Du er en forræder – brylluppet bliver aflyst – Min elskede, hvad er det for noget pjat, du beskylder mig for? – kæresten tog knap et kig på billedet. – Jeg elsker kun dig, og jeg har ikke brug for nogen andre. Det er helt sikkert bare billedmanipulation. – Nå? Hvem skulle dog have interesse i det? – Luba blev irriteret over, hvor ligegyldigt Arkadij forholdt sig. Han gad endda knap at forsvare sig. Skønhedssalonen, som Luba havde arvet efter mormor, dyrkede hun ikke meget. Hun elskede mere at undervise børn i tegning på den lokale kunstskole. At sige nej til arven havde hun dog ikke i sinde. Salonen gav en god indtægt og blev styret af en dygtig og pålidelig kvinde. Dermed kunne Luba dyrke sin lidenskab uden at mangle noget. Men en familie manglede hun. Efter mormors død følte 27-årige Luba sig meget alene, indtil hun året efter på en udstilling mødte Arkadij. En nydelig mand med et lidt genert smil vandt hende både med sin galanteri, godhed og omsorg. To måneder senere inviterede Arkadij hende hjem for at møde sin stedfar Jørgen. – Min egen far døde, da jeg var fire. Så fandt mor sig en ny efter ti år, fortalte kæresten. – Onkel Jørgen kalder jeg ham, for far kunne jeg aldrig få over mine læber, men vi har det fint sammen. Efter mors død for to år siden blev jeg boende med ham. Jørgen vandt straks Lubas sympati. Rank, levende blik og veltalende – han så slet ikke ud til at være 56. Det virkede til at være gensidigt. – Du heldige fyr, sagde Jørgen og kyssede galant den kommende svigerdatters hånd. – Hvorfor heldig? sagde Arkadij, som spillede fornærmet. – For en rigtig mand arbejder altså ikke som hobbyvare-leder, lo stedfaren. – Men skidt med det! Du har i hvert fald ramt jackpot med din forlovede! Luba blev først lidt flov, men morede sig sådan over Jørgens humor, at hendes forlovede blev lidt jaloux. Efter et halvt år friede Arkadij. Hun var så forelsket, så lykkelig, helt opslugt af fremtidens familiedrømme, at hun dårligt bemærkede det billede, der pludselig dukkede op i hendes indbakke. Da det gik op for hende, blev hun rystet. På billederne omfavnede og kyssede hendes Arkadij en anden pige, og hans sædvanlige generte smil var der også. Datoen på billederne sagde for bare to uger siden. – Min elskede, hvad er det for noget pjat, du beskylder mig for? – kæresten tog knap et kig på billedet. – Jeg elsker kun dig, og har ikke brug for andre. Det er helt klart billedmanipulation. – Nå? Hvem skulle dog have interesse i det? – Det stødte Luba, hvor ligegyldigt Arkadij tog det hele og hvor sløvt han forsvarede sig. – Ingen anelse, svarede han roligt. – Der findes jo mærkelige folk… Luba blev vred. Enhver anden ville have forsvaret sig, råbt sin kærlighed højt, truet med at forfølge den, der forsøgte at ødelægge forlovelsen… Men Arkadij var ikke blot utro – han havde heller ingen skam i livet. – Du er en forræder! Brylluppet bliver aflyst! – råbte hun i gråd og stormede ud af lejligheden, mens forlovede så forbløffet til. Tre dage lå hun hjemme og græd, derefter en uge uden at forlade lejligheden. Hun vendte alt i hovedet – Arkadij kontaktede hende aldrig. Men til sidst tog hun sig sammen. Men måske var billederne virkelig forfalskninger? Med alle de digitale muligheder i dag… Hun havde måske været for hurtig. Men pigen på billedet viste sig snart at være virkelig – via nettet fandt Luba hende på tre sociale medier, hvor hun hed Victoria og hurtigt sagde ja til at mødes. – Det er da gamle billeder, lo Victoria, da Luba forklarede og viste dem til hende. – Over et år gamle. – Hvordan kan det være, spurgte Luba forvirret. – Datoen siger noget andet… – Man kan jo nemt ændre datoen, svarede Victoria med et suk. – Hvis man virkelig vil. – Var det dig, der gjorde det? – Nej, hvorfor skulle jeg? Arkadij og jeg slog op for længst – vi passede ikke sammen. Og jeg skal faktisk giftes snart. – Nå? Jeg kan da ikke se noget