PÅ JAGT EFTER EN ELSKERINDE — Var du hvad, Rasmus? — udbrød Marie, da hun rakte sin mand shorts og T-shirt. — Ingenting. Hvis du ligger her og dovner, snupper andre kvinder alle elskerinderne! — sagde Marie, trak dynen væk, så kuldegysninger fik Rasmus til at sitre. — Hvad taler du om? — Efter det, du sagde i går om, at tiden snart var inde til at få en elskerinde, har jeg truffet en beslutning. Nu er tiden inde, Rasmus. Klokken er halv seks: op og ud på de utro marker! — Jeg mente det altså ikke! Vi skændtes, har du glemt det? Undskyld, jeg tog fejl. — Nej, nej, du havde ret. Det er mig, der har forsømt at puste til gnisten mellem os. Alt benzinen brugte jeg selv. Nu er der kun aske tilbage, hvor hverken kærlighedsild eller en kartoffel kan bages. Jeg gør bod. Op med dig! — Smider du mig ud? — Jeg sender dig ud! Du skal træne hver dag, til du har rystet fedtet af dig. En elskerinde er ikke en kone, hun vil ikke finde sig i at ligge side om side med en Michelin-maskot. Op, siger jeg! Forstående, at Marie ikke gav sig, gled Rasmus modvilligt ud af sengen og trak shortsene over underbukserne. — Husk, vi skal købe badebukser til dig. I sådan nogle faldskærme bliver du blæst væk fra soveværelset, når det gælder. Efter ti minutters løb rundt om huset under “trænerens” opsyn kravlede en halvdød Rasmus hjem igen og hev sig henad gulvet mod sengen. — Hvor skal du hen? — stoppede Marie sin “larve”. — Jeg vil dø i sengen i søvne. — Ikke tale om! Vi leder efter en elskerinde, ikke en patolog! I bad med dig. Minimum to gange om dagen fremover. Hvis ikke for min skyld, så for den eventuelles skyld – dufte hører ikke hjemme i utroskab. Og tandbørstning morgen og aften fremover! — lød det fra døren. — Husk nu også hovedet, for vi skal i fotostudie i dag. — Hvorfor det? — Til et ordentligt billede til dating-sitet! Hvis jeg fotograferer dig, vil jeg kun se ølsjælen og pastaelskeren, som jeg kender dig bedst. Vi skal have dig til at se ud som en alfa-han! — Marie, kan vi ikke stoppe nu? — Lad være med at spilde ordene. Gem dem til de unge kvinders øren. Nu vælger vi kandidat. Rasmus blev lidt opmuntret. Han kunne godt lide at kigge på dating-sider, og nu fik han lov – uden dårlig samvittighed. Han begyndte at pege. — Måske hende her? — Mener du det? — Hvad er der galt? — Rasmus – jeg skal skamme mig på egne vegne, ikke på dine! Kig på hende. Din gamle Mazda så bedre ud, før vi solgte den. Der burde stå: “Advarsel for løst facade!” — Så hende der? — DIG MENTE DU? Herregud, hvordan skal jeg kunne se folk i øjnene, hvis du er mig utro med “hve som helst”? Se her, et godt bud! — Er du gal? Sådan en svarer mig aldrig… — Åh Gud… Hvad så jeg i sådan en usikker dreng? Hvordan har vi holdt i 15 år? — Humor? — foreslog Rasmus. — Hør nu, hvis latter reelt forlængede livet, var du blevet enke under bryllupsrejsen. Vi prøver ikke skæbnen mere – kom, vi køber nyt jakkesæt, så kan vi fiske en elskerinde på krogen. — Så er det nok, Marie. Lad os nu blive venner igen. — Hvor ser du skænderi? At have en elskerinde er jo statussymbol for en succesfuld mand. Og konen til en succesfuld mand – det er også en position. Én elskerinde er måske ikke nok. Marie trak sin mand ind i det dyreste afdeling i storcentret, hvor de klædte alt tøj på alle mannequindukker af. — De bukser og jakke koster jo som et sæt vinterdæk, — protesterede Rasmus, da han blev puffet i prøverummet. — Intet problem. Vi køber også dæk til dig på apoteket – sommer, vinter, altid dobbeltbeskyttelse. Jeg gider ikke ukendte buketter i hjemmet. — Marie!!! — Hvad? Sikkerhed først! Vi finder ikke el-løbehjul men hypotenusen til vores stumpe trekant. Har du ringet til chefen? — Om hvad? — spurgte Rasmus og tog jakken på. — Om lønforhøjelse! Nu skal du forsørge to kvinder! Jeg klare mig fint hjemme, men elskerinden kræver: middage, tre glas vin og fem-stjernet hotel – sparer du, krakelerer fundamentet. Da Rasmus var klædt på og havde rettet slipset, fik Marie våde øjne. — Du ser ud som på vores bryllupsdag, — sagde hun med tårer. — Den klæder dig, — bekræftede en kvinde fra naboprøverummet. — Vil du ha’ ham? Han leder efter en elskerinde! — Nej