Hvordan vi slog op med min kone
Jo, vi blev enige om, at det nok var bedst sådan. Helt stille og roligt, ingen vilde armbevægelser. Der blev endda slået et par kikset-fine jokes. Vi er jo trods alt dannede mennesker.
Konen pakkede sine ting. Og selvfølgelig røg vores lille hund, Frida, også med i tasken.
Og så tog hun af sted.
Bare lige hjem til lillesøster i Hellerup i tre dage. Pigerne skulle jo rigtig hygge sig på ferie: sove længe, sladre, binge dårlige serier, spise Matadormix i sengen, fnise over gamle selfies på Instagram og kilde lille Frida på maven.
Og hvad lavede jeg? Nja, ikke det vilde. Jeg overfaldt ikke vinreolen, inviterede ikke bryggeriet hjem i stuen. Det er slet ikke mig.
Okay, jeg gjorde måske én ting. Skruede op for musikken i lejligheden fra tidlig morgen. Og så vaskede jeg både komfuret og køleskabet det var faktisk mit totale opgør med galskaben.
I går kom konen og Frida hjem igen. Sent på aftenen. Der var selvfølgelig kram og kindkysdet siger næsten sig selv. Jeg tilbød endda selv at lufte hunden sammen for en gangs skyld. Normalt er det konens afdeling, og det går altid sådan lidt i søvn. Men vi pakkede Frida ind i den varme sweater og begav os ud på den episke rundtur rundt om vores andelsbolig i Valby. Vi gik side om side og snakkede og snakkede. På et tidspunkt tabte Frida sin lille vintersko, men vi opdagede det ikke engang.
Normalt plejer vi at se noget fjernsyn om aftenen eller læse. Men ikke den aften; der skete ingen verdens ting. Vi gik bare i seng tidligt.
Jeg er ret overbevist om, at små pauser fra hinanden er nødvendige for et ægteskab. Slet og ret. Faktisk bør sådan en pause sniges ind minimum to gange om året. Ingen drama, ingen jeg tager hjem til mor!-råb. Bare en sund time-out. Den slags hvor en eller anden stikker af et par dagetil søsteren, til vennerne på sommerhusweekend, til Løkken ja, idéerne er mange.
Ferie fra hinanden? Jamen, det er vigtigteven hvis man er på bølgelængde. Der SKAL simpelthen være en ny handling engang imellem. Familielykke er lækkert, men vi har altså brug for lidt manuskriptskifte for at det ikke bliver for kedeligt.
Især kan sådan en mand som mig nyde et par dage alene. Ikke noget Robinson Crusoe, ikke sprut fra morgenstunden, bare lidt tid alene. Måske er det også vigtigt for kvinderdet siger jeg intet om, jeg er ikke ekspert. Min teori er bare, at kvinder er mere sociale væsner, måske lidt afhængige af at snakke og hænge ud. Men hey, hvad ved jeg?
Men altså: For en mand er en hurtig omgang alenetid virkelig nødvendigt. Hvorfor tror I, mænd tager på fisketur? Det er jo ikke, fordi de drømmer om at fange fisk. De vil bare stå alene og glo ud over en sø, lytte til fuglene, og tænke på absolut ingenting. En slags dansk zen.
Det vigtigste er jo i virkeligheden gensynet. Der er glæde, varme, og lidt ekstra kysseri. Det er det hele værd. Hej igen, skat!
Og så ellers i seng. Så hurtigt som muligtNæste morgen, da solen sneg sig ind mellem gardinsprækkerne, vågnede vi næsten samtidig. Frida havde maset sig imellem os i løbet af natten. Jeg så på konen. Hun så på mig. Der var ikke noget grandiost at sige, ingen stor forklaring nødvendig. Bare et lille smil, sådan et, hvor man lige får fortalt uden ord, at alt stadig er i orden.
Vi fik kaffe sammen ved køkkenbordet, jeg fandt Fridas lille vintersko frem fra lommen, hvor jeg havde lagt den, da jeg opdagede den på vejen hjem aftenen før. Konen rystede på hovedet og grinede du er håbløs, sagde hun kærligt. Frida logrede og ville udenfor, og vi endte alle tre på trappen ned mod gården, morgenfriske og lidt mere klar til hverdagen igen.
Jeg tænkte, at vi nok stadig kommer til at tage de små ferier fra hinanden. Og vi kommer sikkert også til at slå op igen bare for at kunne finde sammen på ny, med det lille smil og kaffe ved køkkenbordet og et par glemte hundesko på lommen. For sådan er det jo: Nogle gange skal man bare lige væk, for at huske hvor rart det er at komme hjem.







