Jeg er 60 år gammel. Jeg forventer ikke længere, at venner eller familie kigger forbi mit hjem.
Mange af dem, jeg har været nært knyttet til, synes vist, at jeg er en smule egensindig, men ærligt talt bekymrer jeg mig ikke synderligt om, hvad andre mener om mig.
Det vigtigste, der fik mig til at stoppe med at invitere gæster hjem, er egentlig min dovenskab. Jeg blev træt af alt det med at holde hus og sørge for, at alt fremstod pænt og ordentligt, samtidig med at jeg skulle finde på noget at servere. Nu har jeg hverken lyst eller overskud og slet ikke pengene til det længere. Hvorfor ikke bare mødes på en café og nyde en kop kaffe sammen? Hvad behøver vi hjemmets fire vægge for?
En anden grund er den negative energi. Ikke alle gæster kommer med åbent sind og gode intentioner. Hvorfor skulle jeg tage andres bekymringer og problemer til mig? Efter hvert visit følte jeg mig ofte drænet, trist og udmattet. Det var ikke det værd at gå på kompromis med min egen ro. Siden jeg holdt op med at lukke folk ind i mit hjem, er mareridt og søvnløse nætter forsvundet.
Nu er jeg pensionist og har rigeligt med tid til at kede mig derhjemme. Jeg vil hellere ud og opleve lidt mere nyde byen, lære nyt og få et lille afbræk i hverdagen. Hvorfor sidde og vente på gæster og bekymre sig om, om man nu har gjort det hele godt nok? Når de går igen, står man bare tilbage med alt oprydningsarbejdet og tankerne om, hvorvidt man var en god værtinde.
Vores by er fuld af skønne steder at mødes. I dag er der ingen grund til, at samvær skal foregå bag lukkede døre; man kan fejre fødselsdage og mærkedage ude blandt andre, uden at stresse rundt derhjemme med støvsuger og viskestykker.
I dag er mit hjem blevet mit lille, trygge univers. Her er kun dem, jeg har brug for. Man kunne måske kalde mig en smule reserveret, men jeg ser det anderledes.
Måske kender du følelsen? For mig har det handlet om at vælge det, der gør mig rolig og glad. Livet bliver ikke rigere af at påtage sig tunge byrder for andres skyld. Sand gæstfrihed er at gå hinanden i møde der, hvor det føles let og naturligt og huske at passe på sig selv undervejs.