om en kæreste på din side, sagde Luba mistroisk. – Lykken elsker stilhed, svarede Victoria. – Jeg lægger selvfølgelig først bryllupsbilleder op bagefter. Så det var altså sandt, nogen havde fabrikeret anklagerne mod Arkadij, og hun havde bare troet på det hele – og såret ham. Det skulle hun have rettet op på hurtigt. Men hun kunne ikke få fat på ham. To dage senere opsøgte hun ham derfor hjemme. Denne gang så hun Arkadij gå ud af bilen sammen med sin ærkerival, Kira. De to kvinder var vokset op på samme gade og havde været venner, men Luba havde det svært med den dynamiske, dominerende og smukke Kira. Siden blev de kun overfladiske bekendte, og efter mormors død begyndte Kira at presse på for at købe Lubas salon – hun ville have massageklinik i stedet. Luba vidste godt, hvad slags aktiviteter der foregik i klinikkerne, og hun ville ikke sælge. Hun afviste igen og igen. Var dette Kiris hævn – at tage hendes forlovede? Mens Luba stod og tænkte det, sagde Jørgen roligt bag hende: – Hvad sagde jeg, Arkadij er ikke nogen mand… Hun fór sammen. – Goddag, Jørgen, mumlede hun. – Hej med dig. Arkadij savner dig ikke, tag hellere mig – svigermorens bemærkning kom muntert, men hans øjne var alvorlige. – Jeg har ikke tid nu, undskyld, udbrød Luba og løb hjem. Hun ventede til Kira kom hjem og konfronterede hende: – Vil du stjæle min forlovede? Du dummede dig med billederne – jeg har opklaret det hele nu! – Hvilke billeder? udbrød Kira forbavset. – Jeg har intet sendt dig. Arkadij begyndte først at flirte med mig for en uge siden – jeg troede I var færdige… Luba kunne ikke få øje på løgn i Kiris ansigt og trak sig hjem igen. Senere ringede hun til Arkadij – og denne gang tog han telefonen: – Du kan bare komme, sagde han uden begejstring. – Jeg føler mig lidt skidt. Det behøvede han ikke sige to gange. – Arkadij, jeg tog fejl! Undskyld! Jeg elsker dig så højt, og det hele så så overbevisende ud… Undskyld! – Nå, det sker jo, svarede han ligegyldigt. – Du er fantastisk! sagde Luba og kastede sig om hans hals – men han fjernede hende blidt. – Vi forbliver venner. – Hvad? Vi skulle jo giftes… – Luba, vrissede han, – Jeg gifter mig med Kira. – Hvad?! Du har bekendt din kærlighed til mig… Vi skulle jo…? – Dropp det drama. Det er lige præcis på grund af din omskiftelighed, jeg har skiftet mening. Jeg orker ikke dine følelsesudbrud. Desuden har Kira mere forretning og bedre indtægt – jeg må tænke på min fremtid. Hun var målløs. Han havde altså bare brugt hende og skiftet hende ud, da det passede ham. Luba løb ud af lejligheden ned ad trappen og sank sammen på en bænk ude foran. Få minutter efter satte Jørgen sig ved siden af hende. – Stakkels pige, sagde han blidt og strøg hende over håret. – Det er bedre, du finder ud af det nu… – Jeg forstår bare ikke, hvem der stod bag det hele! udbrød Luba gennem tårer. – Det var mig… sagde Jørgen stille. – Dig? Hvorfor? – Luba holdt op med at græde. – Jeg blev forelsket i dig, første gang du besøgte os. Jeg besluttede, at jeg ville giftes med dig, men du så kun Arkadij. Hvorfor ham? – Du er ældre end mig, og jeg elsker Arkadij – eller elskede… – Nå. Jeg forsøgte at kompromittere dig i hans øjne, men så overhørte jeg ham pralede til en ven med, hvor han havde fundet en rig brud. Så vidste jeg, at han aldrig ville opgive dig. Stik modsat – og jeg havde muligheden… Det er ligemeget. – Forstår du, at du har ødelagt mit liv?! – Det har jeg ikke. Jeg har reddet dig. Du ville have lidt meget mere senere. Gift dig med mig, Luba? – Du er sindssyg! sagde Luba vredt og gik hjem. Hun flyttede væk, men Jørgen fandt hende og blev ved at kontakte hende. Til sidst blev de faktisk venner. Et år senere døde Jørgen og efterlod alt til Luba, men det gjorde hende ikke glad. Hun havde vænnet sig til sin eksforlovede stedfar. Arkadij blev rasende over at miste lejligheden, men det gjorde ikke Luba det fjerneste.

