En hilsen fra konen – Søde, kan du hente mig fra arbejde? – Zhenja ringede til sin mand i håbet om, at hun efter en hård arbejdsdag slap for at skulle ryste rundt i bussen i fyrre minutter. – Jeg er optaget, – svarede Artem kortfattet. I baggrunden kunne hun tydeligt høre fjernsynet, så han var bestemt hjemme. Det gjorde så ondt, at hun var tæt på at græde. Ægteskabet knagede i fugerne, og for bare et halvt år siden bar han hende nærmest på hænder. Hvad var der ændret på så kort tid? Zhenja anede det ikke. Hun passede på sin figur, gik flittigt i fitnesscenter, og lavede fantastisk mad – ikke for ingenting arbejdede hun på en populær restaurant. Hun bad aldrig om penge, lavede aldrig drama og var altid klar til at opfylde sin mands ønsker … – Du bliver hurtigt for meget for ham, – rystede hendes mor på hovedet, mens hun lyttede til datterens klager. – Du skal ikke altid føje en mand i ét og alt. – Jeg elsker ham bare, – smilede Zhenja hjælpeløst tilbage. – Og han elsker mig … ****************************** – Så har jeg åbenbart allerede kedet ham, – bed Zhenja sig i læben, mens hun scrollede gennem browserens historik. Det viste sig, at Artem brugte al sin fritid på datingsider og chattede med flere kvinder samtidig. – Hvorfor kunne han ikke bare tale med mig? Jeg ville have forstået og sluppet ham. Hvorfor pine sig selv – og mig – i et kærlighedsløst forhold? Så var det altså skilsmisse. Godt nok, hun var stærk – hun skulle nok overleve. Men han skulle ikke slippe så let. Lidt sød hævn havde han fortjent … Samme aften oprettede Zhenja en profil på samme datingside, fandt sin mand og skrev til ham. Billedet fandt hun på nettet og photoshoppede lidt – hun var sikker på, han ville bide på. Det gjorde han selvfølgelig. En heftig korrespondance begyndte. Manden skrev, at han ikke var gift og var klar til seriøst forhold og børn. Han roste sig selv til skyerne, hvilket fik Zhenja til at grine – hun vidste jo hvor svært han var at holde ud. – Skal vi ikke mødes? – skrev Zhenja, mens hun spændt ventede på svar. – Det vil jeg meget gerne, – svarede Artem hurtigt. – Men min søster bor midlertidigt hos mig og forbereder sig til optagelsesprøver. Så lad os mødes et neutralt sted, og så kan vi fortsætte aftenen på et hotel. – Seriøst? – tænkte Zhenja, da hun læste det. – Hvem tror han dog, bare siger ja til at tage direkte på hotel? Men fint for mig. – Så kom hjem til mig? Jeg bor alene i et hus uden for byen. Ingen forstyrrer os … – Overvejede om han mon bed på? – Lyder perfekt! – Artem var tydeligvis begejstret, nok fordi han så kunne spare penge. – Skriv adresse og tid, så kommer jeg flyvende. – Skovbrynet 25, klokken ti i aften. Går det? – Helt sikkert! Glæder mig. Lidt før ni lod Artem som om han blev kaldt på arbejde. Han kunne ikke finde sine bilnøgler og spurgte modvilligt sin kone, om hun havde set dem. – De lå vist på kommoden, – sagde Zhenja ærligt, mens hun i virkeligheden knugede nøglerne i lommen. – Måske har katten flyttet dem? – Nå, så tager jeg en taxa. Gå du bare i seng. Men hun havde slet ikke tænkt sig at vente på ham. Hun brugte tiden på at pakke sine ting. Heldigvis havde hun en lejlighed, hun havde arvet fra sin mormor. Hun efterlod kun én ting: skilsmissepapirerne, lagt frem midt på bordet. Artem kom først hjem næste morgen, rasende. Ikke alene tog turen over en time, men “Angelina” fra siden fandtes slet ikke. Adressen var ægte, huset også. Men der boede bestemt ikke nogen modeltype – tværtimod åbnede en kvinde tre gange så stor som ham selv i morgenkåbe. Artem ville have betalt for at slippe for dét syn. Han måtte nærmest flygte fra den skøre kvinde. Igen taxi; bilen måtte vente længe, og han nåede at fryse i sin habit. Og så kørte chaufføren ham vildt … Det var en virkelig “spændende” aften. Først da han kom hjem og så papirerne på bordet, gik det op for ham, hvem der havde stået bag alt det her. For lige ved siden af, skrevet med læbestift, stod der Den søde hævn fra din kone

Kære dagbog

– Lars, kan du hente mig fra arbejde? spurgte jeg i telefonen, i håbet om at slippe for endnu en trættende tur med bussen i næsten en time efter en lang dag.

– Jeg har travlt, svarede han kort. Baggrunden afslørede dog lyden af fjernsynet, hvilket kun kunne betyde én ting Lars var hjemme.

