Det er ikke til diskussion – Nina skal bo hos os, det er slet ikke til diskussion, sagde Zakarias og lagde skeen fra sig. Han havde dårligt rørt middagen, åbenbart indstillet på en alvorlig snak. – Vi har et værelse klar, netop blevet færdigrenoveret. Så om to uger flytter min datter ind hos os. – Har du ikke glemt noget? spurgte Kaja, efter at have talt til ti for sig selv. – For eksempel at vi havde gjort værelset klar til vores FÆLLES kommende barn? Og har du glemt, at Nina faktisk har en mor, som hun burde bo hos? – Jeg kan godt huske, at vi har talt om børn, nikkede Zakarias mut. Han havde ellers håbet, at konen bare ville acceptere, så diskussionen var unødvendig. – Men vi kan sagtens vente et par år. Du skal jo også gøre din uddannelse færdig. Og Nina vil hverken have brødre eller søstre. Hvad angår hendes mor… – Zakarias smilede skævt. – Jeg tager forældremyndigheden fra hende. Det er uforsvarligt at lade barnet blive hos den kvinde! – “Barnet”? spurgte Kaja forundret. – Er hun ikke tolv? Hun er faktisk en temmelig voksen pige. Hvad er faren ved at være hos sin mor? At din datter ikke må være ude efter klokken ti om aftenen? Eller at hun skal lave sine lektier, hvis hun ikke vil have mobilen eller internettet taget? Din ekskone må være en helgen, siden hun ikke har brugt bæltet endnu! – Du ved ingenting, hvæsede Zakarias. – Nina har vist mig blå mærker, og jeg har læst beskederne med trusler og fornærmelser! Jeg lader hende ikke ødelægge mit barns liv! – Det er nøjagtig det, du gør nu, når du bøjer dig for Nina. Kaja rejste sig roligt fra bordet og efterlod suppen. Hun havde mistet appetitten – synet af hendes utilfredse mand gav hende hovedpine. Hun var blevet advaret – gifte dig ikke for hurtigt! Prøv at bo sammen et par år uden papir inden. Men hun ville være forud for veninderne… Hvorfor mente hendes omgangskreds, at hun havde så travlt? Simpelt: For Zakarias var det ægteskab nummer to, han var femten år ældre end hende, og han havde en næsten voksen datter, som han forgudede. Hver for sig små ting, men tilsammen… Nærmest en katastrofe. Første to grunde generede ikke. Kaja kunne godt lide, at hendes mand havde erfaring. Hun havde fået at vide direkte, at skilsmissen var i mindelighed, og ekskonen, Alvilde, havde ingen klager. Det tredje problem: Nina. En forkælet og uregerlig pige, opvokset hos sin mormor, mens forældrene sled for at give hende en god fremtid. Hun tog ikke skilsmissen tungt – far ville aldrig forlade hende, heller ikke efter nyt ægteskab. Men morens nye mand… det var hun ikke parat til. Ikke alene satte stedfaren grænser, nu var moren også begyndt at støtte ham. Udgangsforbud, lektier, privatlærere, for Nina haltede efter i skolen… Det hele irriterede hende, der var vant til at sidde foran fjernsynet eller computeren. Så meget, at hun begyndte at opfinde historier, som hun fortalte sin far for at få ham op ad stolen. Ja, Nina ville gerne bo hos sin far. Hun vidste, at han sjældent var hjemme, så hun ville have huset for sig selv. Kaja var hende ligegyldig – en stedmor, kun ni år ældre end hende selv, behøvede hun ikke adlyde. Hun var klar til hvad som helst for lidt “frihed”. ********************** – Nina kommer i dag. Gør værelset klar og vær sød ikke at stresse hende, sagde Zakarias, mens han valgte slips. – Hvis jeg havde vidst, at Alvilde ville tryne vores datter for en mands skyld… Men det er for sent nu. – Så du har ikke ombestemt dig? Du vil virkelig have hende boende? Kaja havde håbet, at han ville droppe det. – Og hvem skal holde øje med hende? Du er først hjemme klokken otte. – Det gør du, svarede han skuldertrækkende. – Hun er tolv, ikke tre. Hun kan sagtens tage vare på sig selv. – Jeg har eksamen om lidt, og du har selv sagt, jeg skal koncentrere mig, smilte Kaja hævngerrigt. – Nina må opføre sig ordentligt og ikke forstyrre mig. Jeg håber, hun kan vaske op og gøre rent, for det er hendes ærefulde ansvar de næste par uger. – Hun er ikke rengøringsdame… – Det er jeg heller ikke, afbrød Kaja. – Men når hun flytter ind, må hun hjælpe til. Det skal hun vide. ************************ – Far, lader du virkelig hende kommandere sådan med mig? Jeg kan ikke engang tage ud med veninderne, og din kone har lagt alt husarbejdet over på mig, mens hun selv sidder og hygger foran fjernsynet! Kaja kom tilfældigvis forbi og trak på smilebåndet. Ja, prøv bare at få hende til at lave noget! Så skal jorden vende sig! – Jeg taler med Kaja, lover jeg. Men du bør også prøve at komme ud af det med hende. Nina, jeg forstår det er hårdt, men jeg kan ikke være der for dig hele tiden. Find ud af det med Kaja, vis hende at du er en god pige. – Okay, jeg prøver, mumlede Nina. – Er det rigtigt, at du har købt bil til hende? – Ja, hvorfor? – Ingenting! Men du siger, du ikke har penge til at sende mig på ferie i udlandet, som jeg drømte om! – Du kan ikke rejse alene, du er kun tolv. Vi tager afsted som familie til sommer. – Jeg VIL ikke som familie! Du elsker mig ikke, vel? – Pigen græd. – Hvorfor tog du mig så fra mor? Din kone hader mig, du er aldrig hjemme … Kaja gider ikke høre mere. Hun vidste, at Nina nok skulle få sin vilje. Ikke kun med rejsen, men med alt. Den snedige pige ville have hende væk som rival om fars penge. Det ville lykkes for hende. Nu havde Kaja fået nok af mandens brok og besluttede – én skænderi mere, og hun ville skilles. Til sidst ville hun tage det sidste stød: Også efter skilsmissen vil han stadig skulle betale penge til hende. Underhold. ********************** Og Kaja fik ret – aftenen endte i klager. Hun lyttede roligt og sagde så, at hun ville skilles. – Jeg vil have fred i mit liv, ikke høre på al den snavs mere. Og jeg advarede dig, at forkælelsen af din datter var en dårlig idé, sagde Kaja, mens Nina triumferede. – Og du, Nina, skal ikke være for glad. Hvem ved, hvordan det går dig fremover? Jeg kunne stille et ultimatum – hvis din far vil se vores barn, – sagde Kaja og lagde hånden på maven, – skal han sende dig tilbage til din mor. Eller noget lignende. Mens Nina ledte efter ord for sin vrede, og Zakarias prøvede at fatte situationen, tog Kaja sin pakkede kuffert og forlod lejligheden. Hun var faktisk ikke gravid – hun ville bare give den irriterende pige lidt hovedbrud. Og give sin mand en lærestreg – for han havde åbenbart ingen forståelse for børnepsykologi…

