Den dag, hvor mormor giftede sig med sønnen til manden, som forlod hende ved alteret.
Min mormor er 89 år gammel og er netop blevet hovedpersonen i det største skandale, den her sjællandske landsby har oplevet siden dengang slagterens hund slap løs til byfesten og spiste alle pølserne. Her har vi ellers prøvet det meste aflyste bryllupper, slagsmål til konfirmation, selv dengang kirkens tag styrtede sammen midt under en julegudstjeneste… Men det her, DET her, slår alt.
Det begyndte, da mormor lærte en ældre herre at kende nede i pensionistforeningen.
Han er sådan en ægte kavaler, skat, sagde hun, mens hun rettede de rosa læber og knappede sin cardigan. Han kan endda stadig køre bil.
Mormor, han er jo 91! Bør han overhovedet sidde bag rattet?
Sludder, han har da bil. Det er mere end de fleste på min alder.
Romancen gik lynhurtigt. Efter tre uger lå der en æske med en ring godt nok kun glas, men det var da meningen, der talte.
Jeg gifter mig på lørdag, fortalte mormor hen over frikadellerne til søndagsfrokosten.
Min mor satte i halsen.
På lørdag? Det er om fem dage!
Præcis. I min alder kan jeg ikke vente en evighed. Forestil dig, hvis jeg dør om fredagen.
Kjolen blev købt perlemorshvid, elegant men ikke for meget. Der blev lejet forsamlingshuset ved kirken, bestilt lagkage hos bageren. En af kusinerne lavede blomsterne af silkepapir.
Så kom dagen. Mormor så fortryllende ud kjolen, hendes mors perlekæde, og det største smil jeg har set på hende i årevis.
Forsamlingshuset var fyldt til randen. Rolig musik i højtalerne. Præsten bladrede i salmebogen. Alt var klar.
Men brudgommen kom ikke.
Vi ventede i tyve minutter.
Så fyrre.
Efter en time sendte min fætter Henrik bud hen til brudgommens hus.
Han kom alene tilbage, hvid i ansigtet.
Han siger, han ikke kan.
Forsamlingshuset summede. Mormors hænder begyndte at ryste.
Hvad mener han?
Han er bange, siger han. For gammel, for syg, vil ikke være til last. Det er bedst sådan.
Min mormor sad tungt på stolen med hvide roser i skødet.
Så gik døren op. Ind trådte en mand midt i tresserne velklædt, med sølvet hår og et overrasket blik.
Hvor er bruden?
Og hvem er du? spurgte en af onklerne.
Jeg er sønnen til ham, der lige har efterladt denne vidunderlige dame.
Alle var målløse.
Manden gik hen og tog hatten af foran mormor.
Jeg kom for at undskylde på min families vegne. Det her er utilgiveligt.
Mormor så direkte på ham.
Hvor gammel er du, unge mand?
Syvogtres.
Gift?
Enkemand. Fire år nu.
Børn?
Tre voksne, alle flyttet hjemmefra.
Arbejder du?
Jeg er pensionist. Har folkepension, et lille hus i Odsherred.
Hun tænkte sig om. Så rejste hun sig med sin stok og gik hen til ham.
Sig mig er du lige så bange for forpligtelser som din far?
Nej. Jeg var gift i 35 år. Det var de bedste år i mit liv.
Hvad synes du om ægteskab?
Det er det bedste, der kan ske for folk. Min far har dummet sig gevaldigt ved at lade den chance gå forbi.
Mormor kiggede ham op og ned. Så vendte hun sig og så på os andre.
Lokalet er betalt. Maden er betalt. Præsten står klar. Lagkagen har kostet mig en mindre formue…
Mormor, du mener vel ikke… begyndte jeg.
Vil du gøre mig den ære?
Rummet eksploderede i latter, råb og kamerablitz. Nogen væltede en sodavand, en anden havde allerede mobilen oppe for at filme, uden rigtig at forstå hvad der foregik.
Men jeg du
Du kom for at redde min ære. Og jeg har kjolen på. Jeg bruger den ikke to gange. Så ja eller nej?
Han grinede et ægte jysk grin.
Min afdøde kone sagde altid, jeg en dag ville gøre noget helt skørt. Jeg tror den dag er nu. Lad os gøre det.
Og de blev viet.
Lige der og da.
Præsten måtte lige tage sig sammen et øjeblik, kusinen snøftede så meget, at mascaraen flød, min mor anede ikke, om hun skulle grine eller græde eller bare spise sin kartoffelsalat.
Men gift blev de.
Under kaffen, mens vi skar lagkagen hvor navnet på den første brudgom var streget over med tape og skrevet om med sprittusch spurgte jeg forsigtigt:
Mormor, har du virkelig lige giftet dig med en mand, du kun har talt med i to timer?
Hun strålede.
I min alder har jeg ikke tid til lange forlovelser. Han har gode manerer, solid pension og har stadig sin galdeblære. Tror du, jeg springer sådan en chance over?
Men han er 22 år yngre end dig!
Netop. Han overlever mig. Nogen skal tage sig af kattene.
Der er nu gået tre uger. Den oprindelige brudgom prøvede at ringe og sige undskyld. Den nye ægtemand tog røret og lagde på.
Det har vist sig, at han laver bedre frikadeller end mormor (det indrømmer hun dog aldrig), danser slowfox bedre end nogen anden i foreningen, og han kører hende trygt til alle lægebesøg i sin gamle, men velholdte Volvo.
I går så jeg dem i parken. Han trillede hendes kørestol, mens hun brokkede sig:
Sæt farten ned! Det her er ikke Le Mans!
Som du ønsker, min dronning.
Hendes forhenværende forlovede har sendt en blender som gave. Mormor besluttede, at den kunne gøre mere gavn til bingo, hvor hun udloddede den.
Så spørg du bare: hvad for en 89-årig kvinde gifter sig med sønnen til sin eksforlovede og hvilken mand går dog med til at blive gift med en kvinde, der fem minutter tidligere skulle have været hans stedmor?
Hvis livet har lært mig noget, så er det, at det aldrig er for sent at tage chancer især hvis man har betalt for lagkagen.
