvorfor det? protesterede moderen småfornærmet. Det er altså en dreng.
– Bare fordi man har en lille tap i bukserne, gør det ikke den store forskel. Men stol på mig jeg gør ham til en rigtig dreng.
– Gør du? Hvordan da?
– Det behøver du ikke bekymre dig om. Husk, næste gang han selv spørger efter at komme og det vil ske koster det som for en dreng. Er det en aftale?
– Ja, sukkede hun opgivende. Der er ikke andre muligheder.
– Fint så. Skynd dig efter ham, jeg gør ansigtet klar.
Næste morgen, knap var Mikkel vågnet, før han spurgte:
– Mor, skal jeg til tante Sonja i dag?
– Hvorfor det? spurgte moderen, lidt jaloux.
– For det er så spændende! udbrød han.