Tiden var foldet ind i sig selv som krøllet sengetøj. Klokken var ubestemmelig, og alligevel ringede Maj-Britt, mens himlen udenfor var mættet blå som blåskimmelost.
Mads, hvornår er du hjemme?
Snart. Jeg står næsten nede foran døren, svarede han.
Nu må du altså ikke trække den! Jeg har noget, vi MÅ tale om, svarede hun, stemmen var mærkelig sprød, som knust rugbrød.
Er der sket noget? Mads blev kold om ørene.
Jaeh eller nej, ikke endnu. Men du skal høre det.
Kvartet minut senere svævede han lydløst ind i lejligheden med duften af regn på sin jakke.
Hvad er det, der er sådan et ståhej om? spurgte han forsigtigt, mens Maj-Britt kyssede ham på kinden og næsten forpustet skubbede ham mod badeværelset.
Du skal altså ikke smide alt og spille Superman, bare vask hænder først, ikke?
Han gik hurtigt i omklædningsmode, skyllede dagen væk og dumpede, nydeligt som en rosinbolle i mælk, ned i stuen igen.
Kom, sagde hun. Hun førte ham ind på datterens værelse.
Der sad Frigga på sin sovesofa, ryggen krum som en tabt paraply, øjne våde og rødsprængte.
Og hvad er der sket her hos os? Mads rungede blidt, prøvende.
Spørg din datter! fnøs Maj-Britt skarpt. Kom så, Frigga, fortæl far, hvad du har fundet på!
Men Frigga rullede hele verden væk fra vinduet og svarede ikke.
Så, piger, han rablede i bordpladen med flad hånd. Hvis ikke I nu, roligt og uden det store teatergys, fortæller mig, hvad der er på færde, så går jeg ind og sover min gamle, trætte far-søvn!
Vi skal giftes, skulle du vide, snerrede Maj-Britt med en sarkasme, der kunne splintre is. I dag! I dette øjeblik!
Altså hvad? sagde Mads lidt paf. Sådan direkte? Med hvem, må jeg spørge?
Da Frigga var tavs, måtte mor forhandle videre:
Otto Mammen ham den langlemmede, med alle bumserne og brillerne, du ved. Han har været forbi en del på det sidste.
Nå, Mammen altså? Er det sådan, datter?
Frigga svarede kun med iltre kinder.
Nu skal du høre, min pige, brummede han. Nu stopper du det her partisanspil. Er det meningen, at jeg skal danse ballet, før du fortæller noget?
Jeg elsker Otto! råbte hun pludselig. Han er den bedste i verden, og vi skal giftes!
Nåmen dog, mumlede far, for lidt klarhed, det er et plus. Går I på samme hold?
Ja, første år på Statskundskab.
Åh, så unge begyndte han, som om han var den gamle Odins ravn.
Vi ER ikke børn! skød Frigga ind. Vi er atten begge to!
Godt, så er I voksne, ikke? Så taler vi også som voksne.
Nej, for så kommer der alt det: “I er for unge, blabla, I skal vente, bla. Det er alt det gamle voksensnak! I forstår ikke kærlighed, kun alt det praktiske. I slår det ihjel!
Kærlighed Ja, det kan du ikke spise til aftensmad, kære, sagde faren træt I dør af sult, hvis I flytter i telt på Amager i november. Hvor havde I tænkt jer at bo? Og leve for hvad?
Dét er da ligegyldigt! Vi elsker jo hinanden! pegede Frigga.
Frigga, hvor gammel er du? Helt ærligt, du lyder ikke som uni-elev, men som én der putter perler på snor i børnehaven. Men okay måske kan vi bare alle spise kærlighedsmadder. Har Otto nogen mening om det?
Selvfølgelig vil han også! I skal ikke tale imod Otto!
Jeg taler ALDRIG nedsættende om ham. Men hvor skal I bo, hvad skal I leve af?
Det finder vi ud af!
Og hvad er det for en hastværk?
Fordi fordi, sagde Maj-Britt og sendte et blik, de har travlt.
Hvorfor? Skal Otto i værnepligt?
Nej, ikke værnepligt, ikke Otto Frigga, du må selv sige det!
Jeg gør det: Jeg er gravid!
Tiden gik ud med vandet fra opvasken.
Aha, sagde Mads søvngængersk, så kan man jo ikke bare vente. Hvad har I så tænkt jer?
Vi skal giftes! Få barnet! Og I skal ikke overtale mig til nogen du ved! Vores barn skal leve!
Helt roligt Ingen overtalelse herfra. Men har Ottos forældre fået besked?
I dag Vi sagde, vi hver især ville fortælle det hjemme.
Og, hvad siger han?
Endnu ikke noget
Når han ringer, så giv besked. Nu vil jeg altså have aftensmad, ellers dør jeg af sult under jeres melodrama.
De trak sig ud i køkkenet, hvor Maj-Britt tændte for komfuret og lagde frikadeller op på hans tallerken.