Det er ikke til diskussion

Freja skal bo hos os, det er slet ikke til diskussion, siger Mikkel, idet han lægger skeen fra sig. Han har ikke rørt maden til aftensmad, tydeligvis klar til en alvorlig samtale. Der er et værelse klar, vi er lige blevet færdige med at renovere. Så om et par uger flytter min datter ind.

Har du glemt noget? spørger Trine, da hun har talt til ti indvendigt. For eksempel at vi har gjort værelset klar til vores kommende FÆLLES barn? Eller at Freja har en mor, hun egentlig burde bo sammen med?

Jeg ved godt, vi overvejede at få barn, nikker han tøvende. Egentlig havde han håbet, hans kone ville acceptere hans beslutning uden yderligere diskussion. Men det kan vi da udskyde et par år. Du skal jo læse færdig, det passer dårligt med et barn nu. Og Freja ønsker ikke søskende. Og angående hendes mor Mikkel smiler skævt, jeg går efter at få forældremyndigheden overdraget. Det er simpelthen for farligt for Freja at være i samme lejlighed!

For farligt? Trine hæver overrasket brynene. Er hun ikke tolv? Hun er altså ikke et lille barn længere. Og hvad består faren i? At hendes mor ikke vil have, hun er ude efter klokken ti? At hun skal lave lektier under trusler om at få inddraget sin mobil eller internet? Din eks skulle næsten have medalje for ikke at have taget remmen i brug!

