Længe siden, i et hyggeligt dansk hus, forberedte Signe og Mads sig på deres bryllup. Festen var i fuld gang, da toastmasteren bekendtgjorde, at det var tid til gaver. Først kom brudens forældre med deres lykønskninger, derefter kom Mads mor, Gerda Nielsen, med en stor, lyserød pakke.
Hvad mon der er i den? hviskede Signe nysgerrigt til Mads.
Jeg aner det ikke. Mor har holdt det hemmeligt, svarede han forvirret.
De besluttede at vente med at åbne gaverne til dagen efter, når festens tummel var lagt. Signe foreslog at starte med Gerdas gave. De løsnede båndet, løftede låget og stivnede af forbløffelse.
Længe havde Signe lagt mærke til en underlig vane hos Mads: Han spurgte altid om lov, selv til de små ting.
Må jeg tage det sidste stykke chokolade? spurgte han forsigtigt og stirrede på den ensomme praline i skålen.
Selvfølgelig! svarede Signe forundret. Du behøvede slet ikke at spørge.
Sådan er jeg opdraget, smilede han undskyldende, mens han afviklede papiret.
Først efter et par måneder forstod Signe, hvor denne ejendommelighed kom fra.
En dag tog Mads hende med hjem for at møde sine forældre Gerda og Erik Nielsen. Først virkede svigermoren venlig, men førsteindtrykket forsvandt hurtigt, da de satte sig til middag.
Foran hver gæst stod en tallerken med to kartofler og en lille frikadelle. Mads var hurtigt færdig og bad stille om mere.
Du æder altid som en sulten gris! Kan man da ikke mætte dig? udbrød Gerda højt, hvilket chokerede Signe dybt.
Da Erik bad om mere, fyldte Gerda straks hans tallerken med et smil. Signe fortsatte sin tallerken i tavshed, rystet over svigermoderens åbenlyse afvisning af sin egen søn.
Senere, under bryllupsforberedelserne, viste Gerda sit sande jeg. Alt var for dyrt: ringene, restauranten, menuen.
Hvorfor alt det pomp? Det kunne da gøres billigere! brokkede hun sig åbenlyst.
Til sidst kunne Signe ikke holde det ud længere.
Vi klarer det selv! snappede hun. Det er vores kroner og vores valg!
Fornærmet tav Gerda fra den dag og truede endda med ikke at komme til brylluppet.
To dage før festen dukkede Erik uventet op hos dem.
Dreng, hjælp mig lige med gaven, bad han og førte Mads ud til bilen.
Han havde på egen hånd købt en vaskemaskine for at undgå sin humørsyge kones indvendinger. Han tilstod, at de havde skændtes voldsomt, fordi Gerda syntes, selv en bryllupsgave til sin egen søn var for dyr.
På den store dag kom Gerda alligevel i en fin kjole, ankommet i taxa. Hun opførte sig pænt, afleverede den store pakke og forsvandt derefter i festens mylder.
Næste morgen åbnede Signe og Mads spændt pakken. Glæden blev hurtigt til skuffelse.
Håndklæder? mumlede Signe vantro og trak det første frem.
Og sokker, sukked
