De unge fjolser besluttede sig for at lege voksne, og endte med gæld til halsen og uden lejlighed.
Da vores børn blev gift, besluttede vi forældre både os og svigerforældrene at hjælpe dem i gang med en bolig. Min mand og jeg havde lagt lidt penge til side, og svigerforældrene havde også sparet op (for det gør man jo). Vi slog vores surdej sammen, og der var faktisk nok til en lille lejlighed. Vi ville straks købe den for børnene, men næ nej de var selvstændige unge mennesker, og ville selvfølgelig klare det hele selv.
Senere fandt vi ud af, at de vitterlig havde købt en lejlighed en treværelses, endda. Hvor fik de så pengene fra? Jo, de havde naturligvis taget et banklån. Hvem skulle betale af på lånet? Det kan vi sagtens selv, lød det frejdigt.
Næste skud på stammen: nu ville de også have bil. Naturligvis. Lejligheden lå jo i udkanten af København og det er noget bøvl med S-toget, når det regner. Så de købte en spritny bil på kredit direkte fra bilforhandleren, selvfølgelig. Vi foreslog pænt en brugt Skoda, men de insisterede: “Vi er selvkørende,” sagde de. Ja, ja.
Bagefter ville de også have barn, og helst født i udlandet, så barnet kunne få dobbelt statsborgerskab for det er helt normalt nu om dage. Endnu et lån, så datteren kunne føde et sted, hvor jordemoderen nærmest fik opsigelsesgebyr for at kigge væk et øjeblik.
Hun fødte, og straks kom næste projekt: børneværelset skulle totalrenoveres. Igen et lån. Vi spurgte forsigtigt, hvem der egentlig betalte for alle disse eventyr Os selv! I skal ikke blande jer, vi er uafhængige!
Så ramte uheldet: svigersønnen blev fyret, og datteren var stadig på barsel. Pengene var væk. Hvordan betaler man lånene nu? Pludselig mente de, at vi lige kunne sælge vores lille sommerhus i Nordsjælland. Det havde vi ikke lyst til, men til sidst gjorde vi det for at redde dem fra RKI. Alligevel det rakte ikke langt.
Efterhånden røg lejligheden og til sidst også bilen. De flyttede ind hos svigerforældrene på Frederiksberg (og dem var begejstrede). Nu klager de over, at de ikke ejer noget selv. Ja, det kunne vi jo have sagt! Og for resten: lånene hænger stadig fast, så det bliver et par år mere med rugbrød og leverpostej. Kun gråd og ærgerlighed tilbage men heldigvis er kaffen stadig billig i Danmark.