Du aner ingenting, svarer Mikkel sammenbidt. Freja har vist mig blå mærker og truende beskeder! Jeg vil ikke have, at min datter får ødelagt sit liv.

Det er præcis det, du er i gang med, når du bare følger hendes mindste vink.

Trine rejser sig roligt fra bordet og efterlader suppen urørt. Appetitten er væk og synet af Mikkels utilfredse mine giver hende hovedpine. Hun havde fået at vide, hun skulle tage det roligt med ægteskabet prøv lige at bo sammen et par år først, mærk efter Men hun vidste jo altid bedst og ville også gerne nå det før veninderne.

Hvorfor var folk imod det hurtige bryllup? Det var egentlig ret simpelt: Mikkel er femten år ældre end Trine, dette er hans andet ægteskab og han forguder sin ret så store datter. Tre småting for sig, men sammen Næsten katastrofalt.

De første to af årsagerne var faktisk ikke et problem. Hun kunne godt lide, at han var ældre og havde erfaring. Hun vidste også, at skilsmissen fra Anna var efter gensidig aftale, og uden drama.

Men den tredje grund… Freja. Forkælet og uregerlig fra barnsben, altid passet af farmor, fordi forældrene knoklede for at sikre hendes fremtid. Deres skilsmisse prellede af Freja var sikker på, at far aldrig svigtede, heller ikke med ny kone. Men da moren giftede sig igen Det slog hende helt ud.

Nu havde stedfar strammet op derhjemme og moren, der nu var mere hjemme, holdt med ham.

Der var indført faste sengetider, kantede lektier og ekstraundervisning, for Freja hang bagefter i det meste. For en pige, der plejede at sidde foran tv eller computer i timevis, var det uudholdeligt. Så meget, at hun begyndte at opfinde historier, der kunne gøre hendes far nervøs.

Freja ville klart bo hos far, velvidende at hans arbejde betød, hun var meget overladt til sig selv. Trine var ligegyldig en stedmor kun ni år ældre end hende selv; hvorfor høre efter hende?

For lidt frihed var Freja parat til næsten hvad som helst.

**********************

Freja kommer i dag. Gør hendes værelse klar og lad nu være med at gøre hende nervøs, den pige har været igennem nok, siger Mikkel, mens han vælger slips til sin nye jakke. Hvis jeg havde vidst, at Anna ville lade en ny mand gå så meget over stregen

Så du har ikke skiftet mening? Du vil stadig have Freja her? Trine havde ærligt håbet, hans plan ville falde til jorden. Men hvem skal holde øje med hende? Du er jo først hjemme klokken otte.

Det må du, trækker Mikkel bare på skuldrene. Hun er tolv, ikke tre hun kan godt klare sig.

Jeg har snart eksamen, det sagde du selv. Håber hun ikke forstyrrer mig. For øvrigt skal hun hjælpe med opvasken og gulvvask de næste par uger, det bliver hendes ærefulde opgave.

Hun er altså ikke rengøringshjælp…

Det er jeg heller ikke, afbryder Trine. Men hun skal altså hjælpe, når hun bor her. Du må forklare hende, hvilke regler der gælder.

************************

Far, vil du bare lade hende tyrannisere mig? Jeg må ikke engang gå tur med veninderne, og Trine har væltet alt husholdningsarbejdet over på mig, mens hun ligger på sofaen med tv.

Trine, der tilfældigvis overhører samtalen, smiler skævt. Åh ja, held og lykke med at få Freja til at lave det mindste.

Jeg skal nok tage en snak, lover Mikkel. Men du må også prøve at komme ud af det med Trine. Jeg ved, det er svært, men jeg arbejder og kan ikke altid holde øje. Prøv at vise, hvor fornuftig du kan være.

Ja, jeg prøver, mumler Freja modvilligt, for hun forstår, at hun ikke får mere ud af at presse. Er det rigtigt, at du har købt bil til Trine?

Ja, hvorfor?

Bare fordi, siger Freja utilfreds. Du sagde, du ikke havde råd til at sende mig på ferie til udlandet! Jeg har ellers altid drømt om det!

Du kan jo ikke rejse alene, du er kun tolv og jeg er ikke hjemme. Til sommer tager vi afsted sammen, som familie.

