Du tjener jo kassen, gør du ikke? Min kones lillesøster lånte penge og tog til Skagen.
Denne sommer kom min kones højtelskede lillesøster på besøg hos os. Jeg plejede at kalde hende familiehunden, for når hele familien samledes mor, far, og hvem der ellers var talte alle kun om hende. Hun var nemlig et pragteksemplar i skolen, fik sin kandidatgrad uden at få pletter på studenthuen, og allerede før eksamensbeviset var tørt fik hun arbejde indenfor sit felt. Kan man ønske sig en mere perfekt datter?
Den ældste datter min kone fik til gengæld ikke gjort studierne færdige og blev i stedet gift med mig. Og tro mig, ingen så det som noget særligt, at jeg faktisk havde en rimelig succesfuld forretning, egen lejlighed på Østerbro, bil og et ganske pænt månedligt beløb at trække på. Men uanset hvad, så var familiens guldklump stadig min kones lillesøster, Astrid.
Så, denne sommer, da Astrid kom på besøg, spurgte hun, om jeg kunne låne hende penge, fordi hun ville tage et boliglån til en lejlighed, og, som hun sagde, manglede bare til udbetalingen. Beløbet på 35.000 kroner var ikke sådan at gå i gulvet over for mig, så jeg gjorde hende den tjeneste hun arbejdede jo trods alt for kommunen og svor på tro og love, at pengene ville komme tilbage måned efter måned.
En uge senere fik jeg så at vide, at Astrid var stukket af til Vesterhavet på ferie. Jeg stod ærligt talt lidt som om, jeg havde fået sand mellem tænderne, for hvordan kan man sidde og mangle penge til en lejlighed og så samtidig alligevel finde lommepenge til at dase på stranden?
Astrid tog ferie, fortalte hele familien, at hun havde sparet sammen til den tur hele året men én detalje glemte hun at nævne: Hun havde endnu ikke kigget på én eneste lejlighed, og boliglånet var pludselig ikke længere en drøm. Da jeg spurgte hende om det, sagde hun bare, at hun havde ombestemt sig.
Jeg bad hende høfligt om at returnere de penge, hun havde lånt, da jeg ganske ærligt havde lånt hende dem til noget med mursten, ikke til havluft og sand. Men svaret, jeg fik, lugtede mere af tang end økonomisk ansvar:
Jeg skal nok tjene mange penge, du kan sagtens vente! Jeg har ikke penge nu.
Hvordan tror du, det endte? Ja, selvfølgelig! Astrid rendte straks til sin mor og fortalte, at jeg havde krævet pengene tilbage før tid, og sådan gør man altså ikke i familien! Resultatet? Astrid var den uskyldige engel, mens vi andre med vores fine Volvo og egen altan var forvandlet til pengestærke skurke!







