Min far forlod os og efterlod min mor med stor gæld – siden da mistede jeg min ret til en lykkelig barndom Da jeg var 10 år, og min lillebror kun 3, forlod vores far os for en anden kvinde, der ifølge ham var smukkere end vores mor. Han efterlod os lejligheden, der var købt med et stort lån. Mens mine forældre stadig var sammen, gik jeg på en god skole, deltog i konkurrencer og klubber og spillede basketball. Men efter skilsmissen ændrede alt sig: Min mor måtte tage to job, som rengøringsassistent og plejer for en syg kvinde. Jeg måtte skifte skole til en, der lå tættere på hjemmet, og stoppede med at spille basketball, fordi jeg skulle passe min lillebror, mens min mor arbejdede. Alt blev vendt på hovedet. Jeg blev student, startede på universitetet og begyndte at arbejde – min lykkelige barndom var væk. Den blev taget fra mig – af en far, der valgte at leve sit eget liv, og en mor, der lod ansvaret for min lillebror hvile på mig. For nylig har jeg endelig betalt hele realkreditlånet af, jeg er 22 år og sparer nu op til min egen bolig. Livet er blevet lettere. Men nu er der kommet mere nyt: Med lånet betalt er min far dukket op igen i vores liv. Han er blevet træt og vil tilbage til familien. Min mor stråler af glæde. Men jeg forstår det ikke – han tog aldrig ansvar for os, bidrog ikke økonomisk, efterlod os i gæld, og nu vil han pludselig være familie igen. Hvem siger, man skal glæde sig for hans skyld? Selvfølgelig er min mor glad, men jeg kan ikke holde ud at se dem sammen…

Min far smuttede fra os og efterlod min mor med en ordentlig bunke gæld. Siden da var det slut med min barndoms idyl.

Da jeg var 10 år, og min lillebror kun var 3, fandt min far ud af, at livet var sjovere et andet sted. Han fandt en ny kæreste selvfølgelig flottere end mor, for det er jo klassisk. Han efterlod os lejligheden, der i øvrigt stadig var proppet med kreditlån. Da mine forældre holdt sammen, gik jeg på en god skole, deltog i konkurrencer og spillede basketball. Men da de blev skilt, blev alting kastet op i luften. Mor måtte have to job på én gang.

Hun knoklede som rengøringsdame, og derefter løb hun videre til at passe en ældre, syg dame. Jeg måtte droppe min fine folkeskole og begynde på den nærmeste i stedet. Basketballen blev droppet, for mor skulle jo bruge mig som børnepasser til min bror, hver gang hun havde fri (hvilket var sjældent). Hverdagen lignede nu slet ikke den gamle. Jeg blev færdig med gymnasiet, begyndte på universitetet og gik straks i gang med arbejde ved siden af. Den glade barndom? Pist væk.

Den blev snuppet fra mig. Min far, der hellere ville ud og mærke friheden, og min mor, der lod mig fungere som reserveforælder halvdelen af mit teenageliv. Forleden skete der dog noget nyt: Vi betalte endelig det sidste afdrag på vores realkreditlån. Nu er jeg 22, og har besluttet at begynde at spare op til mit eget sted. Pludselig føles tingene lettere. Men selvfølgelig så er det nu, fatter tropper op igen! Han er åbenbart blevet træt af sit eventyr, og nu skal den store familiegenskabelse stå for døren. Mor er ellevild af glæde, men jeg fatter ærlig talt ingenting.

Han har aldrig løftet en finger for os. Han efterlod os med gæld og sved på panden, og nu skal vi spille den store lykkelige familie igen? Selvfølgelig er mor glad det er jo voksenting. Men jeg kan simpelthen ikke klare at se dem sammen.