Min mand fører en meget livlig korrespondance med en gammel veninde.
Jeg må sige, at jeg virkelig er heldig at have min mand. Han er næsten den perfekte mand for mig! Men et helt perfekt menneske, det findes jo nok ikke her i livet. Min mand, som tiden er gået, har vist sig at have én lille skavank: han er alt for udadvendt, alt for imødekommende og har let til smil. Nogle ville måske tænke, at det da ikke er noget problem, men
Anders har kvindelige venner. Han skjuler aldrig samtalerne for mig, der er intet mistænkeligt i dem, og alligevel bryder jeg mig ikke om det. I årevis har han skrevet sammen med en tidligere kollega. Karen giftede sig for længe siden og flyttede til udlandet med sin mand, men på en eller anden måde forsvandt hun aldrig fra vores liv. Hendes navn dukker stadig op herhjemme.
Hvis der sker noget usædvanligt for ham på arbejde eller på en rejse, er der straks to kvinder, der får det at vide: mig og så hans gamle veninde. Når han skal træffe en vigtig beslutning, vender han den ikke kun med mig, men også med hende. Anders diskuterer alt med Karen. Indimellem fører de samtaler om ting, som kun burde vedrøre os! Jeg føler mig simpelthen utilpas ved det.
Endnu engang må jeg understrege, at han er en fantastisk mand. Alle huslige pligter deles ligeligt mellem os. Han tjener desuden godt. Vi tilbringer jævnligt tid sammen: han inviterer mig i biografen, i teatret, ud at spise. Men jeg forstår stadig ikke, hvorfor han har brug for at have kontakt med en anden kvinde.
Det er måske tåbeligt, men jeg er begyndt at blive jaloux på min mand. Jeg føler ingen jalousi overfor de andre kvinder, han arbejder sammen med.
Jeg kan ikke begribe, hvad det er, han mangler? Hvorfor har han brug for den relation?