Du er en forræder Der bliver ingen bryllup

Min kære, hvad er det dog for noget pjat, du kommer med? min forlovede så kun flygtigt på billedet. Jeg elsker kun dig, der er ingen andre for mig. Det der må være et eller andet billedemanipulation.
Virkelig? Hvem skulle dog have interesse i det? jeg, Helle, blev virkelig ramt af, at Anders bare slog det hen, så overfladisk som han var. Selv undskyldningerne var dovne.

Skønhedssalonen, som jeg havde arvet fra min mormor, havde aldrig sagt mig det store.

Det var meget sjovere at undervise børn i billedkunstskolen inde i København. Selvfølgelig sagde jeg ikke nej til noget arv.

Salonen gav en pæn indkomst, og blev kyndigt styret af en påpasselig kvinde.

Så jeg kunne hellige mig det, jeg elskede, og manglede egentlig intet bortset fra en familie.

Efter mormors død følte jeg mig, 27 år gammel, usigeligt ensom lige indtil jeg året efter mødte Anders på en udstilling.

Den venlige mand med det lille generte smil erobrede mig med sin betænksomhed og varme.

Efter to måneder inviterede Anders mig hjem for at møde sin stedfar, Henrik Vilhelm.

Min far døde, da jeg var fire, betroede Anders mig. Min mor blev først gift igen ti år senere.

Jeg kunne aldrig kalde onkel Henrik for far, men vi havde et godt forhold.

Efter min mors død for to år siden, blev jeg boende hos ham.

Henrik Vilhelm virkede straks sympatisk. Rank ryg, levende øjne, ordentlig og velformuleret man skulle ikke tro, han var 56.

Han virkede også ret betaget af mig.

Du er nu heldig, Anders, sagde Henrik med et skævt smil, mens han galant kyssede min hånd.

Hvorfor heldig, Henrik? Anders prøvede at spille fornærmet.

Én rigtig mand er ikke hobbybutikschef, lo stedfaren. Nå men, vigtigst er vel, du har fundet dig en dejlig forlovet!

Først blev jeg lidt forlegen, men jeg endte med at grine med hele aftenen så meget, at Anders blev lidt jaloux.

Et halvt år senere friede Anders. Jeg fløj på en lyserød sky, så forblændet af kærlighed og drømme om familie, at jeg slet ikke med det samme forstod, hvad det var for nogle billeder, jeg fik tilsendt.

Da det gik op for mig, stivnede jeg fuldstændig.

Billederne viste Anders, der holdt blidt om og kyssede en ung kvinde, mens han sendte sit karakteristiske generte smil. Datoen på billederne lød, at de var taget for bare få uger siden.

Min kære, hvad er det dog for noget pjat, du kommer med? sagde Anders, knap nok med et blik på billederne. Jeg elsker kun dig, ingen andre. Det må være fake.