tak, jeg har allerede tre elskere! — svarede kvinden skamløst. — Sådan en skal du ikke tage, Rasmus, — sagde Marie bestemt, — vi skal bruge en troværdig, som et visa fra en udenlandsk bank, der kan flytte penge uden risiko. Nu sprøjter vi lidt parfume på dig og sender dig ud i det fri. De brugte endnu en time i centeret, indtil Marie nikkede tilfreds. — Så, Rasmus, nu er du klar – selv uden billede. Husk alt det, jeg har lært dig: vær vedholdende, galant og selvsikker som den dag, vi solgte Mazdaen. Marie gik hjem og kogte suppe, mens Rasmus gik ud på jagt efter en elskerinde, som han var blevet trænet til hele dagen. En time senere ringede det på døren. — Goddag, unge dame. Er din mand hjemme? — spurgte en ukendt, fløjlsblød stemme, så Maries hjerte bankede, og suppeskeen røg ud af hånden. — Øh, nej, han er taget til sin elskerinde… — Så kunne jeg måske byde på noget andet? De hede toner gav Marie sved på panden, men hun trykkede tre gange på dørtelefonen. Rasmus dukkede op med rød buket og flyttede Marie ind i entreen. — Græder du? — spurgte Rasmus. — Lidt… Jeg indså, jeg havde brug for lidt brænde til bålet. — Skal vi ikke tilbringe aftenen sammen med en interessant samtalepartner? — nynnede Rasmus, småbrisen af mod. — Jeg inviterer dig ud at spise, hvor jeg vil fortælle dig den dokumentariske fortælling om din skønhed. — Jeg vil bare lige tage suppen af og lægge mascara… — Jeg bestiller en taxa. — Hvor skal vi hen? — smilede Marie fjoget. — Fem-stjernet restaurant! — Sådan én har vi ikke, kun Pizzeria “Fem Oste”. — Så bliver det dér. For min elskerinde – kun det bedste. — Og bliver din kone ikke jaloux? — Vi skal gøre hvad vi kan, så hun bliver det! — blinkede Rasmus frækt.

PÅ JAGT EFTER EN ELSKERINDE

Rikke, hvad laver du? spurgte Jens måbende, mens hans kone rakte ham shorts og en T-shirt.
Ikke noget. Mens du bare ligger her og sover længe, napper de andre alle elskerinderne! sagde hun og flåede dynen væk, så gåsehuden jagede henover Jens nøgne arme, og han begyndte at ryste.
Hvad snakker du om?
Efter det, du sagde i går, at den dag hvor du får dig en elskerinde ikke er langt væk, tog jeg en beslutning. Nu er det tid, Jens. Klokken er halv seks: op og ud på den utro slagmark!
Det var bare for sjovt sagt… Vi var jo uvenner, har du glemt det? Beklager, det var forkert af mig.
Nej, nej, der var noget om snakken. Det er mig, der har kvajet mig. Jeg har slukket for bålet mellem os. Hele benzinen brugte jeg på mig selv. Nu er der kun aske tilbage, og ikke engang kartofler vil kunne bages i den glød. Det må jeg gøre om. Op med dig!
Vil du af med mig?
Nej, jeg sender dig i gang! Du skal træne hver dag, indtil du ikke har mere deller tilbage. En elskerinde gider ikke have Michelin-maven ved siden af sig. Op, hører du!
Jens så, at Rikke ikke ville give sig, så han gled lydigt ud af sengen og trak shortsene op over de rødternede underbukser for at gøre bod gennem dagens træning.
Husk lige, at vi skal have købt nogle rigtige badebukser til dig. I de her falder du da helt sikkert ud af sengen midt i akten.
Efter ti minutters løb rundt om huset, under Rikkes skarpe blik, væltede en sveddryppende Jens ind gennem døren og begyndte at kravle op mod sengen.
Hvor skal du hen? standsede Rikke denne menneskelige larve.
Jeg vil dø i søvne.
Ikke tale om, vi leder efter en elskerinde, ikke en obducent. Ind under bruseren, kom. Nu bliver det til bad to gange om dagen. Hvis ikke for min skyld, så for hendes. Og tænderne skal børstes morgen og aften! råbte Rikke gennem døren. Husk at vaske håret godt, for vi skal i fotostudie i dag.
Hvad skal vi dér?
Vi skal tage et ordentligt billede til dating-siden. Jeg kan ikke tage det selv, for jeg ser dig altid som ham, du er: min løftekran, min ølkonge, min makaronielsker men vi skal have dig til at ligne en rigtig alfahan.
Rikke, nu må du stoppe
Gem stemmebåndet til alle de unge dårers ører. Kom, vi skal vælge kandidat nu.
Jens så straks mere oplivet ud; han elskede at lege uskyldige fantasier ved at kigge på billeder af andre kvinder, og nu havde han for en gangs skyld alletiders undskyldning. Han begyndte at trykke rundt på skærmen.
