Jeg tvang min søn til at blive skilt – og kom bittert til at fortryde det… – Svigerdatteren kom igen i går og afleverede barnebarnet til weekenden, – jamrede min nabo, Lydia, da vi mødtes på trappeopgangen. – Jeg kan ikke få pigen til at spise ordentligt! “Mor siger, at prinsesser ikke spiser så meget!” – siger hun, tager to skeer mad og det var dét! Hun er jo nærmest grøn af at spise så lidt, hun lyser jo! Lydia kunne aldrig lide sin søns kone, Oksana, fra det øjeblik hun så hende første gang. Hun syntes, det var forkert, at Oksana var hele syv år ældre end hendes søn, Anders, som lige havde afsluttet gymnasiet. – Han havde ikke engang været sammen med andre kvinder før hende! – udbrød min nabo vantro. – Selvfølgelig faldt han pladask for hende! Hun forførte ham med sin erfaring, og så var det dét! Oksana var ellers utrolig smuk og stilsikker. Gik op i udseende og karriere, og der var da ikke noget at sige til, at nabosønnen faldt for hende. Det er jo ingen hemmelighed, at mænd ofte elsker med øjnene – og der var bestemt noget at kigge på. Hun førte en sund livsstil, spiste balanceret, og prøvede at lære sin datter de samme vaner: at spise med måde, passe på helbred og figur. Allerede få måneder efter, at Oksana og Anders havde mødt hinanden, blev Oksana gravid. Om det var for at irritere svigermoren, som forsøgte at ødelægge forholdet, eller fordi hun virkelig ville have Anders, er ikke til at sige. Måske var det bare et tilfælde, og det er i grunden også lige meget. Anders var i hvert fald fast besluttet på, at han ville giftes. Han var lige fyldt 18, Oksana 25. Han startede på erhvervsskole og arbejdede ved siden af for at forsørge sin lille familie, der hurtigt flyttede sammen. Først lejede de, siden fik de et lille kollegieværelse. Parret var glade, men svigermor gav sig ikke – hun havde altid noget at klage over: maden, hans skjorter, datterens tøj, alt kunne Oksana gøre galt i hendes øjne. Kritik i ét væk. Til sidst trak Oksana sig fra svigermor og fik travlt med job, skole, gymnastik, skak og sport for datteren, og egne aktiviteter. Hun var sjældnere hjemme end hun selv ønskede. Når Anders kom hjem, var der ofte tomt: datteren til aktiviteter, Oksana ligeså. En aften kom naboen, Maria – en enlig 38-årig enke med to teenagebørn – over fordi hun havde brug for hjælp til et utæt rør i det fælles køkken på kollegiet. Anders var handy og klarede opgaven hurtigt. Maria bød på aftensmad – frikadeller og pasta – og han sagde ja tak. Oksana lavede sjældent den slags mad; hun havde ikke tiden længere. Herefter inviterede Maria ofte Anders på aftensmad, når konen og datteren ikke var hjemme. Der opstod hurtigt en kemi, og snart kunne de ikke undvære hinanden. Men på et kollegium går intet ubemærket hen. Nogen sladrede til Oksana, at hendes mand ikke kun så film hos naboen, og så var dramaet i gang. Oksana, stolt som hun var, smed Anders ud i nattens mulm og mørke. Han havde ingen steder at gå – kun til Maria, som tog imod ham med åbne arme. Oksana og Anders’ datter var seks år, Anders 25, Oksana 32, Maria 39. Da Lydia, min nabo, hørte at hendes søn, Anders, havde forladt Oksana, var hun lykkelig. Men da hun fandt ud af, at han var flyttet ind hos en kvinde med to børn, som ovenikøbet var fjorten år ældre, blev hun tavs… Hendes reaktion overraskede mig – i årevis havde hun kritiseret Oksana for netop aldersforskellen, og pludselig accepterede hun det uden et ord. Eller måske indså hun sit nederlag? Skilsmissen mellem Oksana og Anders skete ikke i går, men for cirka femten år siden. Siden da har Anders været sammen med Maria. De har ingen fælles børn, men lever lykkeligt sammen på trods af aldersforskellen: nu er Anders 40, Maria 54. Lydia tager imod dem uden forbehold – der hersker ro og harmoni. Jeg kan se, at Anders virkelig er lykkelig. Hvad tænker I – kan man finde lykke, selvom kvinden er ældre?

– Svigerdatteren min kom igjen i går og leverte barnebarnet mitt for helgen, – klagde min nabo, Karen, da vi støtte på hverandre på trappeavsatsen. – Jeg kan simpelthen ikke få barnet til at spise ordentligt! “Mor siger, at prinsesser ikke spiser særlig meget!” – siger hun, spiser to skefulde, og så er det nok! Udmærket, men hun er jo helt bleg og gennemsigtig af at spise så lidt!