Jeg vil ikke med familien! Du elsker mig jo slet ikke! Hvorfor tog du mig fra mor, når din nye kone bare vil af med mig? Du har aldrig tid

Længere hørte Trine ikke efter. Hun vidste, uanset hvad, skulle Freja nok få sin vilje. Ikke kun med rejsen. Den udspekulerede pige ville gøre alt for at sikre, hun var fars eneste prioritet. Og hun ville nok lykkes.

Trine var træt af bebrejdelser fra Mikkel og besluttede sig. En konflikt mere så var det skilsmisse. Og helt til sidst ville Trine ødelægge sejrsfølelsen for Freja og fortælle, at Mikkel alligevel måtte betale børnebidrag.

**********************

Ja, Trine fik ret aftenens begyndelse bød på skænderier. Hun lyttede roligt og meddelte så, at hun ville skilles.

Jeg vil bare have fred jeg gider ikke høre flere beskyldninger. Og jeg har også sagt, det er en dårlig idé at bøje sig for din datters krav, sagde Trine og så tyvende på Freja. Og glæd dig nu ikke for meget hvem ved, hvordan dit liv former sig. For eksempel kan jeg nævne over for din far, at hvis han vil se vores barn Trine lagde hånden demonstrativt på maven så må du tilbage til din mor. Eller noget i den stil.

Mens Freja fumler efter ord og Mikkel ser ulykkelig ud, tager Trine sin pakkede kuffert og går. Ikke at hun er gravid hun ville bare se pigen svede lidt. Og give sin mand en lektion i, hvor lidt han forstår sig på børns følelser.

