**Dagbogsnotat**
Jeg blev helt overrasket da jeg åbnede døren. “Malene?” Min eksmands søster stod på trinnet, gennemblødt. Vanden dryppede fra hendes lange hår.
“Det begyndte at regne på vejen. Mine ting er gennemblødt Kan jeg komme ind?”
“Øh ja, kom ind.” Jeg vidste godt, at det var en lang vej til mit hus. Vi bor i et lukket boligområde i udkanten af København, mindst en kvarters gang fra hovedindgangen. Hvordan hun fandt frem og kom ind, det var en gåde.
“Kan jeg få en kop te?” Hun tørrede mascaraen, der var løbet ned under øjnene.
“Først skal du tørre dig af.” Jeg rakte hende nogle papirservietter. Gulvet tåler ikke fugt, og hendes våde sneakers truede mit nye renovation.
“Tak.”
“Nu må du fortælle mig, hvorfor du er kommet.”
“Jeg har brug for penge.”
“Og hvad har det med mig at gøre? Jeg låner ikke penge ud.”
“Det ved jeg godt, jeg beder ikke om det. Jeg vil spørge, om du kan hjælpe mig med at finde et job. Hvad som helst! Bare det giver penge Jeg ved, din nye mand ejer en hotelkæde. Spørg ham om han kan få mig ind”
“Har du nogen erfaring?”
“Ja!” Malene nikkede ivrigt. “Jeg har arbejdet på en café.”
“Som hvad?”
“Som manager Jeg skulle have været det men midlertidigt blev jeg ansat som servitrice! Jeg var lige ved at blive forfremmet.”
“Hvor længe arbejdede du?”
“Cirka to måneder. To uger på det ene sted, en uge på et andet og så sagde jeg op på det tredje i går. Jeg kom ikke godt ud af det med chefen.”
Jeg stirrede på hende.
“Du er klar over, at sådan et ‘cv’ ikke imponerer nogen, ikke?”
“Hvordan det? Tre forskellige caféer! Jeg har masser af erfaring!”
“At hoppe fra job til job gør dig ikke mere værdifuld tværtimod.”
“Men hvad skal jeg så gøre? Jeg har virkelig brug for penge” Hun begyndte at græde.
“Hvorfor har du brug for penge? Og hvorfor tror du, du kan tjene dem her?”
“Hvor ellers? I vores lille by med kun tre huse?!”
“Livet i København er dyrt, boliger er dyre Hvor bor du?”
“Først boede jeg hos en veninde, så hos min bror, men han smed mig ud Han har en ny kæreste, og hun ville ikke have mig der.”
“Åh?” Jeg rynkede panden. Bare tanken om min eksmand gav en dårlig smag i munden.
“Han blev så sur og ubehagelig med hende! Jeg ville blive, men den heks smed mig ud! Malene, vil du ikke hjælpe mig? Jeg har ingen andre at henvende mig til”
“Jeg kan ikke love noget. Jeg arbejder ikke selv, så jeg kan ikke skaffe dig et job.”
“Men du er hans kone! Du har indflydelse bare spørg ham om han kan hjælpe mig, gennem kontakter”
“Jeg lover ikke noget. Det afhænger af, hvad han har af stillinger. Han er på forretningsrejse og kommer først hjem i weekenden.”
“Tak! Jeg vidste du var sød, ikke som den kælling Malene, skat, må jeg blive her i nat? Det bliver snart mørkt, og jeg har ingen penge til hjemrejsen.”
“Hvordan kom du hertil?”
“Tumlet med.”
“Seriøst” Jeg vidste, det var farligt at sende hende alene ud om natten. Selvom hun nærmest var en fremmed, fik jeg ondt af hende og lod hende blive i gæsteværelset. “Okay. Men du skal ud i morgen tidlig. Jeg gider ikke nogen gratisgæster.”
“Okay,” sagde hun og lyste op. Hun strakte sig på sengen og så sig om på det moderne lampeudvalg, de flotte tapeter og de dyre gardiner.
“I vores by har ingen sådan noget Malene er heldig at have fundet en rig mand Jeg må også finde en! Så er alle mine problemer løst!” drømte hun.
Hun håbede på en fancy stilling, at møde en velhavende mand og blive gift, som i romantiske romaner. Men hun fattede ikke, at succesrige mænd ikke kigger to gange på piger som hende. Og at en 19-årig uden erfaring ikke får en høj stilling.
Det var præcis det, min mand, Mads, sagde da han kom hjem.
“Jeg ved ikke, hvordan jeg skal hjælpe. Der er kun én stilling til hende.”
“Hvilken?”
“Én hun ikke vil kunne lide.”
“Hun sagde, hun ville tage hvad som helst,” mindede jeg ham om.
“Virkelig? Så lad hende møde klokken 6.30 i morgen. Hvis hun virkelig vil arbejde, får hun jobbet.”
Malene fandt hurtigt hotelkædens moderne kontorbygning. Men hun var forsinket hun dukkede først op klokken 9. Hun havde dog en god undskyldning: bussen var gået i stykker.
Bygningen imponerede hende.
Mens hun gik op ad trappen, dagdrømte hun forestillede sig, at hun trådte ind som direktørens kone, eller i det mindste hans assistent.
Til jobsamtalen havde hun taget høje hæle på, en kort nederdel og en top, der lignede myggenet.
Det var svært at gå hælen sad fast, og hun vaklede flere gange. Heldigvis var det ikke langt.
Pludselig åbnede hun døren og bumpede ind i en vagtmand.
“Hvor skal du hen?” Han så hende kritisk op og ned.
“På arbejde!”
“Har du adgangskort?”
“Nej.”
“Så er det den forkerte dør. Den her er kun til personale.”
“Folk som mig har ikke brug for kort.” Hun løftede hagen. “Og dig du bliver fyret i morgen. Du genkender ikke de vigtige mennesker!”
Vagten grinede. Han havde lyst til at sige, at i det tøj hørte hun hjemme ved motorvejen, men han nåede det ikke.
“Goddag, Mads Nielsen,” sagde han stift.
“Hej, Torben,” svarede min mand, kiggede på Malene og rynkede panden. Han ville bede vagten fjerne hende, men nåede det ikke.
“Jeg er her for at arbejde.” Hun smilede bredt og tilføjede: “Jeg er Malene. En veninde af din kone.”
Mads blev rød. Han havde ikke regnet med, at hun ville klæde sig sådan, og han ville bestemt ikke associeres med dette “vidunder” gennem mig.
“Du er tre timer forsinket! Okay, kom med” Han greb hende om armen. “Og sig ikke, du kender min kone. I er ikke veninder. Og gør ikke det der igen.”
“Er det for smart?”
“Nej! Du ligner en, der tilbyder ‘særlig service’!” hvæsede han og trak hende væk fra kollegerne.
“Hvorfor hemmeligheden? Åh, jeg forstår, du vil ikke have rygter om, at jeg fik job gennem kontakter
