Min bror fortalte mig, at vores mor skulle have lagt hånd på hans kone, og jeg kunne straks mærke, at der var noget helt galt.
Vi var lige midt i vores sommerferie, da min mor ringede fuldstændig fortvivlet til mig. Hun kunne slet ikke kontrollere sine tårer og klangen af hendes stemme var så urolig, at jeg fik et sug i maven. Jeg fik ikke meget at vide, hun var for oprevet så jeg ringede med det samme til min bror for at finde ud af, hvad der var sket. Men han lød kølig, nærmest afvisende. Han sagde bare, at jeg selv kunne spørge hende, for jeg vidste jo udmærket godt, hvorfor hun græd, og hun havde bare fået, hvad hun fortjente. Forvirringen hos mig og min mand var total, så vi besluttede at afbryde ferien, selvom vi havde betalt dyrt for flybilletterne. Vi måtte bare hjem.
Da vi så kom hjem til København, sad min mor stadig og græd i sofaen og kunne slet ikke falde til ro. Jeg lavede en kop kamillete til hende og fandt nogle beroligende piller frem, og langsomt begyndte hun at fortælle, hvad der var sket. Hun havde været på arbejde, men da hun kom hjem, fik hun et chok, for min svigerinde stod i stuen og så forslået ud og eftersom hun ventede barn, blev min mor naturligvis ekstra bekymret. Hun gik straks hen og lagde armene om hende og spurgte, hvad i alverden der var sket. Men præcis da kom min bror hjem og så rejste svigerinden sig pludselig, begyndte at råbe og anklagede min mor for vold.
Min mor stod bare tilbage, fuldstændig lamslået og ude af stand til at forstå, hvad der foregik. Min bror troede på alt, hvad hans kone sagde, og smed konsekvent vores mor ud af deres lejlighed på Nørrebro. Senere tog han sin kone til Rigshospitalet, og desværre endte det med, at hun mistede barnet. Han nægtede at tale med nogen af os og blev ved med at skyde skylden på vores mor. Men helt inderst inde var der et eller andet, der ikke stemte for mig, og jeg troede altså på, hvad min mor sagde. Heldigvis kom sandheden frem til sidst fra et uventet sted.
Det var faktisk min svigerindes egen veninde, en sød og fornuftig pige, der ringede til mig og fortalte hele den virkelige historie. Det viste sig, at det hele var et skuespil fra min svigerindes side for at få min bror til at sparke vores mor ud af hjemmet. Hun havde selv bevidst gjort noget for at afslutte graviditeten. Da min bror fandt ud af sandheden, blev han rasende og bad straks sin kone om at pakke taskerne og flytte ud. Bagefter kom han hjem til vores mor, tårerne løb ham ned ad kinderne, og han bad om tilgivelse af hele sit hjerte.
Og du ved, hvordan en dansk mor er hendes hjerte er altid stort, og selv efter al den smerte tog hun ham straks til sig igen og tilgav det hele med et smil og et knus.
