Far, vi må have en alvorlig snak! begyndte svigerdatteren, Nadine, da hun ankom til sin svigerfars landsted i et lille hjørne af Jylland, kun for et par timer. Hun kastede et mistænksomt blik på sin svigermor, Birthe, som stod og børstede dampskibet i stuen.
Undskyld mig, men jeg trak jo faktisk din søn ud af byen. Jeg gjorde ham fra en ubetydelig storbymand til en rigtig landsbybo. Og nu vil du gøre min søn, lille Peter, til en bonde? Det kan jeg ikke lade dig gøre!
Hvad er så sket, Nadine? spurgte Birthe bekymret. Hvorfor taler du sådan?
Fordi vores Peter, efter at have tilbragt hele sommeren hos jer, ikke længere er den, han var før! Forstår du?
Vi forstår ikke. Hvad mener du med før? Han er kun otte år gammel!
Præcis! Han er kun otte år, men efter jeres landsby er han blevet til en rigtig mand! Og han har fået nogle mærkelige vaner!
Mærkelige vaner? Hvad snakker du om, Nadine? sagde far, Pavle, med et panisk blik på svigerdatteren. Er han begyndt at ryge?
Hvorfor skulle det have noget med rygning at gøre, far? Selvfølgelig ryger han ikke!
Så drikker han vel ikke, vel? mumlede svigerfaderen. Hvilke dårlige vaner taler du om?
Jeg taler om bondevaner! Han kalder nu biler for heste. Forestil dig det: Han ser en flot bil og råber: Mor, far, se hvilken hest der kører forbi! Hvilken mærkelig ordbrug er det? Det er forfærdeligt!
Pavle trak bare på skuldrene, mens Birthe så på ham med et utilfreds blik.
Åh, Pavle sagde svigermoren med en skyldig tone til svigerdatteren. Du behøver ikke bekymre dig så meget, pige. Det er jo ikke et bandeord, bare et kærligt udtryk. En hest er jo ikke bare en hest, men en lille hest, så kalder man det.
Mor, hvad i alverden sagde du? eksklamerede Nadine. Skal en storbydreng så tale sådan? Jeg ville blive overrasket, hvis Peter nu også begyndte at bande. Efter den sommer har han nemlig opfundet mærkelige udtryk, som gør mig helt forskrækket!
Han siger til sine klassekammerater: Nu får jeg dig på kransen! eller Du får en omgang i gearkassen! Hvad i alverden betyder det? Jeg skal skrue på krumtapakslen Det giver mig gåsehud! For nylig skrev han i en skoleopgave, at han vil blive traktorchauffør. Har du, far, lært ham den drøm?
Hvorfor mig? forsøgte Pavle at holde et smil bag en falsk undskyldning. Det er ham, der har set så meget landmaskineri i marken og drømmer nu lidt. Men han er stadig en storbydreng, tro mig. Han sagde endda, at han vil blive finansanalytiker næsten som finansminister!
Det er vi, som ønsker for ham, at han skal blive finansanalytiker, sukkede Nadine. Men har du hørt, hvad han har gjort for nylig?
Hvad? spurgte Birthe igen, spændt.
Vi gav ham lommepenge, som en lille finansmand, så han selv kunne købe sin fødselsdagsgave. Vi sagde, han måtte købe hvad han ville. Gæt hvad han købte?
Hvad? Pavle så ud som om, han havde hørt et uheldigt ordspil.
Han købte en eller anden slags kædesav. Eller kædesave, kan jeg ikke helt sætte mig ind i det. Han sagde, at jeres kæder var så sløve, at de ikke kunne slibes. Så nu tænker han, at han og Peter næste år skal køre ud i skoven med de savme, og så hugge brænde til saunaen. Er det sandt?
Gud, sukkede Birthe. Barnet har virkelig fundet på noget
Ja, svarede Pavle tøvende. Så i stedet for at købe sig en gave, besluttede han at hjælpe mig Men du skal ikke bekymre dig, Nadine, vi betaler dig tilbage for kædesavene. Vi giver dig hver krone, helt ned til 0,50 kr. Du skal bare fortælle, hvor meget han har brugt.
Det handler ikke om penge! råbte svigerdatteren. Min dreng skal ikke tænke på brænde til saunaen, heste eller traktorer. Han skal tænke på skolearbejde. Han skal drømme om at blive topelev, så han kan gå på universitetet med det samme.
Det siger du også, Nadine! grinede Birthe. Til næste sommer vil vi låne de bedste bøger fra vores lille bibliotek i landboforeningen, og vi sidder hele sommeren under æbletræet og læser med ham både i matematik, i dansk og i alt muligt. Så skal han blive en topelev.
Præcis! nikke Pavle. Bare tag ham med, så gør vi ham til verdens klogeste barn. Han vil kunne slikke en regnemaskine som om det var en nød.
Og han taler virkelig så poetisk, tilføjede Birthe til sin mand. Han synger i stedet for at tale. Alle de gamle landbohøns er forelskede i ham. De lytter med åbne mund, og så siger de til os: Mor, far, Nadine, du er en rigtig god mor!
Virkelig? spurgte Nadine skeptisk. Hvorfor skal jeg være en god mor?
Fordi du bringer ham til sommeren på landet. Et barn i den alder skal kun spise friske, naturlige råvarer, trække dyb luft, bade i den klare flod ikke i et kunstigt svømmebad fyldt med klor. Har han fortalt jer, at han næsten kan svømme som en fisk?
Ja, han sagde det Nadine nikkede og begyndte endelig at smile.
Og på cyklen her på landet frygter han ikke en byggegraver, som han ville på byen. Han er ikke længere bange for bier eller hunde, og allergien er næsten væk.
Så vi går næsten ikke i lægehuset længere, gentog svigerdatteren.
Om et år vil I glemme ordet omkring, sagde Pavle. Så, Nadine, vær ikke bange for, at vi ødelægger ham. Tværtimod, han får så meget sundhed her, at han vil have nok til hele livet. Det vigtigste for et barn er nemlig både fysisk og mental sundhed.
Så Nadine gav endelig op. I har roliggjort mig lidt.
Da Nadine kørte væk, så Birthe på sin mand med et utilfreds blik.
Tror du, de kommer med Peter igen til næste sommer?
De må jo så godt, svarede Pavle usikkert. Det er godt, at Natalia ikke gik i laden og så på den traktor, jeg bygger til Petter; ellers ville hun have fået panik. Men ellers intet problem. Alt går vel. Men han husker jo stadig heste-ordet, præcis som jeg som dreng. Jeg husker, at alt, hvad min bedstefar sagde, hængte fast på mig med det samme.