Nå? Men hvem skulle dog gøre det? det gik mig virkelig på, at han var så ligeglad. Selv hans undskyldninger var sløve.

Aner det ikke, svarede han bare roligt. Der findes sære folk derude.

Og det fik mig til at eksplodere. Enhver anden ville have argumenteret, lovet troskab, truet dem, der havde såret hans forlovede Men Anders han havde brugt mig, og nægtede endda at indrømme fejl.

Du er en forræder! Der bliver ikke noget bryllup! græd jeg, mens jeg flygtede ud af lejligheden til hans måbende blik.

Tre dage græd jeg hjemme, gik så en uge uden at sætte fod på gaden, og meldte mig syg fra arbejdet. Jeg gik alt igennem Anders lod ikke høre fra sig én eneste gang og til sidst tog jeg mig sammen.

Men hvad hvis billederne faktisk var manipulerede? Måske ville nogen bare ødelægge det for os? Med nutidens teknologi kunne alle billeder jo laves Og jeg, Helle, havde bare givet op uden kamp.

Til min overraskelse viste det sig, at kvinden på billedet faktisk eksisterede. Jeg opdagede hende let via nettet, med profiler i flere sociale medier. Hun hed Camilla, og hun gik hurtigt med til at mødes med mig.

De billeder er gamle, grinede hun, da jeg viste dem og forklarede. Mere end et år gamle, faktisk.

Men der er jo en dato? blev jeg fortumlet.

Tsk. Datoen er det letteste overhovedet at ændre, sagde Camilla overbærende. Hvis man vil.

Var det dig, der sendte billederne?

Mig? Hvorfor skulle jeg? Anders og jeg gik fra hinanden for længst vi var kun sammen et par måneder. Passede bare ikke sammen. Nu skal jeg snart giftes.

Er det sandt? Ingen spor af nogen forlovede på din profil jeg blev mistænksom.

Lykken trives bedst i stilhed, svarede Camilla uforfærdet. Når brylluppet står, skal jeg nok lægge billeder op.

Så var der jo virkelig nogen, der havde sat Anders op, og jeg var hoppet lige i fælden. Det måtte jeg rette op på.

Men Anders svarede ikke på mine opkald eller beskeder. Så efter to dage besluttede jeg mig for at tage hjem til ham.

Jeg kom om aftenen for at være sikker på at træffe ham og så til min overraskelse Anders stige ud af bilen tilhørende min gamle veninde, Victoria.

Vi var vokset op i samme kvarter, Victoria og jeg, og havde været veninder. Men det var svært for mig: Victoria var energisk, påtrængende, skarpt udseende vi gled barndommens bånd af. Kontakten blev meget sporadisk, og egentlig kom vi først rigtigt i kontakt sidste år, da min mormor gik bort.

Victoria havde flere gange bedt mig sælge salonen. Hun mente, at lokalerne var langt bedre egnet til endnu en af hendes mange massageklinikker.

Hun ejede allerede to, men her var beliggenheden for god til at lade gå.

Jeg vidste jo udmærket, hvad der foregik i hendes saloner! Og jeg havde selv glæde af min salon.

Jeg havde fast afslået alle hendes tilbud og indså hurtigt, at hun sikkert havde fundet på at stjæle min forlovede i hævn.

Mens jeg tænkte alt dette, skiltes de to ømt, og Victoria kørte væk.

Ser du, jeg sagde jo, Anders var en slapsvans, jeg gy­sede, da jeg hørte Henrik Vilhelms lave stemme bag mig.

Godaften, Henrik Vilhelm, jeg blev rød i hovedet.

Godaften! Anders keder sig i hvert fald ikke. Du skulle hellere gifte dig med mig, sagde stedfaren som i spøg, men hans blik var alvorligt.

Undskyld, jeg må sagde jeg hurtigt, og nærmest løb væk.

At opspore Victoria var ikke svært. Da jeg trådte ind i baggården, parkerede hun netop.

