Ægteskab af Bekvemmelighed
Mads Henriksen, må jeg tale med dig? I døren til kontoret dukkede det lyse hoved af Freja op. Den evigt krævende og alt for højlydte unge kvinde var i dag mistænkeligt høflig og rolig.
Hvad vil du? Mads rev sig væk fra arbejdet på computeren og kiggede skeptisk på sin steddatter.
Jeg har et stort ønske, sagde Freja uden at vente på en invitation ind i kontoret. Hun trådte målrettet over tærsklen, lukkede døren bag sig og satte sig overfor sin forvirrede stedfar.
Hvis du beder om lønforhøjelse, kan du godt glemme det! sagde Mads i et stramt tonefald, som om han vidste, hvorfor hun var kommet. Du får ikke én krone mere. Du passer jo ikke engang dit arbejde ordentligt. Du kommer altid for sent og forsinker alt, hvilket både jeg og de andre må bøde for, påpegede stedfaren. Han havde allerede flere gange talt med Freja om hendes manglende ansvar. Han brød sig heller ikke om, at hun altid kom i konflikt med kollegerne og satte intriger i gang mod dem, hun ikke kunne sammen med.
I flere måneder havde Mads gerne ville fyre sin besværlige steddatter, men han kunne ikke få sig selv til det. Freja var nemlig datter af hans elskede hustru. For femten år siden havde han mødt Ida, og sammen var de blevet gift og havde levet lykkeligt sammen, indtil hun fik konstateret kræft. For to år siden døde hun, og siden da havde Mads haft ondt af Freja, som mindede ham så meget om sin afdøde mor.
Jeg har for længst forstået det med lønnen, sagde Freja utilfreds. Det er noget helt andet, jeg gerne vil tale med dig om.
Hvad er det så? Mads løftede et øjenbryn og lænede sig interesseret fremad.
Du ved jo, hvor svært jeg havde det efter mors død Hun var det eneste menneske i verden, der elskede mig betingelsesløst og altid støttede mig
Og alligevel kørte du hende altid helt ud, ikke? Mads rynkede panden. Han huskede godt forholdet mellem Ida og Freja: moderen elskede virkelig sin datter, men Freja havde altid været urolig og havde fået Ida til at bekymre sig konstant. Hvorfor fortæller du mig det her? Vil du spille på min medfølelse? Gå lige til sagen jeg har travlt.
Mads Freja skiftede utilpas på stolen og havde svært ved at komme til sin egentlige pointe, ville du kunne hjælpe mig økonomisk? Jeg vil gerne give iværksætteri en chance, men jeg har brug for penge til uddannelse.
Nej, sagde Mads kontant. Med den indstilling får du hverken uddannelse eller virksomhed op at stå. Jeg har sagt det til dig så mange gange, Freja: det er tid til at blive voksen! Men du er præcis som du var som teenager.
Jeg lover, at alt ændrer sig, hvis du hjælper mig i gang. Jeg er også selv træt af at leve i uvished. Jeg ønsker at leve som alle andre gode mennesker: arbejde, bygge en karriere, blive gift, få børn
Hm, Mads skottede skeptisk til hende og virkede tydeligt nervøs. Har du fundet dig en kæreste?
Nej, det har jeg ikke, sagde Freja og rullede med øjnene. Hvis jeg havde, sad jeg ikke her. Man kommer bare altid lettere igennem livet med en partner.
På det punkt har du ret Men partner betyder heller ikke hvad som helst, sagde Mads, mens han trommede med fingrene på bordet. Det så ud som om, han ville sige noget, men tøvede. Du ved hvad? Jeg har faktisk ét forslag, der kan gøre livet nemt for dig.
Forslag? Freja så forvirret ud. Hun forstod ikke, hvad hendes stedfar hentydede til.
Jeg vil gerne give dig penge, men kun på én betingelse, Mads smilede hemmelighedsfuldt og lænede sig roligt tilbage i stolen.
Hvilken betingelse? Freja blev anspændt. Selv i drømmene havde hun ikke kunnet forestille sig, hvad han ville bede om.
Gift dig med mig, og du får alt, hjertet begærer, sagde han til sidst og betragtede hende nøgternt som en forretningspartner.
Gift med dig?! Først var Freja lamslået, men så begyndte hun pludselig at grine, som om det var verdens dårligste joke. Mener du det, Mads? Man kan da ikke spøge sådan med sin egen steddatter?
