Jeg er folkepensionist mens jeg solgte kringler, prøvede nogle at snyde mig.
Så dér stod jeg, som hver dag, bag min lille kringlespand på hjørnet af Vesterbrogade og Frederiksberg Allé. Pludselig trissede to mænd hen imod mig. De var så nydelige, næsten som om de kom direkte fra et møde i Finansministeriet: jakkesæt, slips og lædertaske. Men allerede på afstand kunne jeg se, at deres blik sagde svindler mere end chef.
Godmorgen, frue, sagde den ene med et smil, jeg har set mere oprigtigt på et plastikkrus til folkemødet. Er det Dem, der ejer denne bod?
Ja da, min ven. Skal jeg ikke give dig en frisk kringler? De er lige kommet ud af ovnen og stadig lune.
Nej, vi er her af en anden grund. Deres bod står i en zone med særligt kommercielt potentiale, så De skal have styr på papirerne.
Så blinkede min indre advarselslampe. Men jeg valgte at spille lidt dum.
Ak ja, have styr Jeg kan dårligt nok holde styr på mit blodsukker. Diabetes, højt blodtryk, sidst sagde lægerne også kolesteroltallet ligefrem var eksploderet. Har I også kolesterol? For jeg kan fortælle jer, hvilke piller der giver mest luft i maven…
Frue, De skal bare lige skrive under… forsøgte den ene.
Jamen nu skal I ikke afbryde en ældre dame! Som jeg sagde de piller fik mig til at svulme op som en luftballon til fastelavn. Og min datter, stakkel, bliver skilt manden viste sig at være en værre slapsvans, præcis som min første afdøde mand. Fred være med ham selvom han ikke var meget bedre, mens han stadig levede…
Den anden mand viftede nu med nogle papirer, synligt stresset.
Frue, det drejer sig om en bøde på 12.000 kroner og…
Tolv tusind?! Kære ven, jeg har nok at gøre med at få huslejen betalt. Har I set prisen på gas? Og el? Min yngste barnebarn vil være dyrlæge selvom han kun går i folkeskolen han siger hele tiden: Mormor, du skal ikke bruge så meget varmt vand. Men i min alder, uden varmt vand så står mine knogler helt af…
Hør nu, frue…
Nej, nu hører I på mig. Ved I, hvordan det er at sælge kringler som 68-årig? Min pension rækker ikke engang til medicin. Jeg har gigt i knæ, hænder og nakke nogle nætter sover jeg ikke af bare smerte. Alligevel står jeg her hver dag regn, sne eller sommerhede. Hvis ikke så spiser jeg ikke. Og nu vil I have mig til at betale tolv tusind? Jeg kunne lige så godt falde død om på stedet og give jer endnu et problem.
De begyndte at svede under slipsene.
Måske… måske kan vi aftale en afdragsordning…
Afdrag? Jeg har afdrag med banken, apoteket, supermarkedet og endda med min nabo for min tand. Ved I, hvad en tand koster? Tre tusind kroner! Selv hos en offentlig tandlæge!
Den ene pakkede papirerne sammen.
Men vent lidt jeg er slet ikke færdig. Min søster er i dialyse. Ved I hvad det er? Tre gange om ugen, fire timer ad gangen på maskine. Helt utænkeligt! Og sygesikringen dækker ikke alt. Hele familien samler sammen, og jeg smider hundrede kroner om måneden fra kringlerne i kassen. Og nu bøde? For hvad? Jeg har alle papirer i orden! Kommunale tilladelser, momsregistrering og alt betalt ikke meget, men lidt. Jeg har endda sundhedskort. Vil I se?
Jeg hev pung og papirer frem, så den nærmest knagede.
Værsgo! Min tilladelse er gyldig hele næste år. På stemplet og det hele. Og for resten, hvilket afdeling sagde I var fra?
De begyndte at bakke.
Nå, I fik ikke nævnt det? Mærkeligt. For jeg er nok gammel, men dum er jeg ikke. Før jeg åbnede boden her, arbejdede jeg i 35 år i kommunen i tilladelsesafdelingen, sjovt nok! Jeg ved, hvad en rigtig inspektør må bede om og han kommer ikke i tvivlsomt jakkesæt og beder om penge på hånden uden kvittering.
Og for resten på hjørnet sidder der et kamera. Min svigersøn er politimand. Han sørgede for denne plads netop fordi, her er trygt. Skal jeg ringe til ham? Han bor lige ovre bag stationen.
De flygtede nærmest.
Nej, frue, der må være sket en misforståelse…
Tag en kringler med til vejen! råbte jeg efter dem. Så kan I se, at jeg ikke bærer nag!
Min stamkunde grinede så tårerne trillede.
Du holdt dem fanget i en halv time!
Du skal vide: halvdelen var løgn. Jeg har ingen diabetes, min datter har det strålende, og min søster er frisk som en havørn. Men de svindlere tror, at bare fordi man er gammel og fattig, er man også dum.
Men politimanden er han ægte?
Dét er sandt. Kameraet også. Og alle mine papirer især dem! For én ting er at være fattig, noget helt andet er at være idiot. Jeg sælger kringler fordi pensionen er ringe, ikke fordi jeg ikke kan regne.
Så sørgede jeg for, at dagens kringler fik ekstra sukker, og fortsatte min dag.
Og du hvad tænker du? Gør fattigdom folk sårbare, eller er livserfaring og snilde mere værd end alle verdens eksamensbeviser?
