Mandag, den 12. oktober
Drømmens mand forlod sin kone for mig, men jeg havde ikke forestillet mig, at alt ville vende sig imod mig.
Jeg havde beundret ham siden universitetsårene. Man kunne kalde det en betingelsesløs kærlighed naiv og blind. Og da han endelig gav mig opmærksomhed, mistede jeg fuldstændig forstanden. Det skete faktisk flere år efter endt uddannelse vi endte med at arbejde i samme firma. Vi havde jo samme fagområde, så det var ikke unormalt. Men jeg troede, det var skæbnen.
Han forekom mig som drømmens mand. Og i min ungdom generede det mig slet ikke, at han allerede havde en kone. Jeg havde aldrig selv været gift og anede ikke, hvordan det var at se et ægteskab gå i stykker. Derfor følte jeg slet ingen skyld, da Anders besluttede at forlade sin kone for mig. Hvem kunne have troet, at det ville bringe mig så meget smerte? Folk har ret man kan ikke bygge sin lykke på andres ulykke.
Da han valgte mig, var jeg i syvende himmel og klar til at tilgive ham alt. Sandheden var dog, at han i hverdagen ikke var den prins, han lod til at være offentligt. Hans ting lå altid spredt overalt i huset, og han nægtede blankt at tage opvasken. Alle huslige pligter faldt på mine skuldre. Men dengang betød det ikke noget for mig.
Han glemte ret hurtigt sit tidligere ægteskab. De havde ingen børn, og ægteskabet, viste det sig, var blevet påtvunget af hendes forældre. Med mig var det anderledes i hvert fald sagde han det.
Min lykke varede ikke længe, for alt ændrede sig, da jeg blev gravid. Til at begynde med var Anders lykkelig over at skulle få et barn. Vi arrangerede endda en stor familiefest til ære for begivenheden. Alle ønskede os kærlighed og sundhed til vores kommende barn.
Den aften står klart i min hukommelse som en af de smukkeste. Og jeg fortryder intet, når jeg tænker tilbage på den. Men fra det øjeblik begyndte min blinde kærlighed at slukkes.
Jo større min mave blev, desto sjældnere så jeg Anders. Jeg gik på barsel, så nu så vi kun hinanden sent om aftenen. Han blev mere og mere på arbejde og deltog i firmafester. I begyndelsen generede det mig ikke, men det begyndte hurtigt at trætte mig. Husarbejdet blev tungere, for jeg kunne ikke engang bøje mig for at samle hans strømp
