Min svigermor har besluttet at flytte ind i min lejlighed og give sin egen bolig til sin datter.
Min mand, Mads, er vokset op i en stor dansk familie. Min svigermor har fået børn, indtil hun satte sin datter i verden en noget speciel strategi, men det skal jeg vist ikke blande mig i.
Da jeg giftede mig med Mads, følte jeg mig heldig. Han virkede ansvarsbevidst, modig og stærk. Han vidste, hvad familie betyder, men kunne slet ikke løsrive sig fra sin mor og sin lillesøster. Hans mor var egentlig ikke så optaget af sønnerne, men datterens ve og vel var altid hendes førsteprioritet.
Da jeg mødte Lille, hans søster, var hun ti år gammel. Dengang synes jeg ikke, det var noget problem, men efter fem år begyndte det at tynge mig. Lille gad ikke gå i skole, rendte rundt med de forkerte drenge, og Mads måtte tage sig af alting. Min svigerinde kunne endda finde på at ringe til ham midt om natten for at få hjælp.
Jeg håbede, at Lille ville blive voksen, gifte sig og klare sig selv, men sådan gik det ikke. Da hun endelig besluttede sig for at gifte sig, tvang min svigermor sønnerne til at betale til festen, fordi hun selv ikke havde råd. Hendes mand tjente ikke særlig godt, så det nygifte par måtte bo hos svigermor.
Et barn, så endnu et… Min svigermor indså, at det ikke kunne fortsætte sådan. Og hun fandt hurtigt på den perfekte løsning hun flytter ind hos os og giver lejligheden til sin datter i stedet. Men er det rimeligt, når det er mig, der har betalt for vores lejlighed med mine egne kroner, og Mads ikke engang har indskudt én krone? Det pudsige er, at han synes, det er helt fint og siger: “Min mor skal nok hjælpe dig.”
Vi har en toværelses lejlighed på Vesterbro, men jeg nægter at opgive mit velbefindende og dele mit hjem med nogen. Min svigermor mener, at det er vores pligt at tage imod hende, fordi Mads er den ældste søn og derfor bør tage ansvaret for sine forældre.
Jeg elsker min mand, og skilsmisse er ikke en mulighed. Men hvordan får jeg ham til at forstå? Hvordan forklarer jeg ham, at det er et mareridt at bo sammen med hans mor? Har nogen et godt råd?
