Min kone havde hunden med til dyrlægen, og allerede begyndte hun at fornemme, at hun havde begået en skæbnesvanger fejl. Nu havde vi ikke længere kun én uheldig sjæl i huset, men hele to
Det blev tydeligt, så snart killingen flyttede ind hos os. Nuvel, flyttede ind vi fandt den faktisk på lossepladsen. Nogen havde bare efterladt den stakkels lille fyr blandt skraldet
Min kone skulle bare ud med skraldet, men kom tilbage med et nyt familiemedlem. Vi kaldte ham Ulf efter uheldig.
Det første, Ulf gjorde, var at plante forpoterne i en hed skål suppe. Og mens min kone forsøgte at fange den hylerende killing oppe på bordet, endte han også med bagpoterne i skålen med koldskål. Så begyndte cirkusset for alvor
Ulf havnede stensikkert i al verdens ulykker. Han forstuvede alle fire potter bare ved at hoppe ned fra sengen.
Hver gang han væltede et glas, en skål eller mors fine vaser ned fra borde og hylder, lykkedes det ham mirakuløst at få dem i hovedet, bare fordi han landede lige under tingene.
Hvis der stod salt på bordet, dækkede alle straks for den. Der gik nemlig aldrig mange minutter, før Ulf var oppe og havnede lige i saltet!
Tre gange fik han stød, men selv om katte sjældent klarer den efter sådanne oplevelser, så havde Ulf tydeligvis en Skytsengel, for dyrlægen bragte ham på benene hver eneste gang
Adskillige gange var han ved at drukne i spanden med vaskevand, og hver gang blev han fisket op. Siden blev alle spande overvåget nøje man kunne ikke være for forsigtig.
Ulf hoppede heller aldrig rigtigt. Nej, han missede altid, ramte forbi målet og dunkede hovedet mod hjørner, spejle og armlæn
Ja, I forstår sikkert, hvordan hverdagen hurtigt kunne slippe op for dramatiske episoder.
Min kone tog ham med til flere kloge koner, og de lo og rystede på hovedet men de tog sig nu betalt og forsøgte at trille uheldet ud af Ulf med æg. Men efter at han havde smadret en fin kaffekop hos hver eneste, kom han på kant med de fleste og blev bragt videre fra hånd til hånd ingen ville tage imod ham længere.
Udmattet af al balladen fik min kone et råd af en bekendt: Find en legekammerat til Ulf, enten en kat mere eller en lille hund.
Det gjorde hende utrolig glad! Så for et godt beløb mange danske kroner og til både datterens og min kones store fryd, anskaffede hun en ilter chihuahua, der fik navnet Viggo.
Hvorfor ilter? Hvis du har haft sådan en tæt på, forstår du det nok De lyder, som om de hverken gør eller hoster rigtigt, men noget midt imellem.
Dagen efter stod sandheden lysende klar. Vi boede nemlig i et gammelt hus på Fyn, og det havde vi… mus.
Ulf var nu ikke bange for mus. Nej, han kunne godt lide at sidde og betragte dem ja, selv jagte dem for sjov. Derfor havde vi sat musefælder op.
I en sådan fælde røg vores nye hund, Viggo…
Så måtte konen igen en tur til dyrlægen med den klynkende lille vovse, og nu voksede tanken i hende, at hun havde begået samme fatale fejl: nu havde vi to uheldige skabninger at bekymre os om i huset.
Men Ulf tog sig straks kærligt af sin nye makker. De gik sammen ud i haven og at holde øje med dem begge blev absolut nødvendigt.
De blev altid stukket af myrer, bier og hvepse. Gæs forsøgte at nippe til dem, hønsene at hakke. Bekymringer var der mange af!
Men så, pludselig, ændrede alt sig
Min mand havde sin bil holdende foran huset. Heldigvis var der altid plads. Hver morgen med en kop kaffe i hånden lukkede han haveporten, satte sig ind og kørte på arbejde.
Men den morgen, som altid, væltede Ulf kaffekoppen og sendte smørrebrødet i gulvet. I stedet for at gemme sig under bordet, spænede han mod døren og stillede sig bredt ud som en uigennemtrængelig dørstopper.
Min mand prøvede at skubbe ham væk, men fik et slag med Ulfs pote og så en bue i ryggen til gengæld.
Din bandit! råbte han. Det er da nok, at du vælter min kaffe og smider maden på gulvet nu kradser du også!
Han prøvede at puffe katten væk med foden, men lige dér
Ud fra under sengen sprang Viggo, den voldsomme lille hund, hostende og snøftende, og stillede sig foran Ulf som en lille soldat.
Han bredte de tynde, rystende ben foran Ulf og hostede sin støtte frem og blottede de fine små tænder. Hans øjne lyste: Du skal ikke røre min ven! Gør det af med mig først!
Nu blev det alvor.
Hvad sker der her?! udbrød min mand. Jeg kommer for sent på arbejde!
Han løb ind til min kone på soveværelset.
Stå op, jeg kan ikke komme ud de to spærrer vejen!
Konen stod søvndrukken op, og sammen gik de ud for at se, hvad der skete. Netop da de nåede døren, lød et voldsomt brag udefra.
De spurtede ud, og så et mælkebud, der bremserne svigtede var kørt direkte ind i vores bil, som nu var flad som et frispark mod metalstangen.
Manden tabte sin nye kop kaffe i chok. Mælkebilens chauffør blev hentet i ambulance han havde fået et ildebefindende. Sådan går det nogle gange
*****
Siden den dag lod Ulf og Viggo altid manden gå ud om morgenen, men han stoppede altid op og spurgte det umage makkerpar:
Alt i orden derude, venner?
Viggo viste tænderne i et lille grin og nikkede.
Måske tror du, de blev heldigere efter dette? Slet ikke!
De to fortsatte med at komme galt af sted, både forudsigeligt og uforudsigeligt. Deres uheld er utallige, men ingen bryder sig længere om at tælle skår, bander over uheld eller føler sig uheldige overhovedet.
Nu bliver de løftet op, kysset og tørret fri for koldskålsrester og suppe. Viggo har fået et flot, dyrt halsbånd, og Ulf har fået klatretræer til kløerne i alle hjørner og en egen lilledyne.
Det er nu ikke dér, han sover. Nej, han ligger helst nede for enden af sengen hos os hvorfra han gentagne gange falder ned, så huset runger af natligt drama
Da kommer Viggo løbende, for det er jo ham, der sover i den flotte seng. Han hoster med al sin styrke og lover at flænse enhver, der gør Ulf fortræd.
Omtrent en halv time senere sover hele familien igen. Ulf og Viggo ligger imellem os i dobbeltsengen så er natten tryg og søvnen mere rolig.
Og hvis du stadig ikke har forstået pointen i denne historie, så blad bare videre
Det hele handler, som altid, om kærlighed. Tro mig, i vores familie elsker vi Ulf og Viggo ikke, fordi de er heldige og heller ikke på trods af deres uheld. Vi elsker dem, fordi de er vores. Og det det er da det største held, man kan have i livet.







