Natteekspressen
Trolleybussens døre folder sig sammen som et harmonika, og varmen fra kabinen strømmer ud i den kølige natluft. En gruppe på fem unge festaber vælter ind, deres mudrede støvler banker højlydt mod alt, de støder på trapperne, stængerne og de tilfældige passagerers ben.
Ingen blandt de få passagerer, der er samlet her, fordi det er den eneste natbus tilbage, siger noget til de berusede unge mænd, som med vilde blikke diskuterer, hvad de kan bruge deres kønsorganer til. Alle forsøger at overdøve hinanden med højrøstede bemærkninger om hvem, hvor og for hvilke synder. Larmen ledsages af lumsk latter og efterfølges af en skål. Drengene har indrettet sig bagerst og klirrer fustagerne i takt når latteren eksploderer.
Maskineriet rasler, dørene hvæser, harmonikaen retter sig igen, og bussen lægger roligt fra kajen. Ud over de nyankomne er der kun en håndfuld passagerer ti stykker, inklusiv billetdamen. Hun rejser sig og går mod gruppen med billetterne krammet hårdt i hånden.
Unge mænd, billet tak, siger hun træt gennem briller, der er ældre end nogen af dem.
Jeg har periodekort, bøvser den ene.
Det har jeg også!
Samme her!
Den sidste, knap atten, har et tyndt dun under næsen, ujævne bevægelser og et uroligt blik, men følelsen af at tilhøre fællesskabet gør ham højlydt og selvsikker.
Så lad mig se dem, svarer kvinden tørt, uden at lade sig imponere af forestillingen.
Vis du dit eget først! sprutter den bredeste fyldt med ølskum.
Jeg er kontrollør, forbliver hun rolig.
Og jeg er elektriker! Skal jeg så ikke betale for strøm, måske? brøler den, hvis ølflaske har mistet bunden; indholdet løber ud over jakken og fylder bussen med sur lugt.
Enten betaler I, eller også må I ud.
Som på signal standser bussen, og de øvrige passagerer forlader hurtigt vognen.
Vi sagde jo, vi har periodekort, udstøder den spinkle med brystet fremskudt.
Poul, til garagen! råber billetdamen til chaufføren.
Ja, Poul, til garagen, gentager drengene og fægter med imaginære tårer.
Dørene lukker, og bussen drejer rundt. Drengene morede sig højlydt ti sekunder, men da ruten bliver vanvittigt direkte, spørger den ædrueste:
Hvordan kan bussen dreje midt på vejen, når vi kører på ledninger? spørger han nysgerrigt, men de andre trækker bare på skuldrene.
Bussen sætter farten op, brummer og overhaler usandsynligt nok bilerne. Lyset bliver svagt, mange lamper går helt ud. Nu er det kun byens gadelygter og skiltningen der ind imellem lyser vognen op. Billetdamen sidder tavs forrest, ingen flere stop.
Hej! Hvor skal vi hen? råber endelig én fra gruppen.
Intet svar.
Stop! Vi vil af! Nu blev stemmerne usikre og nervøse.
Ingen reaktion.
Byen ligger bag dem, kun de svage tusmørkelamper i førerkabinen er tændt. Telefonerne hives op ingen signal, hjemmesider kan ikke opdateres.
Ude på landet begynder panikken. En af drengene flyver op til billetdamen og truer:
Ved du ikke, hvor jeg arbejder? Hvis jeg ikke møder i morgen, bliver du ruineret, råber han vredt.
Forlygterne slukker.
Slip os ud, please, jeg skal læse til eksamen, tigger den yngste med lys stemme.
Bussen kører, brager gennem natten. Drengene, nu ædru, ryster og prøver at komme på, hvad de lærte om gidseltagning. De forsøger at slå ruderne i stykker med ølflasker, flår i dørene intet virker.
Nu findes der penge frem.
Her, behold det hele! Bare kør os hjem, trygler én.
Billetdamen rører sig stadig ikke. Tårer, tilgivelse, moralske bønner og undskyldninger fylder kabinen, men bussen fortsætter, indtil den standser foran en kæmpe sø.
Hvor er vi? hvisker drengene til hinanden.
De drukner os græder den spinkle.
Jens, kan du styre en bus? foreslår én, men Jens ryster opgivende på hovedet.
Endelig åbner den forreste dør, og billetdamen træder ud. I månelyset flyver hendes skygge hen over chaufførkabinen. Hun tager et langt objekt i hånden.
Nu er det slut De skyder os og drukner os, hulker elektrikeren. Ingen ord at trøste hinanden med.
Lyset tænder, hun tramper ind med moppe og spand.
Når I har vasket væggene, får I klude og tager sæder og gulve bagefter så kan I køre hjem. Er der indvendinger?
Alle ryster på hovedet.
Natten er lang. To henter vand, én bytter klude og to hælder beskidt vand i en stor dunk, som tydeligvis har set flere natlige ture. Da solen står op, står bussen skinnende, selv vinduerne glitrer. Drengene er stumme og lægger synergi i arbejdet helt ædru.
Billetdamen stikker hullerne i deres billetter, og bussen triller tilbage mod byen. De fem rebelske natteravne bliver sat af ved forskellige stoppesteder, mens bussen vender tilbage til ruten klar til en ny dag og nye passagerer.