Det gjorde ondt. Jeg kunne mærke tårerne presse på. Vores ægteskab knagede i fugerne, og det var skræmmende at tænke på, at for bare et halvt år siden ville han have båret mig over tærsklen. Hvad var der sket på så kort tid? Jeg forstod det ikke.

Jeg tager mig af min krop, bruger mange timer i fitnesscentret. Jeg laver mad på højt niveau jeg arbejder jo ikke for sjov på en velbesøgt restaurant i København. Jeg har aldrig bedt om penge, aldrig lavet en scene, har altid sat ham først

– Du forkæler ham for meget, sukkede min mor, mens jeg endnu en gang klagede over mit ægteskab. Du må ikke lade ham bestemme alting.

– Jeg elsker ham bare, smilede jeg hjælpeløst. Og han elsker også mig…

******************************

– Han er træt af mig, bed jeg mig i læben, mens jeg scrollede gennem browserhistorikken på familiens fælles computer. Jeg fandt hurtigt ud af, at Lars brugte næsten al sin fritid på datingsider, hvor han skrev med flere kvinder på én gang. Hvorfor kunne han ikke bare tale med mig direkte? Jeg ville have forstået, jeg ville have sluppet ham fri. Hvorfor pine både sig selv og mig?

Så det ender altså med skilsmisse. Jeg er stærk nok, jeg skal nok overleve. Men han skulle ikke slippe helt så let lidt hævn har han fortjent…

Samme aften lavede jeg en profil på samme datingside, som han brugte. Jeg fandt hurtigt frem til ham og skrev til ham med et billede jeg havde fundet på nettet og rettet lidt på i Photoshop. Jeg var sikker på, at han ville bide på. Det gjorde han selvfølgelig også.

Vi begyndte at skrive sammen intenst. Lars præsenterede sig i beskederne som single og klar til både seriøst forhold og børn. Han pralede af sin fantastiske personlighed, hvilket fik mig til at le højt. Jeg vidste trods alt præcis, hvor besværlig han i virkeligheden var at leve sammen med.

– Skal vi mødes? skrev jeg (i min dækkeidentitet), spændt ventende på svar.

– Helt sikkert, svarede han umiddelbart efter. Men min søster bor midlertidigt på min sofa og forbereder sig til ansøgningsprøver på universitetet. Lad os mødes et neutralt sted, og hvis det spiller, kan vi tage på hotel bagefter.

– Hvad bilder du dig ind? hviskede jeg for mig selv, da jeg læste beskeden. Tror han virkelig, at enhver pige bare sådan går med på hotel nærmest med det samme? Men egentlig, det spillede jo perfekt ind i min lille plan.

– Hvad så med at mødes hjemme hos mig? Jeg bor alene i et lille hus uden for byen. Ingen forstyrrelser skrev jeg og funderede over, om han mon ville acceptere.

– Fantastisk idé! det var tydeligt, han var tilfreds. Han sparede jo også penge på den måde. Send adresse og tidspunkt jeg er der som lyn og torden.

– Højagervej 25, klokken ti i aften. Passer det?

– Selvfølgelig! Glæder mig.

Ved ottetiden lod Lars som om, han blev kaldt akut på arbejde. Han kunne ikke finde sine bilnøgler og spurgte, helt tilfældigt, om jeg havde set dem.

– De lå vist på kommoden, sagde jeg roligt og så ham i øjnene, mens jeg mærkede nøglerne ligge trygt i min jakkelomme. Måske katten har taget dem?

– Nå, jeg må vist tage en taxa. Gå bare i seng uden mig.

Men jeg havde ingen intentioner om at vente. Hvorfor skulle jeg det? I stedet brugte jeg aftenen på at pakke mine ting sammen. Heldigvis havde jeg min egen lejlighed, som jeg arvede fra mormor. Alt jeg efterlod, var skilsmissepapirerne på spisebordet, så han ville være sikker på at se dem med det samme.

Lars kom først hjem næste morgen rasende og udmattet. Ikke alene havde turen taget over en time hver vej, men Annika fra hjemmesiden var der slet ikke.

Adressen var ægte, huset også, men der boede en dame, som i størrelse overgik Lars tre gange. Hun åbnede iført en næsten gennemsigtig slåbrok og Lars ville give alt for at kunne udslette det billede fra sin hukommelse.

Det var nær endt galt, han måtte nærmest flygte fra huset. Han måtte vente alt for længe på en taxa, stod der i sit tynde jakkesæt og frøs. Da chaufføren endelig kom, var han ovenikøbet underlig og kørte forkert to gange. En rigtig oplevelsesrig nat

Da han trådte ind i vores lejlighed og så papirerne på bordet, gik det op for ham, hvem der havde planlagt hele dette cirkus. Ved siden af papirerne stod det skrevet med læbestift på bordet:

Sød hævn…