Hvorfra ved du, at jeg spøger? Mads strammede blikket mod hende, og det gik op for Freja, at han mente det alvorligt. Godt nok er der stor aldersforskel, men vi er begge voksne mennesker, der kan være glade sammen.
Glade?! Du kunne være min far! Hvorfor mig? Freja blev rød i hovedet af vrede. Mads var 45 år, og selvom han så velholdt og yngre ud, kunne hun ikke tage hans forslag alvorligt. Hun forstod heller ikke, hvorfor han specielt ville have hende, når mange anstændige kvinder hele tiden var omkring ham.
Du ved vel, at jeg vil udvide min virksomhed og indgå aftale med en stor partner? Mads bemærkede hendes usagte spørgsmål og kom straks med en forklaring. For at opfylde kontraktbetingelserne skal jeg være gift. Vores kommende samarbejdspartnere prioriterer familieforhold meget højt; de mener, det skaber tryghed.
Men hvorfor så mig? Hvorfor ikke en anden?
For det første har vi kendt hinanden i mange år, og du ved, hvor meget jeg elskede din mor. For det andet ved jeg, at du ikke vil sladre om, at ægteskabet blot er en formalitet. For det tredje har jeg hørt, du mangler penge og hvis du gifter dig med mig, lader jeg dig overtage forretningen, Mads talte til hende som til en ligemand.
Så det er kun et proformaægteskab? Ingen form for forhold imellem os? Freja dæmpede sig.
Udelukkende på papiret. Så hvad siger du? spurgte Mads bestemt.
Jeg vil gerne tænke over det.
Så tænk, sagde Mads og nikkede mod døren.
Da døren lukkede sig bag Freja, fortrød Mads straks, at han overhovedet havde stillet det forslag. Han vidste udmærket, hvor egenrådig Freja var hun kunne sagtens sige ja, men springe fra i sidste øjeblik. Men nu var planen sat i gang, og der var ingen vej tilbage.
Freja havde aldrig set på sin stedfar som en mand men heller aldrig som en far. Mads havde aldrig adopteret hende officielt, og de havde altid holdt sig på afstand af hinanden.
Men noget indeni hende ændrede sig nu. Efter samtalen begyndte hun at lægge mærke til, at Mads faktisk var både flot og charmerende og vigtigst af alt: han var velhavende.
Til sidst sagde Freja ja. De aftalte, at kun papirerne skulle være i orden, men at de ellers ville leve adskilt.
Efter brylluppet holdt Mads straks sit løfte: han gav sin nye hustru en rummelig lejlighed, penge til at investere i egen forretning, betalte for uddannelse og sørgede for alt, hvad hun havde brug for.
Freja holdt sin del af aftalen. Hun stod altid side om side med sin formelle mand ved alle møder og foregav at være lykkelig.
Det vilde ungdomsliv blev lagt bag hende. Nu tog Freja ansvar, og synet på Mads forandrede sig. Han virkede klog, omsorgsfuld og gavmild. Hun fandt sig selv mere og mere knyttet til ham for hver gang, de var på forretningsrejse sammen. Først nu forstod hun, hvorfor hendes mor havde elsket ham.
På intet tidspunkt det første år fortrød hun sin beslutning.
Efter et år besluttede de at lade sig skille. Mads havde fået indgået alle aftaler, han skulle, og behøvede ikke længere at opretholde rollen som den stabile familiemand. Men nu, hvor det blev virkelighed, havde deres forhold ændret sig. Mads var ikke mere blot en besværlig steddatter for ham, og Freja var begyndt at sætte pris på manden, hun før fandt uudholdelig.
Tak, jeg tror, du er klar til at stå på egne ben nu, sagde Mads roligt. Som lovet giver jeg dig din frihed.
Er du sikker på, at du vil skilles? spurgte Freja pludselig uden for rådhuset.
Vil du ikke? Mads så på hende, og i hendes øjne så han ægte sorg.
Jeg vil faktisk ikke, sagde hun ærligt.
Det vil jeg heller ikke, svarede Mads med et smil, trak hende ind til sig og så hende alvorligt i øjnene. Men hvis du fortsat skal være min kone, så kun for alvor.
Jeg vil gerne.
De nåede aldrig ind på rådhuset de valgte at blive sammen, lige før de skulle til at lade sig skille.
