Hey, så skal du høre den her historie fra vores lille gård i Brønshøj. Alle i blokken kendte bedstemor Else Marie Petersen en lille, spinkel dame med sølvhår sat i en stram knold, der gik rundt med en stok, men så hurtigt at de unge næsten ikke kunne følge med.
Else boede der, siden bygningen stod færdig, og hun kendte hver eneste beboer. Vi respekterede hende ikke kun for alderen, men for hendes skarpe tunge og ufravikelige vilje. Når nogen i nabokælderen kom i problemer, var det altid Else, der sprang til først, og hvis nogen skabte kaos, så fik han en god omgang med hende.
En dag flyttede en ny familie ind et ungt par med en teenage søn ved navn Mikkel. Mikkel fandt hurtigt en flok ligesindede drillespirer, og pludselig var der kaos i gården: ødelagte pærer i trappeopgangen, frække graffiti på væggene, og engang gik de endda i stykker et vindue i kælderen, hvor bedstemorens kattebo var.
Mikkel var ikke bare en almindelig skørtejæger, han havde en vild fantasi. Han strakte fiskesnøre mellem træerne for at få cyklister til at falde, gemte overraskelser fra nabohundene i sandkassen. Forældrene sukkede: Det er bare teenagetiden, men Else så ikke sådan på det.
Hej, Mikkelfyr! råbte hun en morgen, da han prøvede at binde en fyrværkeri til bænken. Kom herover.
Hvad vil du? brummede drengen, men gik hen.
Er du en klog dreng?
Nå han rynkede panden.
Jeg ser, du laver dumme ting. En klog dreng gør sådan ikke.
Lad mig i fred!
Jeg lader dig ikke være. For hvis ikke jeg siger sandheden til dig, så hvem gør?
Mikkel rynkede på læben, men tog fyrværkeriet af.
Næste dag så Else ham i gang med et nyt stunt han sprayede et vulgært ord på muren ved garagen.
Åh, se der, sagde hun med et glimt i øjet. En kunstner er fundet.
Hvad da? grinede Mikkel hånligt. Det er smukt!
Smukt, ja, nikkede Else. Men ejeren af garagen, Jens, kommer lige hjem fra arbejde. Hvis han ser dig
Det er ligegyldigt for mig!
Sådan, sukkede hun. Men husk: hvis Jens ikke straffer dig, så gør jeg det.
Mikkel fnøs, men lagde sprayen fra sig.
Om aftenen stormede Jens, rød i ansigtet, rundt i gården med et bælte i hånden.
Hvem har gjort det?!
Mikkel gemte sig bag et hjørne, men Else stod allerede ved ham.
Så, kunstner? Skal du løbe eller indrømme?
Han vil dræbe mig!
Troede du, at en lortning går uden konsekvenser?
Til sidst måtte Mikkel hjælpe med at rense garagen, under Jens overvågning og Elses ledelse.
Sådan, sagde hun, da arbejdet var færdigt. Nu er garagen ren, og du er i live. Det kunne have været værre.
I kan bare mumlede han, men bragten i stemmen var væk.
Tiden gik. Mikkel fortsatte med at lave ballade, men ikke længere så vildt. En dag så Else ham jagte de små børn i gården.
Igen? spurgte hun strengt.
De kommer bare for close på mig!
Du er ældre nu. Du skal være klogere.
Hvad skal jeg så gøre med dem?
Ikke jag dem, men lær dem noget.
Mikkel så på hende.
Hvad?
Else tænkte sig om et øjeblik.
Du kan vise dem, hvordan man spiller fodbold. Eller kongen til kongen.
De er jo små!
Så prøv alligevel.
Modvilligt hentede Mikkel en bold fra huset. Efter en halv time hørtes latter i gården, mens han lærte de små at sparke straffespark.
Siden da var Mikkel en anden dreng. Ikke helgen, men heller ikke den lille dæmon, som folk gemte sig for. Da Else brækkede armen, var det netop han, der bar hendes indkøbsposer fra supermarkedet.
Hvad, Mikkelfyr, er du blevet blød? drillede hun.
Bare så du ikke skælder ud, mumlede han.
Alle i gården vidste det: Else var streng, men altid retfærdig. Hvorfor? Fordi hvis ikke hende, så hvem?
Sommeren gik, og Mikkel slap for at jagte de små. I stedet fulgte de ham, kaldte ham storebror. Han viste dem, hvordan man hamrer søm, reparerer cykler, og han startede endda en hemmelig klub med passwordet Ægte mænd beskytter de svage.
En aften, mens Else sad på bænken, så hun Mikkel stoppe en todrenges slåskamp.
Søren er svag! råbte den ene. Slå ham!
Ingen slag, sagde Mikkel roligt, mens han stod som en mur mellem dem. Vi klarer det på en ærlig måde.
Else smilede.
Så, Mikkelfyr, kaldte hun ham efter striden. Du er næsten en helt nu?
Kom nu, bedstemor, han rødmede. De er kun små fjolser.
Du er allerede voksen.
Mikkel tænkte sig om.
Hvorfor gør I så meget med mig? Jeg var jo bare en vild dreng.
Fordi jeg så en god mand i dig.
Andre så det ikke?
De fandt det nemmere at skælde ud. Jeg selv var engang ligeså.
Mikkel lo.
Så skal jeg også tænke over tingene?
Du tænker allerede. Jeg kan se det.
Han så ned.
Hvad hvis jeg laver fejl igen?
Så gør du ikke bare en fejl. Du retter den.
Siden da var Mikkel gårdens egen hjælper. Han lagde cykler, reparerede gynger og overtalte vennerne til at holde området rent. Da Else blev syg igen, kom han hver dag med medicin og de seneste nyheder.
Du, Mikkelfyr, har virkelig forkælet mig, knurrede hun, men øjnene glimtede.
Jeg opdrager dig, svarede han med et grin.
En dag kom en ny dreng ind i gården lige så ballademagerisk som Mikkel var for et par år siden.
Hey, fyr! råbte Mikkel. Kom herover
Else, som sad på bænken, smilede stille.
Hvem, hvis ikke ham?