Rating
Mirabile dictu
Det er ikke til diskussion – Nina skal bo hos os, det er slet ikke til diskussion, sagde Zakarias og lagde skeen fra sig. Han havde dårligt rørt middagen, åbenbart indstillet på en alvorlig snak. – Vi har et værelse klar, netop blevet færdigrenoveret. Så om to uger flytter min datter ind hos os. – Har du ikke glemt noget? spurgte Kaja, efter at have talt til ti for sig selv. – For eksempel at vi havde gjort værelset klar til vores FÆLLES kommende barn? Og har du glemt, at Nina faktisk har en mor, som hun burde bo hos? – Jeg kan godt huske, at vi har talt om børn, nikkede Zakarias mut. Han havde ellers håbet, at konen bare ville acceptere, så diskussionen var unødvendig. – Men vi kan sagtens vente et par år. Du skal jo også gøre din uddannelse færdig. Og Nina vil hverken have brødre eller søstre. Hvad angår hendes mor… – Zakarias smilede skævt. – Jeg tager forældremyndigheden fra hende. Det er uforsvarligt at lade barnet blive hos den kvinde! – “Barnet”? spurgte Kaja forundret. – Er hun ikke tolv? Hun er faktisk en temmelig voksen pige. Hvad er faren ved at være hos sin mor? At din datter ikke må være ude efter klokken ti om aftenen? Eller at hun skal lave sine lektier, hvis hun ikke vil have mobilen eller internettet taget? Din ekskone må være en helgen, siden hun ikke har brugt bæltet endnu! – Du ved ingenting, hvæsede Zakarias. – Nina har vist mig blå mærker, og jeg har læst beskederne med trusler og fornærmelser! Jeg lader hende ikke ødelægge mit barns liv! – Det er nøjagtig det, du gør nu, når du bøjer dig for Nina. Kaja rejste sig roligt fra bordet og efterlod suppen. Hun havde mistet appetitten – synet af hendes utilfredse mand gav hende hovedpine. Hun var blevet advaret – gifte dig ikke for hurtigt! Prøv at bo sammen et par år uden papir inden. Men hun ville være forud for veninderne… Hvorfor mente hendes omgangskreds, at hun havde så travlt? Simpelt: For Zakarias var det ægteskab nummer to, han var femten år ældre end hende, og han havde en næsten voksen datter, som han forgudede. Hver for sig små ting, men tilsammen… Nærmest en katastrofe. Første to grunde generede ikke. Kaja kunne godt lide, at hendes mand havde erfaring. Hun havde fået at vide direkte, at skilsmissen var i mindelighed, og ekskonen, Alvilde, havde ingen klager. Det tredje problem: Nina. En forkælet og uregerlig pige, opvokset hos sin mormor, mens forældrene sled for at give hende en god fremtid. Hun tog ikke skilsmissen tungt – far ville aldrig forlade hende, heller ikke efter nyt ægteskab. Men morens nye mand… det var hun ikke parat til. Ikke alene satte stedfaren grænser, nu var moren også begyndt at støtte ham. Udgangsforbud, lektier, privatlærere, for Nina haltede efter i skolen… Det hele irriterede hende, der var vant til at sidde foran fjernsynet eller computeren. Så meget, at hun begyndte at opfinde historier, som hun fortalte sin far for at få ham op ad stolen. Ja, Nina ville gerne bo hos sin far. Hun vidste, at han sjældent var hjemme, så hun ville have huset for sig selv. Kaja var hende ligegyldig – en stedmor, kun ni år ældre end hende selv, behøvede hun ikke adlyde. Hun var klar til hvad som helst for lidt “frihed”. ********************** – Nina kommer i dag. Gør værelset klar og vær sød ikke at stresse hende, sagde Zakarias, mens han valgte slips. – Hvis jeg havde vidst, at Alvilde ville tryne vores datter for en mands skyld… Men det er for sent nu. – Så du har ikke ombestemt dig? Du vil virkelig have hende boende? Kaja havde håbet, at han ville droppe det. – Og hvem skal holde øje med hende? Du er først hjemme klokken otte. – Det gør du, svarede han skuldertrækkende. – Hun er tolv, ikke tre. Hun kan sagtens tage vare på sig selv. – Jeg har eksamen om lidt, og du har selv sagt, jeg skal koncentrere mig, smilte Kaja hævngerrigt. – Nina må opføre sig ordentligt og ikke forstyrre mig. Jeg håber, hun kan vaske op og gøre rent, for det er hendes ærefulde ansvar de næste par uger. – Hun er ikke rengøringsdame… – Det er jeg heller ikke, afbrød Kaja. – Men når hun flytter ind, må hun hjælpe til. Det skal hun vide. ************************ – Far, lader du virkelig hende kommandere sådan med mig? Jeg kan ikke engang tage ud med veninderne, og din kone har lagt alt husarbejdet over på mig, mens hun selv sidder og hygger foran fjernsynet! Kaja kom tilfældigvis forbi og trak på smilebåndet. Ja, prøv bare at få hende til at lave noget! Så skal jorden vende sig! – Jeg taler med Kaja, lover jeg. Men du bør også prøve at komme ud af det med hende. Nina, jeg forstår det er hårdt, men jeg kan ikke være der for dig hele tiden. Find ud af det med Kaja, vis hende at du er en god pige. – Okay, jeg prøver, mumlede Nina. – Er det rigtigt, at du har købt bil til hende? – Ja, hvorfor? – Ingenting! Men du siger, du ikke har penge til at sende mig på ferie i udlandet, som jeg drømte om! – Du kan ikke rejse alene, du er kun tolv. Vi tager afsted som familie til sommer. – Jeg VIL ikke som familie! Du elsker mig ikke, vel? – Pigen græd. – Hvorfor tog du mig så fra mor? Din kone hader mig, du er aldrig hjemme … Kaja gider ikke høre mere. Hun vidste, at Nina nok skulle få sin vilje. Ikke kun med rejsen, men med alt. Den snedige pige ville have hende væk som rival om fars penge. Det ville lykkes for hende. Nu havde Kaja fået nok af mandens brok og besluttede – én skænderi mere, og hun ville skilles. Til sidst ville hun tage det sidste stød: Også efter skilsmissen vil han stadig skulle betale penge til hende. Underhold. ********************** Og Kaja fik ret – aftenen endte i klager. Hun lyttede roligt og sagde så, at hun ville skilles. – Jeg vil have fred i mit liv, ikke høre på al den snavs mere. Og jeg advarede dig, at forkælelsen af din datter var en dårlig idé, sagde Kaja, mens Nina triumferede. – Og du, Nina, skal ikke være for glad. Hvem ved, hvordan det går dig fremover? Jeg kunne stille et ultimatum – hvis din far vil se vores barn, – sagde Kaja og lagde hånden på maven, – skal han sende dig tilbage til din mor. Eller noget lignende. Mens Nina ledte efter ord for sin vrede, og Zakarias prøvede at fatte situationen, tog Kaja sin pakkede kuffert og forlod lejligheden. Hun var faktisk ikke gravid – hun ville bare give den irriterende pige lidt hovedbrud. Og give sin mand en lærestreg – for han havde åbenbart ingen forståelse for børnepsykologi…