Du vil altså stjæle min forlovede? jeg så hende direkte i øjnene. Men du lavede fejl med de billeder. Jeg har gennemskuet dig.

Hvilke billeder? Victoria så ægte overrasket ud. Hvad snakker du om?

Åh, sig bare, du ikke sendte mig billederne af Anders og en anden kvinde? Og så troede du kompromitterende materiale var nok!

Er du okay, Helle? Jeg har ikke sendt dig sådan noget. Og Anders begyndte faktisk først at give mig opmærksomhed for en uge siden. Jeg troede, I var gået fra hinanden

Jeg stirrede på hende men det lød ærligt. Jeg måtte tænke i fred derhjemme.

Og jeg troede allerede, du ville sælge salonen! råbte hun, men jeg svarede ikke.

Hjemme, lettere rolig, tastede jeg igen Anders nummer. Til min overraskelse svarede han faktisk.

Kom da forbi, lød det mat, Jeg tror jeg er ved at blive syg, har det ikke for godt.

Jeg skulle ikke bede om at få det to gange.

Anders, jeg tog fejl! Undskyld, virkelig Jeg elsker dig jo virkelig sådan, og billederne så så ægte ud Undskyld!

Det er fint, han trak bare på skuldrene.

Du er virkelig dejlig! udbrød jeg og krammede ham. Jeg elsker dig!

Men Anders skubbede mig blidt væk.

Lad os bare være venner.

Hvad mener du? Vi var jo ved at planlægge bryllup

Helle, sagde han med et ubehageligt blik, jeg skal giftes med Victoria.

Hvad? Du har jo erklæret mig din kærlighed Vi skulle jo

Ingen drama nu. For at være ærlig, det er netop din følelsesmæssighed, der fik mig til at ombestemme mig. Alt det pjat har jeg ikke behov for.

Desuden har Victoria en bedre forretning, tjener mere. Jeg må tænke på min fremtid.

Jeg blev tavs. Virkelig ude af stand til at sige noget og hvad skulle jeg da også sige?

Anders havde bare brugt mig og byttede mig ud uden betænkning.

Jeg styrtede ud af hans lejlighed, ned ad trappen men ude på gaden gav benene efter, og jeg satte mig på en bænk.

Efter fem minutter kom Henrik Vilhelm hen til mig.

Stakkels pige, sagde han blidt, mens han lagde hånden på mit hoved. Hellere få sandheden nu end senere

Men jeg forstår simpelthen ikke, hvem der har stået bag det hele?! udbrød jeg grædende.

Det var mig, sagde han forsigtigt.

Dig? Hvorfor? jeg blev helt målløs.

Jeg blev forelsket i dig den første aften, du kom på besøg. Jeg besluttede straks, at jeg ville have dig men du lagde kun mærke til Anders.

Alt var bare Anders. Men ved du hvad, ham behøvede du ikke. Han sukkede.

Du er jo meget ældre og jeg elskede jo Anders eller gjorde jeg

Sådan er det. Jeg ville først stille ham i et dårligt lys i dine øjne, men jeg overhørte, hvordan han pralede til en ven om at have fundet en rig forlovet.

Så forstod jeg, at han ikke ville slippe dig. Så jeg skiftede taktik. Resten det er ikke vigtigt.

Forstår du overhovedet, at du har ødelagt mit liv?!

Nej. Jeg har reddet dig. Du havde lidt mere, hvis du var blevet gift med ham. Gifte dig i stedet med mig, Helle?

Du må være ravende gal! Jeg satte mig brat op og gik bestemt hjem.

Jeg flyttede ud af byen, men Henrik Vilhelm fandt mig og blev ved med at prøve at overtale mig. Til sidst udviklede vi et venskab.

Efter et år døde Henrik, og efterlod alt til mig, men jeg kunne ikke glæde mig over det. Jeg havde vænnet mig til ham, stedfaren til min eksforlovede.

Anders blev hidsig på grund af lejligheden, han mistede men det ragede mig virkelig ikke mere.