Karen havde fra første øjekast ikke brudt sig om sin søns kone, Mette. Mest fordi Mette var hele syv år ældre end hendes søn, Jesper. Og så lige han han var jo bare et ungt menneske, lige færdig med gymnasiet.

– Han havde jo dårligt nok lært piger at kende før hende! – sagde Karen ofte. – Så er det da klart, han blev betaget af hende. Hun forførte ham med sit livserfaring, det er hvad jeg tror!

Mette var virkelig en flot kvinde. Hun gik op i sin figur, klædte sig med stil og havde gang i en god karriere. Jeg forstod sådan set godt, hvorfor Jesper havde tabt sit hjerte til hende. Det var ikke nogen trolddom mænd elsker jo med øjnene, og her var der virkelig noget at se på.

Mette gik meget op i diæt og sunde vaner. Det forsøgte hun også at lære datteren: spis med måde, aldrig overdrevent, tænk på din sundhed og figur.

Allerede få måneder efter de begyndte at ses, blev Mette gravid. Måske for at drille sin kommende svigermor, der gjorde alt for at skille dem ad, eller fordi hun skreg efter et bryllup eller måske var det bare tilfældigt. Det var ligemeget, tænkte Karen, for Jesper var fast besluttet på at gifte sig med Mette, selvom han lige var fyldt 18. Hun selv var 25.

Jesper tog studentereksamen og begyndte på teknisk skole, samtidig med et arbejde. De flyttede for sig selv først til et lille lejet værelse, så til en delt lejlighed på et kollegium og pengene skulle jo slå til.

De unge var oprigtigt lykkelige, men svigermoren blev ved med at finde fejl ved Mette: Hun lavede ikke maden rigtigt, strøg ikke Jespers skjorte ordentligt, klædte ikke barnebarnet korrekt på. Ifølge Karen havde svigerdatteren ingen fortrin, kun svagheder. Hun kørte hårdt på Mette og klagede altid til sønnen…

Til sidst trak Mette sig helt fra Karen. Hun begyndte selv at køre datteren til børnehave, gymnastik og skak. Det var en evig jagt hjem fra arbejde til børnehave, videre til træning… og så skulle hun også selv i fitness, til frisøren, ordne negle… Tiden hjemme blev sjælden.

Jesper kom hjem til en tom lejlighed; datteren til aktiviteter, konen var enten sammen med hende eller optaget af sit eget.

En aften kom naboen, Helle en 38-årig enke med to teenagedøtre og bad Jesper hjælpe: vandhanen i det fælles køkken på kollegiet var gået i stykker. Jesper, der havde hænderne skruet ordentligt på, fik hurtigt ordnet vandrørene. Imens gjorde Helle klar til aftensmad pasta med frikadeller. Hun tilbød ham en tallerken, som han tog imod med glæde. Mette lavede sjældent frikadeller hun havde aldrig tid til rigtig, hjemmelavet mad.

Efter den aften spiste Jesper ofte hos Helle, især når konen og datteren ikke var hjemme. De tilbragte aftener på det fælles køkken med snak, hjemmelavet mad og lune boller. Uden de egentlig opdagede det, voksede deres venskab sig til noget mere. De kunne til sidst ikke undvære de varme aftener sammen.

Alt liv på kollegiet foregik for øjnene af nysgerrige naboer. Én af dem meddelte selvfølgelig Mette om Jespers aftenbesøg hos naboen og at det næppe var for litteraturens skyld.

Skænderiet kunne høres over hele etagen. Den stolte Mette smed Jesper ud pakkede hans ting og satte dem i gangen.

Det var for sent at tage hjem til forældrene, og der var ikke andre steder at søge til end Helle, som med glæde lod ham blive.

Datteren Liv, Jesper og Mettes barn, var dengang seks år. Jesper var 25, Mette 32 og Helle 39.

Karen, min nabo, følte sig nærmest som en sejrherre, da hun hørte Jesper var flyttet fra konen. Men straks hun erfarede, at han nu var sammen med en endnu ældre kvinde og så med to børn! blev hun tavs…

Det overraskede mig, at hun, der i årevis havde plaget Mette for aldersforskellen, pludselig ikke sagde et ord. Var det mon erkendelsen af sit eget nederlag?

Historien er gammel nu det er snart 15 år siden, Jesper og Mette blev skilt. Siden har Jesper holdt sammen med Helle. De har ingen fælles børn, men lever i harmoni trods aldersforskellen han er nu 40, Helle 54. Karen tager imod dem i sit hjem uden sure miner eller bebrejdelser alt er roligt og fredfyldt. Jeg kan se, at Jesper er lykkelig.

Mon I tror, lykken kan findes, når kvinden er den ældre?