Hvad gør vi nu? hviskede hun.
Aner det ikke. Måske Ottos forældre hjælper med svaret, mumlede Mads.
Han lagde kniven, før telefonen hakkede ind med dårligt nyt. Ottos forældre ville absolut ikke høre tale om det; de havde haft et grimt skænderi med Otto. Ikke nemt…
Efter et stykke tid kom Frigga listende ud, mobilen tæt i hånden.
Det er Ottos mor. Hun vil tale med én af jer
Maj-Britt rakte hænderne ud i kors:
Snak du, Mads. Jeg kan ikke…
Med et tungt suk tog han telefonen, tændte for højttaleren.
Hallo, Mads Bækgaard her, Friggas far.
Karen Mammen. Ottos mor. Vores søn fortalte, at de to ser hinanden. Og med hendes situation sker der store ting. Er du informeret?
Ja, vi har talt med Frigga.
Godt. Så må I forstå, vi er TOTALE modstandere af de her fantastiske hun sagde det som om det var mugne rugbrød planer! Vores søn har studier og karriere foran sig. Giftes på første år, barn oveni? Nej, nej, nej.
Det stod heller aldrig lige i vores drømme, svarede Mads, men nu er Frigga altså gravid, og det er jeres søn, Karen. Hvad vil du gøre?
Undskyld, det må I selv rode med, Mads. For det første kan drengen umuligt være Ottos. For det andet, selv hvis han er det trick med at “gifte sig pga. graviditet” virker ikke her. Jeres datter vil nok have en “god” mand, med lejlighed og sikker fremtid. Men som mor siger jeg I skal fjerne jer fra min søn. Min mand er enig. Vi har talt med Otto. Han accepterer og vil ikke ses mere. Hun må selv bestemme: abort eller føde men vi er ude. Godnat.
Et bip, og Mads kiggede rundt på kvinderne, øjnene som regnvåde marksten.
Så blev dét da afgjort! Abort er udelukket, det ville være åndeligt selvmord og alt muligt ballade. Der sker ikke noget farligt. Du tager orlov, vi hjælper, vi passer med økonomi og barnegråd. Og dem ja, dem tager vi senere. Nu: Baldrian-urtete, tåre-hankies, men ikke for længe! Det går.
Han hviskede til Maj-Britt ude i køkkenet:
Tag du Frigga ind til dig i nat, så hun ikke får tossede ideer. Snak med hende, find ro. Jeg tager hendes værelse.
Tiden gled igen væk. Klokken var snart uendelig, da dørklokken plingede.
Hvem fanden kommer dog nu? brummede Mads. Ind trådte en høj, bleg dreng med briller og bumser Otto selv.
Otto! råbte Frigga. Kommer du for at hente mig?
Ja! Jeg kom for dig, Frigga! Mads, Maj-Britt, jeg er her for at tage Frigga med mig.
Hvorhen?
Det ved jeg ikke helt endnu. Måske finder vi en lejlighed. Vi er jo voksne, så vi må bestemme selv! Vil du med mig?
Selvfølgelig, hvor som helst!
STOP! sagde Mads, og tørrede brillerne. Et par spørgsmål: Din mor sagde, I hele familien var imod, og du også.
Ikke helt. Det var mors beslutning, far er automatisk enig. Jeg sagde ja kun for at komme derfra med både dankort og dokumenter. Så tog jeg Metroen og her er jeg!
Nå, for søren Du er lidt mere end bare en morsdreng! Hvordan vil I klare jer?
Jeg har lidt penge sparet op, laver videoer på YouTube, lidt reklamer. Det kan da række noget tid. Så finder vi ud af mere hen ad vejen.
Mads kiggede på Maj-Britt:
Skal vi lade hende gå?
Ved ikke På denne tid af natten?
Nej, det gør vi ikke. Nu følger vi planen: Ja, I kan gifte jer, men der er vilkår! Du, Otto, forsøger forlig med dine forældre. Frigga støtter dig. Otto, du overnatter her i stuen. Meld hjem, at du er hos en ven. I skal hverken droppe studierne eller hinanden. Frigga, du tager orlov, kommer tilbage. Vi hjælper alt vi kan men I arbejder selv. Brylluppet holder vi småt; pengene skal række. I vil vel det her?
Ja, sagde Otto uden at blinke.
Nå, men jeg ville så gerne have slør, gæster, limousine, sukkede Frigga.
Ikke nu! snerrede Otto. Vi gør det småt nu, fester senere!
Jamen, så er der styr på det hele. Godnat.
Senere mødte Maj-Britt sin mand i køkkenet, hvor han stod og drak vand.
Hvordan skiftede du så hurtigt mening?
Jeg blev rasende over Ottos mor! Men så kom Otto ham den nørdede og viste sig at være rigtig mandfolk. Det er sådan én, man kan lade sin datter gifte sig med!
Du har altid ret, sagde Maj-Britt blidt, kyssede ham, og begyndte at rede op til nattero i det ulige, danske drømmetog.
