Der stod en fremmed på trappen.
Mads havde været forelsket i Ingrid lige siden folkeskolen. Han skrev små sedler til hende og prøvede altid at få hendes opmærksomhed med alle mulige kreative påfund.
Men Ingrid var helt solgt på Kasper, den høje, lyshårede fyr, som spillede volleyball sammen med hende på holdet.
Den lidt klodsede Mads, der heller ikke var den skarpeste i skolen, lagde hun slet ikke mærke til.
Kort efter begyndte Kasper at komme sammen med Katrine, en pige fra parallelklassen.
Efter gymnasiet prøvede Mads igen at vinde Ingrids opmærksomhed.
Han friede endda til hende til studenterfesten
Men hun svarede ham faktisk ret kontant Nej! Hun ville slet ikke tænke i de baner.
Senere, efter universitetet, fik Ingrid job som bogholder. Hendes chef var en flot mørkhåret mand, ti år ældre end hende.
Hun blev nærmest betaget af hans professionalisme, karisma og skarpe hjerne.
De to fik følelser for hinanden, og Ingrid bekymrede sig ikke særligt over, at hendes udkårne faktisk var gift og havde en lille dreng.
Erik Mikkelsen lovede at blive skilt, og han svor, at han kun elskede Ingrid.
Der gik nogle år, hvor hun vænnede sig til at fejre weekender og helligdage alene. Hun ventede bare på, at hendes elskede skulle blive skilt, så de kunne være sammen rigtigt.
Men på et tidspunkt så hun Erik sammen med hans kone i Føtex.
Konen var gravid, og han holdt ømt i hendes hånd. Han tog poserne, og sammen gik de ud til bilen.
Ingrid stod der med tårer i øjnene og kiggede efter dem.
Dagen efter sagde hun sit job op …
Nytåret nærmede sig, men Ingrid havde overhovedet ikke lyst til at købe mad ind, pynte op eller gøre klar til fest.
En dag, da hun kom hjem, var der iskoldt i huset. Det viste sig, at fyret var gået i stykker. Hun boede jo i et lille hus uden for byen.
Hun prøvede at ringe efter en håndværker, men alle krævede pludselig tusindvis af kroner, især når de hørte, det var ude i udkanten af byen.
Ingrid var ved at opgive, men ringede til sin veninde. Hendes mand var nemlig VVSer, så måske han kunne hjælpe.
Pernille lovede straks at ringe til sin mand.
To timer senere bankede det på døren.
På trappen stod en fremmed, men da Ingrid så ordentligt efter, genkendte hun Mads, hendes gamle klassekammerat.
Hej Ingrid, nå, hvad er der sket her?
Åh hvordan fandt du ud af det?
Min chef ringede og bad mig tage ud på denne adresse du fryser jo helt sikkert. Har du fået tømt vandet ud, så radiatorerne ikke fryser til?
Nej, det ved jeg slet ikke hvordan man gør.
Nå for søren, så risikerer du jo at stå uden varme længe! Godt det ikke er sibirisk kulde i dag.
Mads fik hurtigt tømt systemet for vand, rode lidt med fyret, og så kørte han igen.
En time senere kom han tilbage med de nødvendige reservedele.
Snart var der varmt igen i Ingrids lille hus. Mads vaskede hænder, og så spurgte han:
Ingrid, du har både en dryppende hane og en blinkende pære Kan din mand ikke fixe sådan noget?
Jeg har altså ingen mand …
Har du ikke det? Leder du stadig efter prinsen på den hvide hest?
Prinsen … jeg har slet ikke nogen, indrømmede hun pludseligt.
Hvorfor sagde du så nej dengang? smilede Mads.
Hun svarede ikke, bare rystede lidt på hovedet.
Mads ordnede både hanen og skiftede pæren, inden han tog hjemad igen.
Ingrid kom til at tænke tilbage på barndommen, ungdommen og den buttede dreng, der var så forelsket i hende.
Mads havde virkelig forandret sig, var blevet til en høj, flot mand med mørkebrune øjne. Men smilet var stadig det samme.
Hun nåede faktisk slet ikke at spørge, om han var gift.
Så, den 31. december, ringede det pludselig på døren igen.
Ingrid blev overrasket, for hun ventede ikke nogen gæster.
På trappen stod Mads, klædt i helt ny habit og med en buket blomster i hånden.
Ingrid! Jeg spørger én gang til: Vil du gifte dig med mig, eller vil du vente på din prins helt til folkepensionen?
Hun begyndte at græde og nikkede glad.
Anden gang, der blev spurgt, sagde hun ja.