Hende her måske?
Tager du pis på mig?
Hvad er der i vejen med hende?
Jens, når jeg ser din elskerinde, skal jeg føle mig utilstrækkelig, ikke pinlig berørt. Se på hende. Din gamle Lada så bedre ud, da vi solgte den. Man kunne hænge et skilt på hende: Pas på, facaden smuldrer.
Så hende dér da.
Den dér? Jens, hvordan skal jeg se mine veninder i øjnene, hvis du er mig utro med en tilfældig en? Se nu her hende her!
Helt ærligt, hun svarer jo aldrig.
Hvorfor er du så selvtvivlende, Jens? Hvad så jeg i dig, da vi holdt ud i femten år?
Min humor? prøvede Jens.
Lad os være ærlige: Havde latter virkelig forlænget liv, så havde du været enkemand allerede på bryllupsrejsen. Lad os ikke skæbneprøve mere. Kom, vi køber et rigtigt jakkesæt, så kan vi fange en elskerinde på krogen.
Kom nu, Rikke, lad os nu blive gode venner.
Hvor ser du nogen uvenskab? En elskerinde er jo kun et tegn på en rigtig mand med succes. Og at være hustru til en succesfuld mand er jo også noget særligt. Så vi nøjes ikke med én.
I storcentret trak Rikke ham ind i det dyreste hjørne og klædte alle mannequindukkerne halvnøgne undervejs.
Rikke, de her bukser koster jo næsten det samme som vinterdæk jamrede Jens, da han blev puffet ind i prøverummet.
Så køber vi dæk på apoteket i stedet. Om du vil have vinter- eller sommermodel, begge med dobbeltsikring ingen hjemmelavede overraskelser tak!
Rikke!!!
Ja hvad? Sikkerhed frem for alt. Vi er ikke ude for at købe løbehjul men omkredsen til vores kærlighedstrekant. Har du i øvrigt ringet til chefen?
Om hvad?
Lønforhøjelse selvfølgelig. Hvor skal du ellers finde råd til både kone og elskerinde? Jeg kan leve af kartoffelsuppe, men det går ikke for hende. Det er som beton: en middag, tre glas vin, fem stjerner på hotellet sparer du på noget, så krakelerer gulvet.
Jens fik endelig jakken på og rettede slipset.
Du ser ud, som den dag vi blev gift, sagde Rikke og tørrede en tåre væk.
Den klæder dig, sagde en dame fra naboprøverummet.
Vil du have ham med hjem? Han søger elskerinde!
Nej tak, jeg har allerede tre, smilede damen venligt.
Den slags kvinder duer ikke, Jens, sagde Rikke strengt, vi vil have en trofast én, som en bank med solide renter. Videre, nu finder vi lidt god parfume, så du kan sendes i omløb.
De gik i centret i endnu en time, indtil Rikke nikkede tilfreds.
Så, Jens, nu er du klar. Endda uden billede. Gå ud og husk alt, jeg har lært dig: vær selvsikker, galant, og ikke mindst ihærdig, som dengang vi solgte Ladaen.
Rikke gik hjem og satte kartoffelsuppen over, mens Jens gik ud i den store verden med kælenavne og parfume og det hele.
En time senere lød dørtelefonen hjemme hos Rikke.
Goddag, smukke frue. Er Deres mand hjemme? stemmen var fremmed, mørk og lidenskabelig, så selv den gamle højttaler lød forførende.
Øh… sagde Rikke, næsten snublende over suppeskeen. Nej, han er ude for at møde sin elskerinde.
Må jeg komme op? Jeg har et spændende tilbud.
Rikkes kinder blussede, hun frøs, og varmen rejste sig, mens hun trykkede på dørtelefonen tre gange. Tre minutter efter stod Jens i døren. I hånden havde han en stor, rød buket. Han gled ind, trak Rikke ind til sig, og pludselig var den lille entré alt for varm.
Har du grædt? spurgte Jens, mens han kiggede på hendes røde øjne.
Bare lidt. Jeg troede, jeg havde brændt det hele af, men måske var det netop det, der manglede til ilden.
Nå, men måske kunne De tænke Dem at tilbringe aftenen med en underholdende og charmerende herre? Jens øjne strålede af vildskab og måske lidt af den cognac, han havde drukket for modets skyld. Jeg inviterer Dem på restaurant, hvor jeg vil fortælle den forunderlige saga om deres skønhed. En sand beretning, men De vil kunne lide den.
J-j-ja, sagde Rikke koket, jeg skal bare tage suppen af og lægge lidt mascara.
Så bestiller jeg en taxa imens, sagde Jens.
Hvor tager vi hen? spurgte Rikke med et fjoget smil.
Til en femstjernet restaurant!
Den slags har vi ikke i Odense. Kun pizzastedet Fem Oste.
Så bliver det der. Min elskerinde skal have det bedste.
Og bliver kæresten ikke jaloux?
Hun skulle bare prøve, blinkede Jens.