Min kone lå fredeligt og sov ved siden af mig… og pludselig dukkede der en besked op på Facebook, hvor en kvinde bad mig om at tilføje hende som ven.
Nå ja, jeg tænkte ikke så meget over det og accepterede anmodningen.
Så skrev jeg selvfølgelig: Kender vi egentlig hinanden?
Hun svarede lynhurtigt: Jeg har hørt, du er blevet gift, men jeg elsker dig stadig.
Det viste sig at være en gammel bekendt fra gymnasiet. Hun så virkelig godt ud på profilbilledet, fuld af den der selvsikre glød, alle forsøger at få med filtre og godt lys.
Jeg lukkede chatvinduet og vendte blikket mod min kone, der snorkede blidt efter en lang dag på arbejdet.
Hun lå der helt tryg i vores nyindrettede lejlighed i Odense langt fra sine forældre i Horsens, hvor hun ellers havde haft familien omkring sig døgnet rundt. Når hun før var ked af det, kunne hun græde ud hos sin mor. Hendes søskende kunne altid få hende til at grine, og hendes far kom hjem med hendes yndlingsboller fra bageren. Og nu er det pludselig mig, hun stoler trygt på.
Alle de tanker kørte rundt i hovedet på mig, så jeg greb mobilen og trykkede på Bloker.
Jeg lagde mig tættere ind til hende og faldt i søvn.
Det er nemlig sådan, det skal være. Jeg er voksen ikke en fjollet knægt. Jeg har lovet hende troskab, og det agter jeg at holde. Jeg kæmper for at være den slags mand, der ikke sætter hele sit fællesskab over styr for en eller anden, man kun har set i gamle festbilleder på Facebook.
Sådan er det, når man er dansk og har sat kaffen over for hinanden man holder, hvad man lover.
